Google hjælper regimer med at censurere den offentlige debat.
Den globale søgemaskine Google og en række sociale medier, herunder Facebook, Twitter og YouTube, er de senere år begyndt at censurere mere og mere indenfor EU. Det sker efter, at EU har truet med gigantbøder, såfremt online-giganterne tillader brugerne at udtrykke holdninger eller dele information, som ifølge styret i Bruxelles er hadefuld tale. Bureaukraterne arbejder også intenst på at finde en måde at filtrere nyheder, så kun viden som ifølge deres eget “Sandhedsministerium”, deles.
NewSpeek har tidligere beskrevet, hvordan den berygtede svenske journalist Hanna Stjärna tidligere på året blev ansat i EUs High Level Group on Fake News – populært kaldet EUs Sandhedsministerium med en slet henvisning til Georg Orwells roman 1984. Hanna Stjärne har i mange år arbejdet på verdens måske mest løgnagtige og politisk korrekte medie, den svenske stats SVT. Før sin ansættelse på SVT var hun chefredaktør på det venstreradikale medie UNT, hvor hun valgte at give den kriminelle venstreekstreme gruppe Researchgruppen – der er en del af den voldelige forening Antifascistisk Aktion – den prestigefyldte journalistpris Guldspaden.
Nu har Google tilbudt et andet regime, det kinesiske, at lave en censureret søgemaskine. Det sker øjensynligt for at få lov til at komme ind på det kinesiske marked. Der er milliarder at tjene på Kinas gigantiske marked. Google har fra deres erfaringer i Europa masser af erfaring med at skrue algoritmer sammen, som favoriserer, undertrykker eller censurerer “forkerte” holdninger.
Donald Trump’s regering er stærkt bekymret over, at den amerikansk baserede søgemaskine nu vil hjælpe Kinas kommunistiske styre med at undertrykke uvelkomne holdninger og viden.
“Google bør øjeblikkeligt stoppe udviklingen af deres app “Dragonfly”, som vil styrke det Kommunistiske Partis censur og underminere kinesernes privatliv,” siger USAs vicepræsident Mike Pence ifølge Techcrunch.
NewSpeek beskrev fornylig, hvordan en lækket rapport fra Googles interne forskning spekulerer i, hvordan firmaet kan tjene flere penge ved at skrue op for censuren, og at søgemaskinen bør begrænse ytringsfriheden, fordi den giver for meget magt til partier og politikere som Donald Trump og det tyske parti Alternativ für Freiheit.
Video: Google-ledere er vrede over valget af Donald Trump og opfordrer til, at Google bruger sin magt til at skabe, hvad de mener er “bedre politik”:
Læs også:
LÆKKET GOOGLE-RAPPORT OPFORDRER TIL CENSUR: YTRINGSFRIHED ER DÅRLIGT FOR ØKONOMIEN OG DEMOKRATIET
SE VIDEOEN SOM GOOGLE SLETTEDE: KOMIKERS ALVORSORD TIL GOOGLE-FEMINISTERNE