NewSpeek

BERLINGSKE STINKER – AF CENSUR, KØBT JOURNALISTIK ELLER BARE DUMHED?

berlingske
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard.

Lørdag d. 4. februar kunne man læse en kommentar af Berlingskes debatredaktør Pierre Collignon under overskriften: Halløj i Marie Krarup-lejren: Danske »realister« sluger Putins propaganda. Desværre bag betalingsmur, men manchet og indledning lyder:

Kan Marie Krarup & co. klare testen? Bag et dække af opblæst arrogance finder jeg selvmodsigelser, fejlslutninger og en bekymrende ukritisk overtagelse af Kreml-propaganda.

Marie Krarup vil gerne sende mig til fronten, skrev hun forleden på Facebook. Sammen med Adam Holm, Anna Libak og Martin Krasnik, fordi vi er »krigsglade journalister«, som skriver »krigsophidsende tekster«.

Den tidligere Dansk Folkeparti-politiker repræsenterer sammen med en lille gruppe debattører på den danske højrefløj en markant front af modstand til den vestlige indsats i krigen i Ukraine.

De siger ikke alle nøjagtig det samme, men deres grundfortælling er, at vi i Vesten ”dæmoniserer” Putin. At krigen er udløst af at vestlig ekspansionisme (og ikke russisk) (…)”   (citat slut).

Suk, siger jeg bare!

Hvor er den danske mediestøttede og indirekte statskontrollerede såkaldt frie presse bare forudsigelig. Med de sædvanlige mærkater hæftet på anderledestænkende, og hvor enhver analyse, der går op imod de officielle narrativer (læs: kombination af fortielser og løgne) bliver stemplet som ’langt ude’ eller konspirations-teorier eller propaganda eller med yndlingsadjektivet ’skinger’.  
Gudskelov for de alternative platforme, hvor sandhederne – lidt endnu – kan komme længere ud.

En anden mulighed er også at kontakte personligt de mennesker, der agerer som magthavernes talerør. 
I hvert fald besluttede jeg mig for at skrive til Pierre Collignon og Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. Jeg tvivler på, at de har læst, hvad jeg har skrevet, men så er arbejdet gjort – så hermed deler jeg mine mails dels til Berlingskes redaktører, dels til to af de eksperter, der ustandseligt kommer til orde med deres ensidige analyser af Ukraine-konflikten.

***

Kære Pierre (Collignon) – med Cc til Tom Jensen,

I skrivende stund ved jeg ikke, om du virkelig selv tror på, hvad du skriver, eller om der er en anden forklaring?  På din kommentar https://www.berlingske.dk/kommentatorer/halloej-i-marie-krarup-lejren-danske-realister-sluger-putins  ??

I hvert fald laver du den klassiske fejl (manipulation?)  i Ukraine-konflikt-analysen: Hvis man ser en sag fra to sider – herunder Ruslands – så er man pr. definition i gang med at udbrede ’Putins propaganda’.

I gamle dage ville jeg have skrevet en kommentar eller en kronik til Berlingske, der med kilder ville pille din ’dokumentation’ fra hinanden. Men Berlingske har vist kulør som den såkaldt frie presses propaganda-instrument numero uno. I skarp konkurrence med DR.

[At få en kronik, ja bare et læserbrev, i Berlingske, som gennemhuller løgnene om ikke mindst corona og Ukraine, har de seneste tre år vist sig umuligt].

Nedenfor er, hvad jeg i går sendte til Flemming Splidsboel Hansen og Peter Viggo Jakobsen, og som jeg gerne vil dele med chefredaktøren og dig.

Bent Jensen er desværre ude af stand til at tænke ud af stalinist-boksen, og til orientering er vi (min position) ikke spor isolerede i vores langt mere nuancerede analyser – vi kommer bare ikke igennem i de (primært) statsfinansierede medier.

Med venlig hilsen

Lone Nørgaard

***

Kære Flemming Splidsboel Hansen & Peter Viggo Jakobsen!

Som to af DR’s yndlingseksperter i Rusland/Ukraine fremsender jeg vedhæftede kronikker til orientering.

[Disse fem kronikker kan jeg ikke vedhæfte her, men interesserede læsere kan rekvirere dem på min mailadresse: lono@frihedslisten.dk.]

Endvidere et par links, der giver en noget anden forståelse af situationen end de analyser, der er at finde i mainstreammedierne:

HVAD ER DER GALT MED DISSE MENNESKER: CIVILE, POLITIKERE, MILITÆRIDIOTER?

A panicked Empire tries to make Russia an ‘offer it can’t refuse’

Endelig vil jeg opfordre jer til at abonnere på NewSpeeks nyhedsbrev:  https://newspeek.info/om/.  Siden Rusland gik ind i Ukraine i februar sidste år, har stedfortræderkrigen været topprioriteret i NewSpeeks spalter.

God weekend.

Med venlig hilsen

*************************

Lone Nørgaard

Del artiklen her:
Exit mobile version