Af Karsten Pultz.
Den gode dr. John Campbell, der på YouTube har 2,5 millioner følgere, og som omsider efter lang tids tøven kom over på den skeptiske front, hvad angår de eksperimentelle mRNA-vacciner, beskæftiger sig for øjeblikket med den store overdødelighed, der hærger verden over.
Jeg vil her kommentere på hans langsomme transformation fra tilhænger af COVID-19-vaccinerne til den position, han nu indtager.
Campbell har frustreret mange mennesker, fordi han så beredvilligt accepterede udrulningen af det verdensomspændende og totalt unødvendige medicinske eksperiment, som fejlagtigt er blevet kaldt en vaccine. Frustreringen skyldtes ikke mindst, at Campbell med stor troværdighed baseret på hans indgående kendskab til sundhedssystemet og hans egen videnskabelige research og medicinske erfaring erhvervede en enorm følgeskare. Vi var mange, der følte, at han medvirkede til at føre folk bag lyset med hensyn til, hvad der egentlig foregik/foregår.
En rejse fra det trygge til det utrygge
Campbell, som jeg i øvrigt hele tiden har fundet sympatisk og ærlig, frustrerer mig ikke længere. Han har nu meldt sig under den kritiske fane sammen med os andre, der ønsker at få sandheden frem om, hvad hele pandemi- og vaccine-affæren egentlig gik ud på.
I dag glæder jeg mig over hans langsommelige vej til sit kritiske standpunkt, som, tror jeg, har hjulpet de mange mennesker, der ville være blevet skræmt bort af de mere konspirationsorienterede kanaler.
Campbell har hjulpet mennesker, som ellers aldrig ville have set, at noget er helt galt med det, vi har fået fortalt. Campbells langsomme transformation er således for mig at se en gave til verden. Hans publikum har ikke fået kastet ubehagelige kontroversielle sandheder i hovedet på et tidspunkt, hvor de ikke har kunnet kapere information, som står i stærk kontrast til de officielle forklaringer.
Campbells følgere har været med på en rejse, fra det trygge “vi tror blindt på myndighederne” til den utrygge position, vi andre har befundet os i i snart 3 år, hvor vi ser en verden gennemsyret af løgn, korruption og skjulte, sinistre dagsordner.
Der er heller ingen tvivl om, hvor dr. Campbells seere står i dag. Når jeg ser hans videoer, læser jeg ofte kommentarerne underneden for at få et indblik i, hvad folk egentlig tænker nu. Af dem fremgår det, at tusinder har førstehåndskendskab til skader og dødsfald forårsaget af indsprøjtningerne, og at sandheden om den helvedescocktail, autoriteterne har prakket på milliarder af mennesker, nu for alvor er trængt helt ind.
Ikke et kvæk
For tiden kredser dr. Campbells videoer, fx her, om den store overdødelighed, vi finder verden over, og som ingen myndigheder eller medier tilsyneladende gider beskæftige sig med.
I 2020, mens en påstået pandemi hærgede, var der en overdødelighed i UK på 315 personer ugentligt. I 2022 er overdødeligheden, som nu vel at mærke ikke skyldes COVID-19 på 1564 personer ugentligt.
I 2020 indførte myndigheder og sundhedsbureaukrater historisk enestående autoritære tiltag, som ikke var funderet i videnskabelig evidens – og det var i en tid med kun 315 ekstra dødsfald ugentligt. I 2022 har UK så ugentlig 1564 ekstra dødsfald uden at medier, myndigheder, politikere og sundhedsbureaukrater siger et kvæk.