Af Michael Thestrup, Cand.merc.
Med henvisning til et lavt antal asylansøgere til Danmark i de første tre måneder af 2019 slår rødfolket på tromme for, at nu ’er der strammet nok’ på udlændingepolitikken, og at tiden er moden for lempelser.
Ikke et ord om at antallet af ikke-vestlige herboende er større end nogensinde, og at antallet fortsat vokser.
Det selektive fokus og fordrejningen af virkeligheden er blot det seneste eksempel på, hvordan danskerne gennem 36 år er blevet narret til at acceptere indvandringen med skiftende falske begrundelser.
Falske forsikringer fra første færd
Da et flertal i Folketinget i 1983 åbnede Danmark for indvandring, ville der kun komme ’et meget lille antal’.
Da antallet af indvandrere voksede kraftigt, var den store indvandring ’kun midlertidig’.
Da indvandringen steg yderligere, ’betød antallet ikke noget’. Desuden var indvandringen ’en berigelse som vi slet ikke kunne undvære’ på grund af danskernes lave fødselstal.
Da det ikke længere kunne skjules, at indvandrerne i gennemsnit var underuddannede, underbeskæftigede og overkriminelle, var det, ’fordi danskerne var for dårlige til at integrere’ de fremmede.
Da kostbare integrationsprojekter slog fejl, skulle vi give integrationsprocessen ’tid til at virke’. Da indvandrerne efter mange års ophold forblev underintegrerede ville ’2. generation klare sig langt bedre’.
Da 2. generations indvandrerne klarede sig dårligt i skolen, var det, fordi det danske samfund ’ikke tilbød tilstrækkelig modersmålsundervisning’. Da indvandrerdrengene viste sig lige så kriminelle og underbeskæftigede som deres fædre, ’var indvandrerpigerne til gengæld en solstrålehistorie’.
Da kun en lav andel af indvandrerpigerne afsluttede deres uddannelser og fik et arbejde, blev det tiet ihjel.
3. generation klarer sig ikke væsentligt bedre end 1. og 2., men mange af førstnævnte defineres bekvemt nok som danskere for ’ikke at virke ekskluderende’ og for at trække dem ud af de uheldige statistikker.
Større indstrømning mødt med endnu større uhæderlighed
De ekstra mange indvandrere, som kom i 2015, blev kaldt ‘meget højtuddannede’, lige indtil Danmarks Statistik beviste det modsatte. Mange blev kaldt for ‘uledsagede flygtningebørn’, skønt de var voksne mænd.
De blev kaldt for flygtninge, skønt de havde rejst gennem en perlerække af sikre lande på vejen til Danmark.
De blev kaldt ’syrere’, skønt mange kom fra andre lande.
Der blev fortrinsvist vist billeder af kvinder og børn, skønt det store flertal var unge mænd.
Samtidig blev det afvist, at der skulle skjule sig islamister og kriminelle i indvandringsstrømmen, skønt meget tyder på det modsatte.
Grænsekontrol blev kaldt for ulovlig, virkningsløs og ødelæggende for landets turisme og udenrigshandel.
Da grænsekontrol alligevel blev indført, faldt tilstrømningen af indvandrere mærkbart, mens turismen og handelen fortsatte ufortrødent.
Fortvivlende realiteter lader sig ikke længere skjule
Således har indvandringslobbyen gennem 36 års bevidst falske anprisninger narret danskerne til at acceptere den store indvandring. Men nu afsløres narrespillet, omsider, fordi indvandringens fortvivlende realiteter er forværret så meget, så falskhed ikke længere kan skjule virkeligheden.
Tegnere, mediehuse og ytringsfrihedsforkæmpere trues. Gågader barrikaderes. Festivaler og jøder politibeskyttes. Prideoptog stenes væk fra Nørrebro. Voldtægter boomer. Tvangsægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse florerer. Danske menige soldater og politibetjente frarådes at befinde sig alene uniformeret i det offentlige rum, og optræder kun med fornavn på tv af hensyn til deres personlige og deres familiers sikkerhed. Forsvarets Efterretningstjeneste uddanner sprogofficerer i arabisk. Parallelsamfund skyder frem. Terrorberedskabet styrkes. Grænsebevogtning forstærkes.
Boligområder, børnehaver, folkeskoler og gymnasier med en høj andel af indvandrere fravælges.
Indvandrerbyrden stiger, sammenhængskraften eroderes, og velfærdssamfundet udpines af et skarpt stigende antal tunge tilvandrede nettonydere.
Frugten, som sættes i Danmark, adskiller sig ikke væsentligt fra det samme træs frugt i den muslimske verden og i andre muslimske samfund i Vesten.
Advarende stemmer ignoreret og trynet
Det har ikke skortet på korrekte forudsigelser og advarsler fra mange sider (ingen nævnt ingen glemt) som indvandringslobbyen har spændt ben for med falske racismeanklager. Gammeldanskerne må derfor spørge sig selv: Hvem bærer ansvaret for, at danskerne blev narret til at acceptere masseindvandringen, trods årtiers konstant blinkende advarselslamper?
Pilen peger på dem, som profiterer karrieremæssigt, økonomisk og politisk ved at gøre det forkerte og bevidst forhindrede andre i at gøre det rigtige.
Måtte eftertiden dømme dem derefter.
(Artiklen har været trykt i Den Korte Avis d. 1. juni 2019)