Af Lars Hedegaard.
Jeg tillader mig at fremsende to opslag, som jeg forleden formiddag har skrevet på Facebook. Hvis de kan behandle mig, som dog i nogen grad er kendt, på den måde, hvad gør de så ikke ved talløse, mere ukendte?
Big Brother taler til os
Jeg har bemærket, at når jeg skriver noget om det amerikanske valg, er Facebook begyndt at forsyne mine opslag med en karakterbog. Der er, skriver Facebooks eksaminator, tale om falske eller delvis falske påstande. Det er naturligvis irriterende, da Facebook udgiver sig for at være en neutral platform og ikke et medie underlagt normale redaktionelle normer.
På den anden side er der også noget godt ved det. Når Facebook begynder at kommentere indlæg, må det skyldes, at de bringer noget interessant. Hvis jeg skrev, at Danmark er hovedstad i Finland, eller at jeg netop er blevet bortført af væsener fra det ydre rum, ville censorerne næppe spilde tid på det.
Så jeg betragter Facebooks aktivisme som et kvalitetsstempel.
Før lukketid
Facebook er igen begyndt at kredse om mine opslag, hvis udbredelse de tydeligvis prøver at begrænse. En ven meddeler, at han ikke længere kan se min profil. Næste trin bliver formentlig udelukkelse for bestandigt.
Så mens tid er, skynder jeg mig at meddele, at mine betragtninger ofte vil kunne læses på NewSpeek, 24NYT, document.dk eller Snaphanen.
Jeg er også ved at undersøge, om det giver mening at oprette en profil på Parler.