Af Jette Anne-Marie Hansen.
Bare for at vi har det på plads: Der er efter normale kriterier INTET i vejen med Hershs journalistik i artiklen om sabotagen af Nordstream 2, intet i vejen med hans brug af anonym kilde.
Glenn Greenwald
Glenn Greenwald giver et powerfuldt forsvar for validiteten af såvel Seymour Hershs metode som validiteten af artiklen. Se endelig videoen!
Greenwald forklarer om journalisters arbejde, at kildeanonymitet findes for at gøre det muligt for insidere i magtapparatet at lade stærkt kritisable, illegitime og kriminelle handlinger, der måtte foregå på regeringsniveau, komme til offentlighedens kendskab.
“Deep Throat”, der i sin tid var kilden til afsløringen af Watergate, var som bekendt en anonym kilde, hvis identitet først blev afsløret 30 år senere.
Det har altid været Seymour Hershs metode at bruge anonyme kilder
Hvad mere er: Det har altid været Seymour Hershs metode at bruge anonyme kilder, også i den journalistik, han er blevet hædret for med priser igennem årene. Ingen har nogen sinde haft grund til at beskylde ham for at opfinde sine kilder.
Historien præsenteres vidt og bredt som, at Hersh har fremført uvederhæftige påstande om, at USA stod bag sprængningen af Nordstream 2. Sådan er det ikke!
Nej. Det er sådan her: Seymour Hersh har talt med en kilde i den amerikanske regering og rapporteret, hvad denne fortalte.
Det er, hvad også mainstreammediernes rapportere gør hver eneste dag. “Kilder tæt på ministeren siger” bla, bla, bla. Det er en helt normal arbejdsmetode for journalister – og mainstreammedierne benytter sig selv konstant af anonyme kilder.
Men overalt i medierne kan man pludselig læse og høre, at historier baseret på anonyme kilder ikke er noget, man skal tillægge vægt. Det er blevet det primære argument for at ignorere Hershs artikel.
Argumentet holder ikke! Artiklen er fuldt ud valid.
Godt. Så fik vi det på plads.
Implikationerne af denne historie
Lad os så se på det, som INGEN tilsyneladende vil se på, nemlig implikationerne af denne historie.
Hvad betyder det, at USA’s regering konspirerede for bevidst at omgå konstitutionen og instigere krigshandlinger imod en anden nation, der reelt kvalificerer til en krigserklæring – bag om ryggen på kongressen/senatet og bag om ryggen på det amerikanske folk?
Hvad betyder det, at Norge lod sig inddrage og blive en aktiv part af krigshandlingen – også bag om ryggen på både folketing og befolkning. Og hvad betyder det, at Danmarks regering faciliterede krigshandlingen ved at sørge for at observerede aktiviteter i forbindelse med minering af rørledningen blev holdt ude af militærets rapporter under NATO-øvelsen. Og således var bekendte med, hvad der foregik?
Om USA betyder det, at nogle mennesker, som vi hører om i artiklen, herunder Joe Biden, har overtaget landet. Det er det nemlig reelt, når man konspirerer for at bryde konstitutionen og udføre handlinger, som ifølge denne er forbudte.
Om Norge betyder det, at dets egen regering har ophævet landet som en nation og tilladt det at flyde sammen med USA’s interesser. For man er kun en nation, for så vidt som man har stabile geografiske grænser og er defineret ved en Grundlov, som en legitimt valgt regering forpligter sig på.
Grundloven er gjort betydningsløs
Så hvad betyder det om Danmark, at regeringen har engageret sig i krigshandlinger imod et andet land. UDEN debat i Folketinget og UDEN folkets vidende? Det er som at opløse selve nationen som en sammenhængende enhed, regeringen er forpligtet på. Grundloven er gjort betydningsløs. Folket er gjort betydningsløst.
Forstår vi, hvad de render rundt og gør bag vores rygge? Udsætter os for fare ved at foretage sig noget, der i international lov kvalificerer som en krigserklæring imod en anden nation.
Vi regeres af nogle meget middelmådige mennesker, der helt enkelt mangler enhver ydmyghed, og som ikke respekterer hverken nationen, Grundloven eller folket.
Det er så alvorligt, at man slet ikke kan sige det. Forløbet bør afdækkes og den dokumentation, der må findes for kommunikationen, der har været imellem højtstående embedsmænd, ministre og USA fremlægges for offentligheden og de involverede politikere stilles for retten.
Dette er implikationerne af Seymour Hershs artikel!
Så kan man sige, at sådan vil de fleste almindelige mennesker sikkert ikke genkende det – skønt det er realiteten om det. Men det er også blandt andet presses skyld. Pressen, der løbende burde uddanne borgerne til at være oplyste deltagere i demokratiet og være deres vagthund i forhold til magtens udøvere.
Men medierne annoncerer ligefrem offentligt, at de ikke agter at dække historien.
Hvis det står til selveste DR, skal det danske folk ikke oplyses om det her. Ikke om, hvad Hersh rapporterer, at der er sket, og hvordan Danmark har været involveret og ikke om eventuelle reaktioner fra Rusland.
Lad os se på det.
DR kom for skade at omtale Hershs artikel
Som vi ved, kom DR for skade at omtale Hershs artikel. DR beklagede, at det overhovedet var sket og slettede straks historien igen: “DR burde slet ikke have bragt det telegram”, siger Thomas Falbe, chefredaktør hos DR Nyheder.
Hvorfor ikke?
”Grundreglen er, at vi ikke baserer vores journalistik på andres anonyme kilder. Det er en fejl, at det er blevet bragt …. det er uden nogen form for dokumentation. Der er tale om én anonym kilde, som Seymour Hersh baserer et kilometerlangt indlæg på”, siger Thomas Falbe.
Der er en del at bemærke til det: HVIS vi nu et øjeblik forestiller os, at historien er sand, hvordan skulle den så komme til offentlighedens kendskab UNDTAGEN ved, sådan som det er sket? Og hvordan ville man kunne “dokumentere” den?
På anden måde selvfølgelig end at den passer med de konkrete hændelser og hvad amerikanske toppolitikere offentligt har sagt var deres agt. Jo, og så ved at en undersøgelsesproces bliver sat i gang, hvor alle kommunikationer forlanges udleveret. Men det kan jo ingen journalist udvirke, FØR historien er kommet til offentlighedens kendskab.
I det hele taget må man spørge, hvordan Thomas Falbe forestiller sig, at det overhovedet skal være muligt for folk indenfor magtapparatet og i administrationen nogensinde at informere offentligheden om illegitime og kriminelle ting på regeringsniveau – undtagen ved at fortælle det til en journalist under løfte om anonymitet?
”Jersild og Trump”
Det synes i øvrigt kun at være i forhold til netop denne artikel af Seymour Hersh, at DR opstiller sådanne moralske og etiske krav til journalistikken – når man f.eks. betænker hvordan samme institution uge efter uge i et helt år bragte programmet “Jersild og Trump”, der KUN behandlede den fuldstændigt uunderbyggede påstand om, at “Putin” havde hacket sig ind i DNC’s server og var i ledtog med Donald Trump. Noget, der aldrig er blevet produceret så meget som ét eneste bevis for.
Falbe bekymrer sig om konsekvenserne af at bringe en sådan historie, fordi den “kan bruges til at skabe splid og tvivl”.
Ja, HVILKEN “splid og tvivl”? Hvis ikke den splid, der kommer sig af at USA og Vestens regeringer viser sig at være fulde af løgn – og Rusland faktisk har haft ret hele tiden, da de sagde at USA stod bag.
Men det er lige præcis sådanne overvejelser, en journalist IKKE skal have.
Der gælder kun ét spørgsmål i journalistik: Er historien sand?
Der gælder kun ét spørgsmål i journalistik: Er historien sand? Og hvis den er sand offentliggør man den uden hensyn til hvem dette måtte hverken skade eller gavne.
Men Falbe tænker ikke som en journalist. Falbe tænker som en propagandist. En, der er ansat til at fremme et bestemt narrativ og holde hånden over det.
Ifølge Thomas Falbe skal DR ikke engang følge op på historien hvis der kommer internationale reaktioner på den:
”En meget forudsigelig reaktion fra en russisk udenrigsminister eller ambassadør retfærdiggør ikke en historie hos os”.
Ikke det?
Vi taler om DRs nyhedsredaktør, der kalder noget, Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov måtte udtale i en sag, der angår Danmark, for… et eller andet “forudsigeligt”, som DR minsandten ikke agter at viderebringe. Det er jo fuldstændigt chokerende!
Forstår Thomas Falbe ret meget?
Forstår Thomas Falbe ikke at Rusland er verdens største land og en af verdens største kulturnationer, og at Ruslands udenrigsminister repræsenterer ca. 145 millioner mennesker, når han udtaler sig? Forstår Thomas Falbe ikke, at det ALDRIG kan være ligegyldigt, når Rusland siger noget?
Nej, det forstår han helt tydeligt ikke. Han ser Rusland som en slags mindreværdig enhed, man ikke behøver at respektere.
Falbe er så indforstået med den stupiditet, som eksisterer i regeringen og den politiske kultur i det hele taget mht. russere og Rusland, at hans faglighed som journalist er fordampet.
Han selv som “journalist” bliver meningsløs. Hele institutionen, DR bliver meningsløs.
Og sådan er det simpelthen: Seymour Hershs artikel om sabotagen af Nordstream 2 er – ikke mindst ved de manglende reaktioner på den – kommet til at UDSTILLE, hvordan der i Vesten er sket en opløsning af nationen og alle dens institutioner.
Herunder pressen og alt, hvad vi kalder “journalistik”.
***
Link:
[NewSpeek har fået tilladelse til at bringe ovenstående tekst tidligere bragt på Facebook. NewSpeek har indsat mellemrubrikker og afsnit for at lette læsningen på skærmen].