(Foto af Toxophilus)
Af André Rossmann
I september 2016 har Berlingske indført et nyt layout, en ny skrifttype og en ny disponering af det journalistiske stof. Samtidig er der sket væsentlige ændringer på indholdssiden, idet man har fået en række venstreradikale stemmer ind i debatten samtidig med, at antallet af indlæg fra tunge debattørprofiler på den nationalkonservative fløj er faldet drastisk.
Berlingskes spalter fyldes dagligt med indlæg fra ukendte pseudointellektuelle, pseudoeksperter og pladderhumanister, cand. magistre i humanistiske fag, tredjerangs forfattere, SOSU-assistenter, studerende, gymnasielever og andet venstreradikalt godtfolk. Fælles for disse indlæg er, at de er skrevet af folk, som ikke har nogen kvalificeret mening om væsentlige samfundsemner og som enten fylder avisens spalter med banaliteter eller informationer, som kun er relevante for en meget snæver kreds. Med Tom Jensens ord er der imidlertid behov for at få disse nye stemmer ind i debatten, da de ”nuancerer debatten og gør os klogere”.
De nationalkonservative debattører, der optræder oftest i Berlingske, er Edith Thingstrup, Eva Agnete Selsing og Sørine Gotfredsen. Antallet af indlæg fra Asger Aamund, Hans Hauge, Kasper Støvring, Søren Hviid Pedersen og Lars Hovbakke Sørensen er derimod faldet kraftigt. Peter Kurrild-Klitgaard og Nils Foss er nu skribenter på Børsen.
Når Berlingske fortsat kaldes ”en borgerlig avis”, er det et levn fra fortiden og et skilt uden substans. Den sande borgerlighed i traditionel forstand er afløst af venstreradikal ”borgerlighed”. Berlingskes langsomme venstredrejning kan imidlertid ikke undre, idet avisen blot følger udviklingen i det politiske landskab, hvor der p.t. kun findes et enkelt borgerlig-liberalt parti, Nye Borgerlige, der har opbakning fra ca. 5% af vælgerkorpset, mens de øvrige partier enten findes på venstrefløjen eller klumper sig på midten i dansk politik.
Rent ideologisk følger Berlingske den venstreradikale linje.
Desuden er den danske journaliststand pr. tradition overvejende venstreorienteret, og det er Berlingskes journalister også. At Berlingskes journalistiske produkter har en kraftig venstredrejet slagside skinner igennem i avisens daglige artikler, beretninger og vinkling af historier, ikke mindst Tom Jensens ledere.
Rent ideologisk følger Berlingske den venstreradikale linje, men for at overleve som forretning er avisen nødt til at være et journalistisk supermarked med stof for enhver smag. Det betyder f. eks., at man i samme nummer af Berlingske (23.03.2017) kan læse to vidt forskellige indlæg om Trumps immigrationspolitik.
I det ene, seriøse indlæg, som henvender sig til det begavede læsersegment, peger Michael Bjerre på, at selv om Obama satte rekord ved at deportere illegale immigranter, var der ingen protester og skrigende overskrifter i de venstreradikale danske medier. Den eneste forskel på Obama og Trump er, at Trump har sænket barren for, hvornår og hvor hurtigt der kan ske deportering. Det er i øvrigt påfaldende, at Trumps immigrationspolitik opretholder et af Obamas vigtigste programmer, der har givet arbejdstilladelser til flere end 750.000 indvandrere, som kom til USA illegalt som børn.
Eftersom supermarkedet Berlingske ifølge Tom Jensen skal ”favne bredt og gøre plads til alle stemmer”, skal der også være lidt guf for reptilhjernerne på den venstreradikale fløj. Berlingske bringer derfor i samme nummer et pladderhumanistisk indlæg fra en statskundskabsstuderende, Anna Trads Viemose, som skriver: ”På abstrakt plan strider Trumps immigrationspolitik imod vores helt basale menneskerettigheder, og på det konkrete plan splitter den familier op og sender mennesker tilbage til lande, hvor de kan blive udsat for politisk forfølgelse, tortur eller værre”. Det er den slags vrøvl, som ifølge Tom Jensen ”nuancerer debatten og gør os klogere”.
Be the first to comment