BERLINGSKES LANGSOMME VENSTREDREJNING

Shares 351

(Foto af Toxophilus)

Af André Rossmann

Andre.rossmann.png 

I september 2016 har Berlingske indført et nyt layout, en ny skrifttype og en ny disponering af det journalistiske stof. Samtidig er der sket væsentlige ændringer på indholdssiden, idet man har fået en række venstreradikale stemmer ind i debatten samtidig med, at antallet af indlæg fra tunge debattørprofiler på den nationalkonservative fløj er faldet drastisk.

Berlingskes spalter fyldes dagligt med indlæg fra ukendte pseudointellektuelle, pseudoeksperter og pladderhumanister, cand. magistre i humanistiske fag, tredjerangs forfattere, SOSU-assistenter, studerende, gymnasielever og andet venstreradikalt godtfolk. Fælles for disse indlæg er, at de er skrevet af folk, som ikke har nogen kvalificeret mening om væsentlige samfundsemner og som enten fylder avisens spalter med banaliteter eller informationer, som kun er relevante for en meget snæver kreds. Med Tom Jensens ord er der imidlertid behov for at få disse nye stemmer ind i debatten, da de ”nuancerer debatten og gør os klogere”.
De nationalkonservative debattører, der optræder oftest i Berlingske, er Edith Thingstrup, Eva Agnete Selsing og Sørine Gotfredsen. Antallet af indlæg fra Asger Aamund, Hans Hauge, Kasper Støvring, Søren Hviid Pedersen og Lars Hovbakke Sørensen er derimod faldet kraftigt. Peter Kurrild-Klitgaard og Nils Foss er nu skribenter på Børsen.

Når Berlingske fortsat kaldes ”en borgerlig avis”, er det et levn fra fortiden og et skilt uden substans. Den sande borgerlighed i traditionel forstand er afløst af venstreradikal ”borgerlighed”. Berlingskes langsomme venstredrejning kan imidlertid ikke undre, idet avisen blot følger udviklingen i det politiske landskab, hvor der p.t. kun findes et enkelt borgerlig-liberalt parti, Nye Borgerlige, der har opbakning fra ca. 5% af vælgerkorpset, mens de øvrige partier enten findes på venstrefløjen eller klumper sig på midten i dansk politik.

Rent ideologisk følger Berlingske den venstreradikale linje.

Desuden er den danske journaliststand pr. tradition overvejende venstreorienteret, og det er Berlingskes journalister også. At Berlingskes journalistiske produkter har en kraftig venstredrejet slagside skinner igennem i avisens daglige artikler, beretninger og vinkling af historier, ikke mindst Tom Jensens ledere.

Rent ideologisk følger Berlingske den venstreradikale linje, men for at overleve som forretning er avisen nødt til at være et journalistisk supermarked med stof for enhver smag. Det betyder f. eks., at man i samme nummer af Berlingske (23.03.2017) kan læse to vidt forskellige indlæg om Trumps immigrationspolitik.

I det ene, seriøse indlæg, som henvender sig til det begavede læsersegment, peger Michael Bjerre på, at selv om Obama satte rekord ved at deportere illegale immigranter, var der ingen protester og skrigende overskrifter i de venstreradikale danske medier. Den eneste forskel på Obama og Trump er, at Trump har sænket barren for, hvornår og hvor hurtigt der kan ske deportering. Det er i øvrigt påfaldende, at Trumps immigrationspolitik opretholder et af Obamas vigtigste programmer, der har givet arbejdstilladelser til flere end 750.000 indvandrere, som kom til USA illegalt som børn.

Eftersom supermarkedet Berlingske ifølge Tom Jensen skal ”favne bredt og gøre plads til alle stemmer”, skal der også være lidt guf for reptilhjernerne på den venstreradikale fløj. Berlingske bringer derfor i samme nummer et pladderhumanistisk indlæg fra en statskundskabsstuderende, Anna Trads Viemose, som skriver: ”På abstrakt plan strider Trumps immigrationspolitik imod vores helt basale menneskerettigheder, og på det konkrete plan splitter den familier op og sender mennesker tilbage til lande, hvor de kan blive udsat for politisk forfølgelse, tortur eller værre”. Det er den slags vrøvl, som ifølge Tom Jensen ”nuancerer debatten og gør os klogere”.

Shares 351

Comments

comments

13 Comments

  1. Gudskelov er det ikke tvunget at tegne abonnement på Berlingske. Værre er det med DR, hvor vi er pisket til at betale for alt det sludder, der strømmer ud af “kassen”.

  2. Men vi betaler alle mediestøtte via skatten, også til gamle tante Berlinger, der nu optræder i nye klæder. Vi er også med til at betale 2,2 mio kr til bestyrelsesformanden for JP/Politikkens hus. Ganske enestående!
    Demokrati kan nogle gange være en udfordring, der er svær at kapere.

  3. Kan godt se, hvor frygteligt det er, at “godtfolk” ikke er på niveau med artikelskribentens blændende intellekt.

  4. Tak for et virkeligt godt indlæg, jeg har holdt Berlingske i mange mange år og ser også den kedelige drejning til venstre som Berlingske nu er en del af. Har skrevet læsebrev om det. Jeg er dødtræt af disse indlæg fra alle mulige venstredrejer personer. Jeg gider ikke læse fra disse mere. Jeg ved hvad de skriver. Det er et spørgsmål om tid, så er den avis blacklistet.

  5. Øjenåbner – TAK! Altså ikke kun mig….
    Opsiger abonnement i morgen. B er ikke længere MIN form for “saglig” Morgenavis.
    Seneste 2 måneder har jeg oftere og oftere lagt min Berlingske abonnements-avis til side – ULÆST.
    Og med stigende bekymring & undren fulgt Tom Jensens forvirrende privat/redaktør (?) kommentarer på FB

  6. Da jeg for år tilbage var abonnent på Berlingskes lydavis BT, skiftede denne pludselig karakter fra at være indvandrerkritisk, til at være indvandrervenlig. Det skete da Arne Notkin blev chefredaktør. Ved den lejlighed opsagde jeg mit abonnement.

  7. Berlingske er blevet Radikalt folkeblad…. Synd for det var en god avis engang. Der er ingen “Højre” medier mere. Alt er blevet forpestet med venstreorienterede som prøver at lege borgerlige.

  8. Berlingske lider, som alle andre mainstream medier, af cognitiv dissonans pga. Brexit, Trump, le Pen osv. Den virkelige verden foregår på den anden side af det venstreradikale ekkorum. Financieret af skattebetalt mediestøtte og licens fastholder vore mainstream medier de samme narrativer som før og under Brexit og Trump valgene, netop fordi hele deres eksistensgrundlag er truet af den nyopståede fornuft, som præger Vesten. Deres vej til erkendelse består af fire faser.
    1. Fornægtelse 2. Vrede 3. Depression og 4. Accept. Desværre ligger de størknet i deres endelige form i fase 1, selvom Brexit nu er 8 måneder væk. Men Berlingske kan jo altid skifte ud i blogosfæren, så de frafaldne der er nået til erkendelsen kan blive erstattet af nye hysteriske venstreradikale prædikanter. Der er nok at vælge imellem, desværre.

  9. Det samme gælder desværre også weekend avisen. Det har ligget og luret længe, men de kulturelitære synspunkter og vinklinger får nu frit spillerum under Martin Krasnik.
    Krasniks leder i weekendavisen 17. februar – som Lone Nørgaard omtaler her i newspeek den 4. marts – er en sjælden opvisning i hadsk og fordomsfuld udskamning af Dansk Folkeparti. Sprogbrugen lader ikke Jan Hobys sprogbrug noget tilbage at ønske. Det er væmmelig læsning. Og så skriver manden jo decideret dårligt. En rablende og usammenhængende opremsning af … ja, det må jo være Berlingskes synspunkter !
    Jeg kom desværre til at bestille et års abonnement på avisen kort tid før, det blev kendt, at Martin Krasnik skulle afløse Anne Knudsen som chefredaktør, så jeg hænger på den lang tid endnu.
    Man savner i dén grad Anne Knudsen.

    • Weekendavisen er nu den eneste ‘papiravis’, jeg holder, udover Kriseligt Dagblad som åbenbart ‘kun’ er papiravis fredag-lørdag. Jeg er også bekymret over udviklingen efter Martin Krasnik er blevet ansvarshavende. Han har ikke den tidligere redaktør Anne Knudsens kritiske sans og evne til at forstå andre, tror jeg. Han virker som om han er skabs-radikal og ville føle sig bedst hjemme på dagbladet Politiken.

      Jeg opsagde mit mangeårige abonnement på Jyllandsposten, fordi chefredaktionen for blev udskiftet til fordel for én mere Politiken-agtig chefredaktion.

      Jeg købte Berlingske i løssalg nogle gange for at se, om det var noget, men opdagde som André Rossmann nævner, at der er “sket væsentlige ændringer på indholdssiden, idet man har fået en række venstreradikale stemmer ind i debatten samtidig med, at antallet af indlæg fra tunge debattørprofiler på den nationalkonservative fløj er faldet drastisk”.

      Berlingske og Jyllandsposten er i dag kun nuancer forskellige fra dagbladet Politiken, som er venstrefløjens bastion sammen med DR og TV2.

      Kristeligt Dagblad er nok i dag det eneste alternativ til de tre Politiken-aviser. Den ene i Vest og de to i Øst? Der er såvidt jeg kan se en anderledes uhildet grundighed i Kristeligt Dagblad. Man må så leve med at der er rigeligt menighedsblad over den, hvis man ikke efterspørger den slags. For mig er det yderliger en ulemper at den kun udkommer som papiravis fredag-lørdag. Jeg ønsker mig en papiravis hver morgen til morgenkaffen inden dagens arbejde, hvor jeg kigger på en computerskærm alt for meget af tiden i forvejen!

      PS. NeewSpeek og andre online medier bruger jeg i kaffepauserne i arbejdet, når skærmen alligevel er tændt !

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*