Af Peter Krogsten.
Det handler om loyalitet, troen på aftalen mellem politikere, statsmagt og borgere, sammenhængskraften. Mest tydeligt ved, at vi afholder os fra at bruge vold og om nødvendigt våben og overlader det til Politi & domstole.
Formålet er at undgå lynchninger og selvtægt – anarki. Det er svært, for når der sker alvorlige forbrydelser, specielt mod kvinder og børn og med seksuelle undertoner, er der altid mange danskere, der er klar til at hælde retssikkerheden ud med badevandet, eller rettere med resterne af den formodede morder. Vi har jo også længe straffet ejeren af bilen i trafiksager og ikke kun den, der begik overtrædelsen.
Grundloven blev vedtaget uden kampe
For mange år siden valgte vi demokrati og magtens tredeling i Danmark, og i modsætning til mange andre steder skete det med fredelige midler. Grundloven blev vedtaget uden kampe. Folketinget, dengang med to kamre, som lovgivende magt, ministerierne som udøvende magt og domstolene som dømmende magt. Senere kom parlamentarismen.
Man havde tænkt sig vandtæt adskillelse mellem de tre, men vi har aldrig haft magtens tredeling i Danmark og vil med stor sandsynlighed aldrig få det. Trofaste partisoldater belønnes med en ministerpost, og ministerierne er helt tydelig placeret på en rangliste.
Jeg har troet på parlamentarismen, magtens tredeling og med svigtende styrke på det repræsentative demokrati i mange år, lige siden jeg som 15-årig blev politisk vakt – som en reaktion på mine studiekammeraters sværmen for socialisme og anarki. Men som sagt, troen på Folkestyret og det repræsentative demokrati vakler mere og mere.
Folkestyre betyder at folket styrer, og det er jo bedre, end hvis én, der har udpeget sig selv, styrer. Der er dog et par forudsætninger, der skal opfyldes, for at Folkestyret fungerer, og det har vi ikke længere i Danmark, og i en del af de lande, vi gerne sammenligner os med, kniber det også.
Nu har vi censur
Den ene forudsætning er ytringsfrihed. Fri ubegrænset ret til at sige hvad man vil, kun begrænset af injurier. Er det, man siger sandt, og kan man føre bevis for det, er det lovligt. Sådan er det ikke i Danmark. Hvis man anklages efter §266b, har man ikke lov til at føre bevis for, at påstanden er sand, hvilket er helt utilbørligt i et retssamfund. Uden ret til at sige det, som regering og myndigheder ikke ønsker kommer frem, eksisterer demokrati ikke. Det havde vi engang, nu har vi censur.
Modige journalister og forfattere skrev for 150 år om sandheden og også om deres meninger, og i lang tid prøvede statsmagten at stække dem med censur og fængsling, men de skrev igen, når de blev lukket ud. Jeg tror ikke, at nogen af journalisterne i de statsstøttede (læs: statsstyrede) medier risikerer fængselsstraf for det, de skriver. De få sager, der har været, har handlet om, at myndigheder ikke ønsker afsløret, hvad der er sket, og sagerne påbegyndes tættere og tættere på regeringens top.
En anden forudsætning er en aktiv og engageret befolkning, der deltager i debatten og det politiske liv. Der debatteres, specielt på de såkaldt sociale medier, og hver bidrager efter evne. Dog censureres der kraftigt af de store økonomisk meget stærke amerikanske firmaer, der ejer disse medier.
”Sandhedsministerier”
På det seneste har såvel USA som EU oprettet ”Sandhedsministerier”, der skal sørge for, at uønskede meninger ikke kommer frem. Det er ikke kun USA’s mediegiganter, USA og EU, der vil bestemme, hvilken musik der spilles, for danske medier ’udvælger’ og ”’vinkler’, og der er meget, der ’desværre ikke er plads til’. Tit ”vinkles” der, så man slet ikke kan genkende det vinklede.
Mange deltager ikke i det politiske liv. Kun 5% af danske vælgere er medlem af et politisk parti, og de 5% bestemmer, hvem de øvrige 95% har at vælge imellem på stemmesedlerne.
Forudsætningen for, at Danmark også fungerer og eksisterer på langt sigt, er, at danskerne støtter Danmark, bakker op, som det hedder nu. Det betyder blandt andet, at man – med den elasticitet der altid har været – støtter den danske kultur og den danske økonomi og qua sit politiske engagement stritter imod, når politikerne vil sætte det over styr. Det kræver lidt mere end bare at brokke sig på Twitter og Facebook.
Den sparede fløde kom tilbage som næringstom skummetmælk
Det har jeg gjort i 60 år, og jeg ved ikke rigtigt, om der er nogen fremtid i det. Jeg har opført mig pænt, jeg har fulgt reglerne, jeg har endda været så dum at spare op til min egen pension.
Sparet på fløden, i den nu naive tro at den kom tilbage igen, endda med renter. Ikke engang hele det opsparede kom tilbage, og slet ikke renterne, for diverse finansministre, parti underordnet, men i særklasse Mogens Lykketoft, kunne ikke holde fingrene væk fra hverken hovedstol, renter eller at ændre på indgåede aftaler. Den sparede fløde kom tilbage som næringstom skummetmælk.
Bankerne betaler ikke længere for at låne mine penge, man kan endda komme til at betale for, at bankerne opbevarer dem. Der er nu inflation, energipriserne tordner deropad på grund af naiv energipolitik og dobbeltmoral – plus grådighed fra udbyderne.
Det kunne nemt ordnes ved at ændre på Europas højeste afgifter, men nej – nu tilbyder man at betale lidt af det tilbage til nøje udvalgte vælgergrupper.
Hjemmehjælp er ukendt, revalidering efter en ulykke eller sygdom er nærmest umulig for danskerne, og stort set hele statsapparatet fungerer ikke. Selv de simpleste ting forplumres, og der træffes flere forkerte afgørelser end korrekte.
Den er også gal i private virksomheder: ”Vi har særligt travlt lige i dag” -uanset hvornår man ringer. ”Fix selv dine (utålelige) problemer på nettet. Du er nr. 29 i køen, ventetiden er en time”, som et stort teleselskab oplyste mig om i dag. Er ventetiden en time, har de ansat for få, eller også er deres produkt for dårligt.
Holdt staten sin del af aftalen?
Er det umagen værd? Holdt staten sin del af aftalen? Skal man sige, det varede længe, men nok er nok. Helt kontant: Skal man svigte sit land, men sikre sig selv, hæve pensionsformuen, sætte den i kryptovaluta eller guld, og finde et lunere sted at bo? Ikke kun klimatisk, men økonomisk og menneskeligt?
Der har altid været snusk og rævekager i politik, og ’Old Boys Network’ har altid eksisteret, det har altid været en fordel at kende nogen. Det er nu ved at være erstattet af ’Old Girls Network’, patriarkatet er erstattet af matriarkatet.
Det har ændret en hel del, blandt andet indførsel af det umulige overforsigtighedsprincip demonstreret i fuldt flor de seneste 2 år.
Det har også medført woke-hysteriet, plus et par andre, hvor faktuel viden er ligegyldig, og de mest sindssyge påstande tages til pari.
Ældre mænds ret, ja pligt, til at brokke sig over ungdommen
Det har altid været ældre mænds ret, ja pligt, til at brokke sig over ungdommen. Denne gang synes jeg, at vi har en hel del, der bakker vores brok op.