EN NYDELSE: JORDAN PETERSON DEBATTERER MED SVENSK FEMINIST

Jordan Peterson
(Foto: Jordan Peterson, canadisk psykolog)
Del artiklen her:

Den canadiske psykolog debatterer køn og politisk korrekthed på svensk tv. Lærerigt og ikke mindst underholdende.

Snaphanen skriver om udsendelsen:

“Annie Lööf er ikke vant til at blive sagt imod, men her trækker hun sig efter en halv konfrontation

NB: Programmet begynder at blive fjernet fra You Tube, så man bør nok skynde sig

I de første 13 minutter er det nærmest en enetale. Så kommer Annie Lööf – kvinden der sørger for, at Sverige ingen regering har – ind med sine klicheer, og støder øjeblikkeligt på fakta. “Det er hvad folk, der tror at kønsforskelle er kulturelt betingede, tror. Det er ikke hvad beviserne antyder.” Så fortsætter Peterson-monologen uantastet igen. SVT skal have klippet Lööfs værste bommerter ud.

Man kan se på den forlegne Annie Lööf, at hun er alt andet end vant til at blive sagt imod på dette felt. Hun er på udebane uden den sædvanlige magtelite i ryggen og trækker sig uden konfrontation. Hun er vant til intimiderede debatmodstandere og kvindelige journalister, der er politisk enige. I denne debat vover hun kun pelsen to gange, resten af tiden ligner hun en irettesat skolepige. Hun ved udmærket, hvad der skete med Channel 4’s Cathy Newman, dummere er hun ikke. Safety first, måske er hun statsminister om lidt.

At studere hendes ansigt gennem udsendelsen, er ikke det mindst interessante. Hun kommer fra et debatbeskyttet værksted. Skavlan har en vis small-talk evne, men ellers fatter man jo ikke, at han er blevet millionær på den smule, han har at byde på, men Skandinavien er en provins, hvor ganske små figurer pustes op til urealistiske proportioner.”

Video: Jordan Peterson debatterer køn og politisk korrekthed med svensk journalist og feminist (kopi af videoen her):

Del artiklen her: