Af Erik Refner, senior.
SPIRITUALITET
[Klummer på NewSpeek er udelukkende udtryk for skribentens mening. NewSpeek er ikke nødvendigvis enig med skribenten]
Som omtalt i Del 4 er ”synd, skyld og frygt” den opskrift, som vi mennesker lever efter, når vi fødes i den fysiske verden. Alle kommer vi medbringende denne tunge bagage – vores tro på synd. Kort repeteret kører denne ”uhellige treenighed” således:
1. Vi kommer til verden med den faste overbevisning, at synd er virkelig, at vi mennesker kan og vil synde.
2. Når vi synder – vil vi føle skyld over, hvad vi har gjort. Dette er psykologisk set ikke til at undgå.
3. Når vi føler skyld, vil vi blive bange, for vi forventer hævnen, vi ved vil komme fra den/det, vi har syndet imod (angrebet).
Godt skjult bag al vores angst og patologiske iver efter at give alle andre skylden for egne fejl/synder, findes en overraskende konsekvens for mange kristne: Hvis synd som påstået er virkelig, besidder vi ”syndere” guddommelig skaberkraft, for vi kan da ligesom Gud skabe noget, som er evigt og uforanderligt.
Vi/vores ego har dermed opkastet sig til gud. Vovede vi et øjeblik at overveje den kætterske tanke, at synd ikke er noget evigt og uforanderligt, ville ”synd” blot være en fejl, som vi kan rette. Ethvert argument for, at vi har tilranet os Guds magt, ville dermed falde til jorden.
Vi er ikke uhelbredelige syndere
Vi er ikke uhelbredelige syndere, som kirkerne vil have os til at tro – formentlig for at fastholde sine kunder. ”Syndetro” kan helbredes med tilgivelse og er derfor kun en fejl og langt, langt fra noget uforanderligt.
Gud og syndetro udelukker gensidigt hinanden. Drag selv dine konklusioner heraf eller fasthold, at du har tilranet dig Guds magt, og om muligt forestil dig hvilken kolossal frygt for Guds straf, du da bærer på.
Godt hjulpet på vej af vores angst for at dø og en dødssyg patent-lovgivning er vores verden i dag fyldt med gale ”videnskabsmænd”, der begår alskens forbrydelser for at forlænge deres (og vores) liv med nogle få år.
Som guder er de i fuldt sving med at producere nye ”naturfremmede livsformer”. En farlig cocktail, der kun kan ende i katastrofe, om ikke disse ”mennesker” bliver stoppet.
Som jeg har sagt et par gange er vores spirituelle rejse en opdagelsesrejse tilbage til erindringen om os selv, til hvem og hvad vi i virkeligheden er.
Raymond Moody: ”Livet efter livet”
Jeg nævnte tidligere Dr. Raymond Moodys bog ”Livet efter livet”. I denne lille bog beskriver han en lang række ”nærdøds-oplevelser” – dvs. beretninger fra mennesker, der vågnede til live igen, efter at lægerne havde erklæret dem klinisk døde.
Familielægen Moody hørte flere patienter fortælle næsten enslydende historier om deres nærdøds-oplevelse, og han besluttede sig for at igangsætte en større undersøgelse af dette for ham ukendte og forbløffende fænomen.
Han annoncerede i flere aviser efter mennesker, der havde været ude for noget lignende. Resultatet heraf blev bogen ”Livet efter livet”. Den findes (vist nok kun) antikvarisk, men både på dansk og på engelsk (”Life after Life”).
Selv om disse oplevelser ikke er helt så ukendte i dag som de var i 1975, kan bogen kun anbefales på det varmeste og ikke kun til ateister, som tror på, at ”intet” er den skæbne, der venter os, når vi stiller træskoene.
Hvad Moodys undersøgelser bekræfter, stemmer overens med, hvad mystikere i årtusinder har fortalt os, hvad mennesker der er i stand til at skille sjælen fra kroppen beretter – og ikke mindst hvad gudsfornægterne fornægter: Der findes en hel del mere, når vi slutter vores liv i denne verden.
Mennesket er langt mere og andet end kroppen
Mennesket er langt mere og andet end kroppen. Da vi alle er i stand til at tænke, kan vi formentlig blive enige om, at et menneske for en stor del består af andet end den fysiske krop.
Her i verden er vores ”beskaffenhed” derfor både fysisk og åndelig. Denne åndelig tilstand kaldes af nogle ”sjæl”. Andre bruger ordet ”sind”. Efterfølgende anvender jeg ordet ”sind”, da ”sjæl” i tidernes løb har fået mange bibetydninger og således ikke er synderligt veldefineret.
Sindet er en ikke-fysisk del af os, som vi ikke kan se og ikke kan røre ved. Dette usynlige og urørlige er ejendommeligt nok ”beviset” for en del gudsfornægtere, at det ikke eksisterer. Konsekvensen heraf er, at deres egne tanker derfor ikke eksisterer.
Som menneske i en fysisk verden går det ikke at leve uden sindet. Endog de mennesker, vi kalder ”sjælløse”, har et sind. Blot er deres tilsyneladende af en anden og noget mørkere kulør, end tilfældet er for almindeligt empatiske personer. Moodys studier, og de andre ovenfor nævnte, har påvist, at sindet derimod lever i bedste velgående uden en krop.
Sindet – en definition
En definition: Sindet består ikke af 1, men af 3 dele: Ego-sindet, Kristus-sindet og beslutningstageren.
Sidstnævnte er den del af vores sind, som beslutter for egoet eller for Kristus.
På grund af vores frygt for Guds straf (jf. synd, skyld, frygt) har vi lukket adgangen til Kristus-sindet, og alt i vores fysiske liv styres udelukkende fra ego-sindet.
Når vi praktiserer tilgivelse, åbner vi langsomt og sikkert denne ”dør” og opdager derved, at synd IKKE er virkelig, men blot egoets påhit for undgå den ligeså påhittede ”Guds straf”.
***
(Hvis ordet ”Kristus” vækker modstand hos dig, kan du blot betragte denne del af dit sind som ”stedet”, der indeholder en evig og uendelig kraft, der ikke er af dig, men i dig, og som intet har at gøre med vores jordiske begrænsninger.
Vælg et navn på denne åndelig kraft, som du finder praktisk og let.)
***
Når vi kommer til denne verden, er det som sagt med overbevisningen, at synd er virkelig. Denne overbevisning, som styrer alle vores tanker og handlinger her i verden er grundfæstet i og udgår fra vores ego-sind.
I vores Kristus-sind findes erindringen om vores oprindelse, hvem vi i virkeligheden er, sandheden om os. Indtil vi oplever behovet for at kende denne sandhed, holder vi døren hermetisk lukket med et utal af påhit – alt fra overdreven optagethed af arbejde, sex, sport, fornøjelser til ideologier, sprut og piller af enhver art.
”Dine regler – din virkelighed”
En af de helt store fiduser er vores tro på, at vi og ingen andre besidder sandheden. For nogle år siden skrev jeg en lille bog ”Dine regler – din virkelighed”, som beskriver denne ejendommelighed.
Du kan rekvirere bogen ved at skrive til mig. Den findes nu kun som pdf-fil, men er ganske gratis. Følgende er nogle små uddrag af denne ”Regel-bog”:
”Dine regler – din virkelighed” omhandler Kursets “Kaoslove”, mere specifikt den første af de fire kaoslove, der siger, at vi alle har vores egen “sandhed” – som for resten er forskellig fra alle andres “sandhed”.
Kaos-”lovene” kan bringes ind i lyset skønt de aldrig kan begribes. Kaotiske love er næppe meningsfulde og derfor udenfor forstandens sfære. T-23.II.1.
Den første kaotiske lov siger, at vi alle har forskellige sandheder. Ligesom alle disse principper holder denne på, at vi hver især er adskilte og har et forskelligt tankesæt, som bringer os i modsætning alle andre. Dette princip hidrører fra den tro, at der findes et hierarki af illusioner; nogle er mere værdifulde og derfor sande. Alle og enhver fastlægger dette for sig selv og gør det sandt gennem sine angreb på det som andre værdsætter. Og dette retfærdiggøres fordi værdier er forskellige og de som har dem synes at være ulig og derfor fjender. T-23.II.2.
Fra læsere af denne lille bog har jeg ofte mødt indvendinger som: “Jamen, slipper vi alle vores regler, kommer vi jo til at leve i et rent anarki”.
Og rigtigt, naturligvis kan vi ikke leve i et velorganiseret samfund uden regler. Tænk bare på at skulle ud i trafikken, hvis ikke vi havde trafikregler.
Det er da heller ikke tanken, at vi bare skal “gi’ fa’en i alle vore regler”. Om så var, vil det være en stor misforståelse.
Regler har imidlertid en meget uheldig indbygget egenskab. Én gang indlært, forbliver de ikke bare regler, men bliver til sandheden, og som sandheds-bærere tvinger og overmander vi (i guds navn) alle andre til at lære og respektere denne vores – den eneste “sandhed”. Vil de ikke det, er de nogle idioter, som kun fortjener vores foragt og angreb.
Krige og mord på ethvert sted og ethvert niveau – i familien, blandt naboer og på “dissidenter” af enhver farve og art for ikke at tale om lande imellem – bekræfter blot dette.
Angreb af enhver art er lige destruktive. Deres formål ændres ikke. Deres eneste formål er mord, men hvilken form for mord kan tjene som dække over den massive skyld og afsindige frygt for straf som morderen må føle? ……… Er formålet døden, hvad rolle spiller så formen, den får? T-23.III.1.3
Vi skal ikke “gi’ fa’en i alle vore regler”, men denne bog bliver forhåbentlig en øjenåbner, så du indser, at “din sandhed” bare er nogle tillærte regler, noget du og jeg leger, fordi det er praktisk, og at der absolut ikke findes det mindste gran af sandhed i en eneste af dem.
Jeg kunne meget vel leve efter andre regler – hvilket forresten de fleste i verden gør – om jeg vælger således, og hvis jeg var fri af dem. Bemærk: Hvis jeg var at fri af dem.
Imidlertid er et sådant valg ikke muligt, så længe jeg er ufri og tror, at mine private regler er sandheden.
Denne bog kan blive et skridt imod din frihed – måske endda give en eller anden lysten til selv at studere Kurset. Synes dette som et stort skridt, kan følgende om ideerne, som de fremlægges i Kurset, måske gøre det lettere for dig:
Husk blot dette; du behøver ikke tro på ideerne, du behøver ikke acceptere dem og du behøver end ikke at byde dem velkommen. Nogle af dem kan du aktivt modsætte dig. Intet af dette betyder noget og formindsker ikke deres virkning. Men tillad ikke dig selv at gøre undtagelser når du anvender de ideer som arbejdsbogen indeholder, og uanset hvad din reaktion på ideerne måtte være – så brug dem. Intet mere end dette forlanges. W-in.9.
Citater i kursiv er fra storværket ”A Course in Miracles” (egen oversættelse).
***
Du har mulighed for at stille spørgsmål til mig via email om ting, du ikke forstår eller gerne vil have uddybet. Den eneste betingelse er, at dine spørgsmål og mine svar kan offentliggøres i NewSpeek, hvis red. finder, at de har almen interesse.
Mailadressen kommer her: QAnewspeek@vivaldi.net og vil fremover være at finde under de tekster, jeg skriver om spiritualitet.