NewSpeek

EU VÆLGER SVENSK JOURNALIST TIL “SANDHEDSMINISTERIUM”

(Foto: Hanna Stjärne, journalist ved SVT, er blevet valgt til EUs "sandhedsministerium")

Del artiklen her:

EU er i færd med at sætte holdet til sit “sandhedsministerium”. Sverige er med.

Mange har sikkert oplevet, at enten de selv eller deres bekendte har fået fjernet indhold fra sociale medier. Det sker i firmaernes skræk for de enorme bøder, EU kan pålægge dem, hvis ikke de fjerner indhold, som af EU er kategoriseret som f.eks. racistisk eller usandt.

Bureaukraterne i Bruxelles arbejder i disse måneder på at forfine deres kamp imod ting, som Kommissionen finder upassende. Dette indebærer oprettelsen af myndigheden High Level Group on Fake News, et slags “sandhedsministerium”, der skal afgøre, hvad der er sandt og lovligt for borgerne at ytre på internettet.

EU håndplukker i denne tid journalister og andre “eksperter”, som de mener er passende til jobbet. Blandt disse er Sveriges statslige tvs, SVT, journalist Hanna Stjärne. Hanna Stjärne har som journalist i SVT valgt at give den kriminelle venstreekstreme gruppe Researchgruppen – der er en del af den voldelige forening Antifascistisk Aktion – den prestigefyldte journalistpris Guldspaden.

Svenske medier – og særligt svenske statsmedier – betragtes i vidde kredse som de mest politisk korrekte i verden. Særligt når det gælder problematikker omkring indvandring og religion, udmærker den svenske statsjournalisme ved helt ekstrem fordrejning og fortielse af virkeligheden. Kritikere af ikke-vestlig indvandring og deres religion kan således forvente kamp til stregen fra EU’s nye “sandhedsministerium”.

Problemet med EU’s indblanding i borgernes ytringsfrihed er så stort, at Dansk Folkeparti har foreslået en lov, som skal stoppe EU’s indblanding i danskernes ytringer. Lovforslaget lyder:

”Folketinget pålægger regeringen at meddele Rådet for Den Europæiske Union, at regeringen vil arbejde for at få ophævet aftalen om adfærdskodeks til at imødegå ulovlige hadefulde ytringer på internettet, der er indgået mellem Europa-Kommissionen, Facebook, Twitter, You Tube og Microsoft.”

Video: Blandt de utallige opslag og videoer, som de globale firmaer har fjernet i frygt for EU’s hårdtslående sandhedskommision, er denne kritiske video om Det Muslimske Broderskab. Den blev fjernet fra YouTube, men findes i dag på Vimeo:

Læs også:

HVORNÅR FÅR POLITIKERNE NOK AF POLITIETS ACCEPT AF VOLDELIGE AUTONOMES ANGREB PÅ YTRINGSFRIHEDEN?

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER PROBLEMATISERER YTRINGSFRIHEDEN

https://newspeek.info/uk-borgere-der-naevner-forbrydernes-etnicitet-faar-besoeg-af-politiet/

Del artiklen her:
Exit mobile version