Af Lone Nørgaard.
Hvis man deltager i corona-diskussionen – og hvem bliver ikke mere eller mindre presset til det – så tegner der sig et klart modsætningsforhold i befolkningen. Skillelinjen går helt overordnet mellem dem, der stoler på de statslige myndigheder, og dem, der ikke gør det.
Følgere af NewSpeek kender vores position: Vi har ikke (mere) tillid til det statslige corona-narrativ, der har vist sig at manipulere, fordreje og jonglere med tal, man skal være trænet statistiker for at kunne gennemskue.
Et enkelt eksempel: Vi bliver dagligt i mainstreammedierne tæppebombet med stigende smittetal, der er aldeles ubrugelige. Fordi vi aldrig får at vide, hvor syge, de smittede, er – og hvor hurtigt de kommer sig. Plus at det stadig ikke er nået ud til den brede offentlighed, at pcr-testen har voldsomme problemer og dermed ikke giver et præcist billede.
Så meget mere velkommen skal vi byde de artikler og kommentarer, der går i kødet på den statsautoriserede fremstilling af virkeligheden og gennemhuller den.
En af dem kommer her:
SSI fjerner data, der viser, at Omicron rammer flere vaccinerede end u-vaccinerede