Af Thomas Váczy Hightower.
D. 19. september 2020 tildelte Trykkefrihedsselskabet deres ytringsfrihedspris, Sappho-prisen, til den svenske journalist og socionom Gunnar Sandelin. Prisen fik han for sit mangeårige arbejde med at dokumentere de negative konsekvenser af den grasserende befolkningsudskiftning, som han har været vidne til i Sverige.
Karaktermordet
Nu om dage bliver budbringere, der kommer med uønskede oplysninger ikke så tit slået ihjel som i gamle dage, selvom jihadisterne gennem 1400 år har brugt denne fremgangsmåde med slående succes. Europæerne importerer endda disse med selvdestruktiv iver. En mere subtil metode, som allerede Machiavelli beskrev i sit renæssanceværk ”Fyrsten”, er af de vestlige demokratier blevet udviklet med dræbende effektivitet i form af karaktermordet.
Men først en introduktion til en ukendt budbringer fra vores broderland Sverige, der i 2008 blev ’myrdet’ med offentlighedens velsignelse. Hans historie er typisk. Han skrev én avisartikel i et førende svensk dagblad, som øjeblikkeligt ødelagde hele hans journalistiske karriere. Han har ikke siden kunne få arbejde i noget medierelateret fag.
Han lod sig dog ikke kue og kæmpede videre ad de få alternative kanaler, han kunne benytte, for at gøre sine landsmænd bekendt med den katastrofe, som politikerne og den talende klasse havde påført hans elskede Sverige.
’Verdenshistoriens mest humanitære stormagt’
Jeg kendte ikke meget til Gunnar Sandelin, før Trykkefrihedsselskabet tildelte ham deres vigtige pris, ud over hans foredrag om de faktiske forhold for ’verdenshistoriens mest humanitære stormagt’. Det tankevækkende var, at han kun benyttede helt officielle, svenske statistikker for den muslimske indvandring. Det blev anset for så afvigende, at hans foredrag selv på YouTube blev bortcensureret.
På Trykkefrihedsselvskabets hjemmeside kan man følge Gunnar Sandelins foredrag, som stille og roligt gennemhuller hele den meget tale om faldende tal siden emigrantkrisen i 2015. Sverige tildelte i 2019 opholdstilladelse til 120.000 indvandrere udenfor EU.
For Danmarks vedkommende viste hans statistik, at borgere udenfor EU i 2019 fik tildelte 37.281t opholdstilladelser. Det høje antal er selv for mig overraskende, da medierne fortæller om det faldende antal spontane asylansøgninger, men de regulære lovlige ansøgninger om ophold i landet er højere end nogen sinde.
Som Sandelin selv udtrykte det i et interview efter prisoverrækkelsen: Så snart man sætter volumen og pris på den muslimske indvandring, så bliver man omgående straffet og udstødt.
Gunnar Sandelin var og er en grundig researcher, og da han allierede sig med en statistiker, som alligevel snart skulle på pension – så hans karriere ikke kunne ødelægges – blev Gunnar Sandelins argumentation underbygget med professionel ekspertise.
Faktaresistens
Det har ikke haft synderlig betydning. Ligesom de sidste 50 års fakta om indvandringens socioøkonomiske katastrofer ikke har kunne ændre på politikernes systematiske tilsidesættelse af mindst 2/3 af befolkningens ønske om stop af muslimsk indvandring. Sikkert fordi politikerne har erfaret, at de alligevel bliver valgt. Den nu hedengangne juraprofessor Ole Hasselbalch beskrev dette fænomen som fakta-resistens.
Dissident i et vestligt demokrati
Sandelin er hverken dommedagsprofet eller konspirationsteoretiker, men en grundig researcher og analytiker, og alligevel blev han af det demokratiske system udstødt og straffet på sin karriere og pengepung. Han udtrykker selv i samtalen med Aia Fog en interessant konklusion på sin situation i dagens Sverige. Han er blevet en dissident i et vestligt demokrati – ligesom afvigere og systemkritikere under kommunismen blev stemplet som dissidenter og en fare for ’det almene gode’, hvilket kommunismen dengang blev fremstillet som.
Nu om dage er udråbelsen og udstødelsen af anderledes tænkende blevet en yndet metode til at ødelægge en modstanders karriere og levebrød – uden at den dræbende handling er ulovlig. I de fleste tilfælde høster ’morderne’ endda ros og anerkendelse for at have fjernet dette onde, umenneskelige væsen fra indflydelse.
Til anatomien for det moderne karaktermord hører den opdelte, grupperede befolkning. Det tager lang tid at opdyrke og udvikle skel i befolkningen. Den skal opdeles i de gode, de onde og den grusomme. Denne ene person, som udtrykker sindbilledet på alt det onde. De findes overalt, hvor demokrati og ytringsfrihed hyldes. I Danmark behøver jeg ikke at sige, hvem det er.
Likvideringssystemet
Vi ser her en vigtig komponent i likvideringssystemet. Opbygningen af en velkontrolleret folkelig base styret af et ideologisk system, der ikke tilgodeser helheden såsom folket, nationen, eller basal retssikkerhed, men kun tænker på egen magt. Splittelse, utryghed og selvcensur er den oplevelse, jeg med stigende ubehag oplever. Som ungarsk flygtning og min mange familiebesøg bag Jerntæppet siden, har jeg igen fået smagen af den form for kontrol af anderledestænkende.
’Godhedsfascisme’
Grunden til at ordet dissident rammer mig dybt er, at min ungarske far, Peter Váczy, var professor i middelalderhistorie på universitetet i Budapest. Han blev fyret uden pension, fordi han i en lektion for sine mange historiestuderende sammenlignede Stalins Moskva-processer i 1930’erne med den spanske inkvisition.
Da ungdomsoprøret i 67 og 68 tog magten på de danske universiteter og bl.a. fyrede idehistoriker professor Johannes Sløk, proklamerede de progressive studerende – de nuværende magthavere – at fra nu af bestod skemaet i studier af marxisme og alt andet var reaktionært. Det faldt sammen med min fars afskedigelse. Da han hørte, at de studerende havde afskediget professor Sløk, kunne han ikke lade være med at grine og udbrød: ”Han fik i det mindste sin pension”.
’Godheds-fascisme’ er en rammende betegnelse for denne ideologi, der opsplitter befolkninger og deler den mellem de gode og de onde. Den fordømmelse af anderledes tænkende har fundet en ny form, da kommunismens brød sammen, og de gamle marxister – især franskmændene – udtænkte et nyt filosofisk magtsystem i stedet for den gamle fallerede ideologi. Det kaldes bl.a. postmodernisme.
Jeg kan anbefale Jordan B. Peterson
Jeg kan anbefale den canadiske professor i klinisk psykologi, Jordan B. Peterson, for hans mange præcise og velformulerede analyser af den vestlige postmodernisme, der heldigvis stadigvæk er tilgængelig på YouTube. Skynd jer, inden ’de gode, velmenende kræfter’ også får ham lukket ned.
Enoch Powell
Listen af ofte magtfulde personer, som de vestlige demokratier har ’myrdet’ pga. deres kritiske ytringer, er lang og deprimerende. Lad mig blot minde om den konservative politiker Enoch Powell (1912-1998), som i 1968 holdt en tale i forbindelse med 2. behandlingen af loven om Commonwealth Immigration Act, der ligestillede indbyggerne i de gamle kolonier med englænderne.
Talen har sendere misvisende fået betegnelsen ”Rivers of Blood”, fordi Powell, som den klassisk opdragede englænder han var, kunne sin Vergil og brugte et udtryk fra Vergils ”Æneiden”, som sagde: ”Jeg er fyldt med bange anelser, ligesom romerne, når jeg ser floden Tiberen skumme med meget blod.”
Talen skabte et voldsomt røre i pressen og splittede politikerne, fordi Powell så ligeud talte om race og den hvide englænders snarlige udslettelse. Han blev fyret fra alle sine poster i det konservative parti af dets formand, Edward Heath. Den samlede presse kaldte Enoch Powell en ond politiker og en fæl racist. Arbejderregeringen Labour fik loven vedtaget, og her kommer det mest interessante: Arbejderne protesterede.
Henved 1.000 London havnearbejdere strejkede i protest mod fyringen af den konservative Powell og marcherede fra den østlige ende af London til Westminster med plakater såsom ”Do Not Knock Enoch” og “Back Britain, not Black Britain”. Da Powell døde i 1998 var hans værste anelser bekræftet.
Tommy Robinson
Omkring 20 år senere blev den tidligere blikkenslager fra London forstaden Luton, Stephen Yaxley-Lennon alias Tommy Robinson, omgående smidt i fængsel, fordi han offentligt demonstrerede foran det domhus, hvor en muslimsk grooming gang endelig skulle for retten. Tommy Robinson er så forfulgt i UK, at enhver, der bare skriver hans navn på de sociale medier, øjeblikkelig bliver sat i karantæne. Han modtog Trykkefrihedsselskabet ytringsfrihedspris, Sappho-prisen, d. 20. januar 2020.
Hvordan kan en gammel, demokratisk retsstat udføre sådan hårdhændede undertrykkelser af basale borgerrettigheder? Tommy Robinson siger selv, at han til sin overraskelse opdagede, at hans største modstander og undertrykker var hans egen regering og magtens villige håndlangere: Medierne.
Hans formulerer sine erfaringer med retssystemet og det racisme-skræmte politi i Luton klart. Det beskytter muslimerne og gør alt muligt for at undertrykke hans protester. Han opfatter sig selv som talsmand for den almindelige, engelske borger, og han havde millioner af følgere på de sociale medier, indtil han blev lukket ned.
I Danmark foregår karaktermordet med lidt mere finesse
I Danmark foregår karaktermordet indtil videre med lidt mere finesse. Da Socialdemokratiet katastrofalt skiftede til en mere indvandrervenlig politik, efter Anker Jørgensen, blev borgmestrene i Københavns omegnskommuner sat på plads, da de offentligt bekendtgjorde, at de ikke kunne klare flere muslimer.
Det rigtige karaktermord blev udført på den så lovende socialdemokratiske ordfører Mogens Camre, da han i 90’erne indså, at hans parti tog muslimerne parti i stedet for de danske arbejderes. Camre tilsluttede sig efter en hårdhændet behandling Dansk Folkeparti i 1999.
Han blev hurtig kendt for sin skarpe analyser. I 2001, kort tid efter terrorangrebene mod USA d. 11. september, sagde han for eksempel: ”Alle Vestens lande er infiltreret af muslimer – nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel”. (Politiken d. 17.9.2001 – læs her). Det er da indlysende, at han måtte have bodyguards resten af sit liv.
Thilo Sarrazin
I Tyskland kunne en socialdemokrat i efteråret 2010 blive udsat for en lignende udstødelse. Det var et højtplaceret bestyrelsesmedlem i den tyske nationalbank, Thilo Sarrazin, som tillod sig at udgive en bog med titlen ”Deutschland schafft sich ab” (Tyskland afskaffer sig selv). Allerede før den udkom, udløste den et ramaskrig. Ikke desto mindre slog bogen alle salgsrekorder og har solgt over 1,5 mio. eksemplarer. Men han måtte på opfordring af bl.a. kansler Angela Merkel forlade en betydningsfuld post i Deutsche Bundesbank efter at være blevet anklaget for racisme.
Thilo Sarrazin har på intet tidspunkt undskyldt eller gjort indrømmelser over for kritikken, som han betegnede som medieklassens heksejagt. Hans kommentar var: ”Den tyske inkvisition kunne ikke smide mig på bålet, kun bandlyse mig fra Bundesbank”.
D. 6. april 2013 optrådte Thilo Sarrazin for første gang offentligt i Skandinavien. Han skulle modtage Sappho-prisen i egenskab af en uforfærdet, kompromisløs budbringer (læs og lyt her).