Af Karsten Pultz, musiker, forfatter og videnskabsjournalist.
Professor John Ioannidis fra Stanford University er en af de mest kompetente forskere, der kan vurdere den risiko, ny corona udgør for den enkelte. Ioannidis’ ekspertise ligger i epidemiologi og statistik, og han er i øvrigt også kendt for at være den, der holder andre forskere i ørene m.h.t. relevans og soberhed i videnskabelig research.
I et foredrag fra Salzburg universitet den 26. juni 2021 viser Ioannidis, at sandsynligheden for at dø af COVID i Danmark er 0,7 ud af 10.000, hvis man er under 70 år. Altså ikke engang 1 person ud af 10.000 dør af denne nye virus.
Jeg gravede lidt i de danske statistikker og fandt, at kun 83 personer under 70 år, som ikke havde komorbiditeter, i skrivende stund er døde af covid19. Er man under 70 og sund og rask, er sandsynligheden således 1 ud af ca. 70.000 for at dø af den nye coronavirus. Trafikdræbte i DK ligger årligt i størrelsesordnen 150-200, så risikoen for at blive dræbt i trafikken er altså rundt regnet dobbelt så stor. Er man sund og rask og under 70 år, er det altså langt farligere at begive sig ud i trafikken.
Jamen, der er jo altså folk, som dør af corona, er jeg ligeglad med dem? Som min far altid sagde: døden skal jo have en årsag, og disse visdomsord er værd at komme i hu, når vi ser, at mange af dem, der bukker under for coronaen, er over 80 år gamle. Jeg ved ikke, hvad du tænker, og jeg ved heller ikke, hvad vores regering og folketingsmedlemmer mener, men jeg regner selv med at skulle herfra, når jeg når de 70-80 år. Om årsagen bliver influenza, blodprop eller covid19 må siges at være underordnet, for som sagt: døden skal jo have en årsag.
Mainstream-mediernes op-pisken af hysteri
Ioannidis har siden coronakrisens start med jævne mellemrum udgivet videnskabelige afhandlinger, som kommenterer på de tiltag regeringer verden over har sat i værk. Titlen på en af dem lyder: Coronavirus disease 2019: The harms of exaggerated information and non-evidence-based measures. Den overskrift rummer hele problematikken omkring corona, nemlig mainstream-mediernes op-pisken af hysteri og politikernes efterfølgende uansvarlige non-evidens-baserede tiltag.
En af Ioannidis seneste artikler er forfattet i samarbejde med professor Jay Bhattacharya, en af de 3 professorer bag The Great Barrington Declaration. Artiklen slutter med denne opsummering:
Alt i alt finder vi ingen stærk evidens, der kan understøtte rollen af mere restriktive ikke-medicinske indgreb i kontrollen af COVID tidligt i 2020. Vi tvivler ikke på betydningen af offentlige helbredsindgreb eller koordinerede kommunikationer om epidemien, men finder ingen tilføjet gavn af bliv hjemme-ordrer og butikslukninger. Dataene kan ikke udelukke muligheden af visse fordele. Men selv hvis disse fordele eksisterer, vil de næppe opveje de talløse skader forårsaget af de aggressive tiltag.
Hvis din bil er i stykker, henvender du dig til en mekaniker, ikke til en bureaukrat i trafikministeriet. Den samme logik burde vore politikere have fulgt, nemlig at rådføre sig med læger og videnskabsfolk, som fx de 58.000 fagfolk, der har underskrevet Great Barrington Declaration.
En alternativ skjult dagsorden
Men nej, politikere og sundhedsbureaukrater har ignoreret fagfolk som Ioannidis og implementeret irrationelle menneskefjendske tiltag – tiltag, som er så besynderlige (fx pcr-test af raske mennesker), at de bedst forklares med eksistensen af en alternativ skjult dagsorden eller dagsordner, som intet har med sygdom, hospitalsvæsen eller den almindelige danskers ve og vel at gøre.