Af Karsten Pultz.
De såkaldte mRNA-vacciner var en ny og lidet testet teknologi, da de for 2 år siden blev introduceret og afprøvet på det meste af verdens befolkning. Teknologiens metode er, at et gen fra virusset “smugles” ind i kroppens egne celler, som derefter begynder at producere det protein, genet koder for. Ideen er, at kroppens immunforsvar derefter producerer antistoffer mod proteinet – og dermed mod virusset.
Jeg har tidligere skrevet om det uetiske i at føre fremmed genetisk materiale ind i vore celler. Dette argument er imidlertid svært forståeligt for tilhængere af det verdenssyn, vi kalder filosofisk materialisme.
De tror nemlig, at mennesket er et produkt af blind, u-dirigeret evolution, dvs. et produkt af ren og skær tilfældighed. Argumentet, om at det er uetisk, forstås formentlig bedst af dem, der er klar over, at mennesket er skabt af Gud, og at indsættelsen af fremmed genetisk materiale i et menneske derfor grundlæggende er forkert.
Transhumanisme
Man bør være opmærksom på, at mRNA-teknologien er udviklet som værktøj i det transhumanistiske projekt, der går ud på kunstigt at ændre menneskeracen. I spørgsmålet om transhumanisme spiller verdenssyn en afgørende rolle.
Er man af den opfattelse, at naturen inklusive mennesket er et produkt af blind, u-dirigeret evolution, er forsøget på at dirigere evolutionen ved at manipulere med menneskets genom ikke noget, man behøver at have moralske skrupler over.
Hvis mennesket er et produkt af tilfældighed, hvorfor så ikke eksperimentere med at justere lidt på vores fysiske egenskaber, så vi selv kan bestemme, hvad vores krop skal kunne formå?
Dr. Robert Malone, medopfinder af mRNA-teknologien, har i et interview forklaret sammenhængen:
During the interview, Dr. Malone explains how the mRNA (RNA) ‘vaccines’ are the ‘ethical entry’ point to transhumanism. Dr. Malone describes transhumanism as the suite of nanotechnologies used to force or direct the evolution of humans with non-human DNA and inorganic material (such as metallic-based electromagnetic molecules).
Hvis man ikke tror, at mennesket er skabt af Gud, kan transhumanismen virke tillokkende, og for mange måske endda som noget, der kan give håb om en strålende ny æra, hvor mennesket bliver udstyret med super-evner eller overnaturlige kræfter og overvinder enhver lidelse og sygdom.
Tror man imidlertid på, at mennesket er skabt i Guds billede, lyder transhumanisme som den ultimative hybris, og de, der ønsker at fremme denne form for dirigeret evolution, som gale videnskabsmænd hentet direkte ud af en James Bond-film.
Da jeg selv på baggrund af videnskabelig evidens tror på en skabende Gud, er transhumanismen fra mit synspunkt moralsk forkert. Var jeg ikke troende, ville det stadig på mig virke som en utrolig farlig vej at betræde.
Det at manipulere med gener er indgriben i et informationssystems kontrol over talrige ikke-reducerbare, komplekse funktionelle systemer, hvor antallet af uforudsete resultater til enhver tid vil overdøve det ene ønskede resultat, som forskerne med deres reduktionistiske tunnelsyn tror, de kan fremmane helt uden uforudsete bivirkninger.
Burde være basal viden
De eksperimentelle mRNA-vacciner påtvunget verdens befolkning er et godt eksempel på, at forskere reelt ikke kan overskue, hvad der kan ske, når man griber ind i kroppens designede informationssystem, der altid bør betragtes holistisk og aldrig alene håndteres med den materialistiske videnskabs reduktionistiske skalpel.
Omfanget af den hybris, der blev/bliver begået med disse indsprøjtninger, fremgår af denne video, hvor 3 fagfolk bl.a. diskuterer problemerne med at lade vore celler udtrykke et fremmed protein.
I videoen forklarer biolog Jay Couey om sine eksperimenter på mus, hvor han indsatte et fremmed gen for at få visse celler til at producere et fremmed protein. Coueys kolleger ved University of Pittsburg spurgte ham til råds, da de gerne ville udføre tilsvarende eksperimenter på aber. Couey svarede, at de skulle være forberedte på at ofre aberne, da de ikke ville overleve deres egne T-cellers angreb på det væv, der udtrykker et fremmed protein. Kollegerne var uforstående overfor dette, hvilket chokerede Couey, fordi det burde være basal viden, at immunforsvaret nødvendigvis vil angribe celler, der producerer et fremmed protein.
Alle med kendskab til immunologi, fx danske læger, burde måske have været mere skeptiske overfor en medicinsk behandling, der involverer at få kroppens egne celler til at producere et fremmed protein.
De eksperter, som vore sundhedsmyndigheder er blevet rådgivet af, burde have vidst, at kroppens T-celler ville identificere de spikeproteinproducerende celler, som indtrængende fjender, og at de ville destruere disse celler med en potentiel autoimmunkatastrofe til følge.
Den tyske patolog, professor Arne Burkhardt, der har foretaget talrige obduktioner af formodede vaccinedødsfald, viser i denne præsentation (fra en MWGFD-pressekonference (Mediziner und Wissenschaftler für Gesundheit, Freiheit und Demokratie)) bl.a. hvordan spikeproteinet er kraftigt udtrykt i et blodkars endotel-celler med efterfølgende immunreaktion og celledød til følge. Han viser en mængde fotos af vaccineforårsagede læsioner på organer, heriblandt et af en aorta, som er bristet pga. massiv celledød, hvilket førte til akut blødning og død.
Immunsystemet er designet til at skelne mellem det, der er dig, og det, der ikke er dig (selv og non selv). Et angreb fra T-celler på alle de organer, der udtrykker et fremmed protein, er indlysende. De lipide nanopartikler, der fremfører mRNA-sekvenserne forbliver ikke i injektionsstedet, men spredes, som de var designet til, til hele kroppen (se nedenstående skema).
Se hele rapporten, hvorfra skemaet kommer her og dr. Campbells kommentarer til rapporten her og her.
Denne nye teknologi burde aldrig have været godkendt til brug på mennesker, og det er mig ubegribeligt, at magtfulde mennesker med hjælp fra forskere og politikere nu lykkes med at presse igennem, at mRNA-platformen skal danne basis for alle mulige vacciner i fremtiden.