Det er langt fra nyt, at danskerne kommer bagerst i køen, når kommunerne skal finde boliger til asylansøgere og flygtninge. Sådan var det også, da flygtningestrømmen for alvor ramte Danmark sensommeren 2015.
“Hvor mange udenlandske statsborgere, i form af først og fremmest asylansøgere og immigranter, fandt kommunen bolig til i perioden mellem 1. august 2015 og 1. marts 2016 – og hvor mange danskere ansøgte og fik i samme periode tildelt en bolig med kommunens hjælp?”
Sådan lød en del af de spørgsmål, som Newspeek.info sidste forår via reglerne om aktindsigt rundsendte til alle landets kommuner. Undersøgelsen er siden fulgt op med en aktuel undersøgelse med samme tema for hele 2016, hvor kommunerne af NewSpeek.info bliver bedt om at forklare, hvilke boligløse man hjælper først – danske eller udenlandske statsborgere.
Ud af landets 98 kommuner, var det i 2016 59, som vendte tilbage med svar. En andel meget lig den, som i 2017 svarede på Newspeek.info’s spørgsmål. Men uanset for hvilket år spørgsmålene er blevet afsendt, synes konklusionen at være den samme. Nemlig at danske statsborgere i høj grad afvises, mens man fra kommunernes side er tvunget til at finde en bolig til først og fremmest nyankomne udlændinge.
Høje-Taastrup Kommune : Vi skal alene rådgive danskerne
Af besvarelsen fra Høje-Taastrup Kommune fremgår, at der en væsentlig årsag til forskelsbehandlingen. Det skyldes nemlig, at man fra kommunernes side kun er forpligtet til at rådgive boligløse danskere, mens der gælder et lovkrav om egentlig hjælp til f.eks asylansøgere i en tilsvarende situation.
Krav der i 2017-besvarelserne tydeligt kan ses hos en kommune som Kerteminde, som i 2016 anviste 26 boliger til udenlandske statsborgere. Omvendt var det kun 10 ud af 18 danske ansøgere, som fik kommunens hjælp til at få tag over hovedet.
Hvor stort behov der er for at hjælpe også danske statsborgere med en bolig, er Middelfart Kommune et godt eksempel på. Ifølge aktindsigtsbesvarelsen henvendte 73 danske statsborgere sig til kommunen i 2016 for at få hjælp til en bolig, hvoraf de 28 fik afslag på først og fremmest hjælp til depositum og indskud. I samme periode hjalp kommunen 19 flygtninge, som ad den vej fik stillet en bolig til rådighed.
Boliganvisninger kan aflæses på den kommunale bundlinje
De mange boligsøgende udlændinge gør ikke kun et indhug i kommunernes lejeboliger, for udgifterne er i en række tilfælde også til at tage at føle på. En gennemgang af kommunernes tilbagemeldinger på aktindsigtsbegæringerne for perioden mellem 1. august 2015 og 1. marts 2016 viser nemlig, at skatteyderne normalt må betale omkring 20.000 kroner, hver gang der anvises en bolig til en asylansøger.
Det var eksempelvis tilfældet for Helsingør Kommune, som i denne periode brugte 638.738 kroner på at anvise 32 boliger til udenlandske statsborgere. Hvilket svarer til, at Helsingørs skatteborgere i snit betalte 19.960 kroner per bolig, tildelt udlændingene. I samme periode ansøgte 23 danskere om bolighjælp, hvilket kun blev tildelt 8 gange.
I den noget mindre Halsnæs Kommune endte udgifterne på 693.308,50 kroner, da der mellem den 1. august 2015 og 1. marts 2016 skete indkvartering af 29 flygtninge. Derved lød den gennemsnitlige regning på 23.907 kroner, hvilket blev betalt samtidig med, at kommunen afviste at hjælpe danske boligsøgende. Kun 2 ud af 25 danskere fik tildelt en bolig, hvilket Halsnæs anslog kostede i alt cirka 20.000 kroner – eller omkring det halve af, hvad regningen stod i for indkvartering af asylansøgere.