NewSpeek

ALT DET, DANSKE MEDIER IKKE FORTÆLLER OM RUSLAND, UKRAINE OG KRIM

UkraineRussia
Del artiklen her:

Af Peter Krogsten. 

Denne artikel beskriver hvordan Krim blev russisk, derefter ukrainsk og derefter en del af Den Russiske Føderation. Det bliver lidt langt, men alt kan dokumenteres, og det er ikke den historie, danske medier fortæller os. 

*** 

Efter den russisk-osmanniske (tyrkiske) krig 1768-1774 blev Krim-khanatet gjort nominelt uafhængigt ved en traktat i 1774. Det varede til 1783, hvor Krim blev indlemmet i Det Russiske Imperium som “Taurida Governorate”. Rusland annekterede reelt og ubestrideligt Krim – i 1783.  

I tiden op til annekteringen og umiddelbart efter den, opmuntrede og beordrede Rusland fjernelsen af alle ikke russisk-ortodokse kristne fra Krim og genbosatte dem på den nordlige bred af Det Asovske Hav, mellem Mariupol og Rostov-ved-Don. Kejserinde Katarina den Store gav mange af de lande, hun havde erobret, til sine rådgivere og venner. Indfødte indbyggere i disse lande blev ofte tvunget ud og skabte en stor udvandring af tatarer til det osmannisk kontrollerede Anatolien.
Russiske bosættere blev bragt ind for at kolonisere de lande, der engang var besat af de flygtende tatarer. Krim blev senere et populært feriested på grund af dets varme klima og havet og kan bedst sammenlignes med de græske øer.

1920

Efter flere års hårde kampe mellem ”De Hvide” og ”De røde” og flere hyppige regeringsskifter blev Krim i 1922 til Den Autonome Sovjetrepublik Krim (ASSR) som var en del af SSR Rusland, ikke som en selvstændig sovjetrepublik under USSR som f.eks. Estland, Georgien eller Ukraine. 

1944

 Sovjet tilbageerobrede Krim i 1944. Derefter degraderede Josef Stalin Krim fra at være en autonom republik under SSR Rusland, til at være et oblast – et amt i SSR Rusland. Så deporterede han alle Krim-tatarer fra Krim til Kasakhstan, hvor han i forvejen havde fortalt, at de nye ”medborgere” var kriminelle og fyldt med smitsomme sygdomme.  [13] [14] 

På det tidspunkt udgjorde Krim-tatarerne omkring en femtedel af befolkningen på Krim og talte omkring 183.155 mennesker. Omkring 45% af de deporterede døde undervejs. Efter disse begivenheder udgjorde etniske russere for første gang i historien befolkningsflertallet på Krim. 

1954

Nikita Khrushchev underskriver et dekret, der flytter administrationen af oblastet Krim fra SSR Rusland til SSR Ukraine. Hans motiver kan være mange, men Khrushchev var kommissær i Ukraine under Holodomor, Den Store Sult, der sultede 8 -9 millioner mennesker ihjel på to vintre i 1932 -33, overvejende etniske ukrainske bønder – de såkaldte kulakker, der ikke kunne se fidusen i at forære slægtsgårdene til USSR.
Da både SSR Ukraine og SSR Rusland i forvejen blev detailstyret centralt fra USSR i Moskva, var flytningen mere symbolsk end reel. Der er også sået tvivl om, hvorvidt han egentlig havde ret til det. På det tidspunkt var Krim ikke en republik, men et oblast (amt) i SSR Rusland.
Krim forbliver en del af SSR Rusland, indtil USSR bryder sammen omkring 1990. 

1965

Sevastopol, Krims største havneby, udnævnes officielt til en “Helteby” i Sovjetunionen, en ære givet til kun 12 byer over hele landet for at markere 20. årsdagen for sejren i Den Store Fædrelandskrig maj 1945.
Sevastopol holdt stand mod store tyske og dets allieredes styrke i oktober og december 1941, før de efter 6 måneders belejring endelig falder til nazisterne i juni 1942. Som et kuriosum kan det nævnes at to sovjetiske motorcykelmærker får navnene Ural og Dnepr i samme anledning, og mange gader i USSR får ”jubilæumsnavne”.

1990 

Da USSR begynder at bryde sammen, erklærer Ukraine sig som selvstændig republik, som senere Lugansk og Donetsk gør og utallige andre områder rundt omkring i verden har gjort. En proces begynder, der skal løsrive Ukraine fra USSR.

1991

Januar 

Parlamentet i Krim afholder en folkeafstemning om, hvorvidt Krim skal erklære sig uafhængigt af Ukraine, oprette SSR Krim og tilslutte sig USSR?  Afstemningen vedtages med 94% af stemmerne, og Krim erklærer sig selvstændigt og uafhængigt af Ukraine.

Februar

Ukraines parlament godtager uafhængighedserklæringen og vedtager Loven om genskabelsen af Den Autonome Socialistiske Sovjetrepublik Krim, som en del af USSR. 

September

Ukraines Parlament ophæver loven fra februar og erklærer, at Krim igen er en del af Ukraine. Der er stadig historisk debat om legaliteten af denne beslutning. Da USSR endeligt bryder sammen, og 90% af Ukraines vælgere stemmer ja ved den ukrainske folkeafstemning om uafhængighed, er Krim for første gang i 228 år ikke en del af Rusland.

1992

Krims parlament erklærer sig igen uafhængigt som “Republikken Krim”. De udarbejder deres egen forfatning og planlægger en folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine. Det ukrainske parlament nægter at anerkende erklæringen og fremtvinger en annullering af folkeafstemningen.

Som et kompromis tilbydes Krim særstatus som en “autonom republik” med kontrol

over sit eget budget og andre beføjelser, hvis de tilføjer en linje til deres forfatning, der fastslår at Krim er del af Ukraine.

1994

Krims nyvalgte præsident Yuriy Meshkov afholder en folkeafstemning, hvor befolkningen spørges om:

1. Støtter De en tilbagevenden til forfatningen fra maj 1992, der fastslog, at Krim ikke er en del af Ukraine?

2. Støtter De, at det fastslås, at alle Krim-borgere har ret til dobbelt statsborgerskab med Rusland?

3. Går De ind for, at edikter fra Republikken Krims præsident om spørgsmål, der midlertidigt ikke er reguleret af Republikken Krims lovgivning, gives status som gældende lov?

Alle tre dele af folkeafstemningen vedtages med mindst 77% af stemmerne, og præsident Meshkov genopretter den gamle forfatning. Den ukrainske regering erklærer folkeafstemningen ulovlig og nægter at anerkende såvel resultaterne som den nye forfatning. Note 1.

1995

Den ukrainske regering afskaffer posten som Krims præsident og skærer i parlamentets beføjelser. Resten af året styrer Ukraines præsident Leonid Danylovych Kuchma Krim ved dekret.  

2001

Den ukrainske folketælling i 2001 registrerer, at over 60% af befolkningen på Krim beskriver sig selv som etnisk russisk. I alt rapporterede 77% af Krims befolkning og over 94% af befolkningen i Sevastopol at være indfødte russisktalende. Bemærk at i rapporten benævnes Krim som Den Autonome Republik Krim. Note 2.

2004

Efter den “orange revolution” og en annullering af Viktor Janukovitjs sejr i

præsidentvalget på grund af valgsvindel, rejser ledere af de østukrainske oblaster Donetsk, Lugansk og Den Autonome Republik Krim spørgsmålet om øget autonomi og endda løsrivelse fra Ukraine. En konference af politikere fra Donbass opfordrer til en folkeafstemning om føderalisering, men ignoreres.

2006

Et skib fra US Navy lægger til i havnen i Feodosiya i Krim, hvilket fører til masseprotester og en fredelig blokade af havnen. Daværende leder af oppositionen Viktor Janukovitch hævder, at det er en overtrædelse af både den ukrainske og Krims forfatning at tillade udenlandske militære enheder på Krims jord uden at konsultere det regionale parlament. En samtidig undersøgelse foretaget af Radio Free Europe bemærker, at 55-60 % af alle ukrainere er imod at blive medlem af NATO.

2008

Efter den russisk-georgiske krig og på baggrund af øgede opfordringer til Ukraine om at blive medlem af NATO sender BBC reportere til Krim. Deres artikel beskriver den stærke pro-russiske følelse på Krim, den centrale rolle Sevastopol har spillet i Ruslands historie og advarsler fra Krim om, at “nationalister i Kiev” forsøger at “tvinge russerne ud”.

En meningsmåling fra Det Ukrainske Center for Økonomiske og Politiske Studier viste, at 64% af Krims befolkning går ind for løsrivelse fra Ukraine for at genindtræde i Rusland, og 55% gik ind for øget autonomi.

2009-2011

Mellem 2009 og 2011 gennemfører FN’s Udviklingsprogram (UNDP) en række meningsmålinger i Krim om spørgsmålet om genforening med Rusland. Hver eneste meningsmåling giver 65-70% tilslutning til genforening med Rusland. 16-25% er uafklarede, og 9-14% går ind for at blive hos Ukraine.  

2013
En meningsmåling foretaget af det amerikanske Gallup-institut viser, at 82% af Krims befolkning kun taler russisk derhjemme, og yderligere 6% taler russisk og et andet sprog. Kun 2% rapporterer, at de kun taler ukrainsk. Note 3.

Den vestligt initierede opstand for at fjerne Viktor Janukovitj fra magten, Euro- Maidan protesterne begynder. Volden bryder ud i Kiev.

2014

Januar

27/1 

Efterhånden som begivenhederne intensiveres i Kiev, og Ukraine bliver mere og mere ustabilt, foreslår lokale embedsmænd i Simferopol og Sevastopol, at Krim bliver en føderal stat og forbereder det juridiske grundlag: At bruge sin ret til selvbestemmelse og til at forlade Ukraines retlige rum i tilfælde af et statskup eller magtovertagelse med magt.

28/1  

Et åbent brev fra Sevastopol byråd opfordrer præsident Janukovitj til at forbyde den

“ekstremistisk gruppe”, Svoboda, og inviterer byens befolkning til at danne “Folkegrupper”, som er tilladt efter ukrainsk lov og forsvare grænsen til Krim: 

”Det er umuligt at tillade specialuddannede og bevæbnede militante fra “højresektoren” og andre pro-fascistiske og ekstremistiske organisationer at trænge ind i vores by og diktere deres vilkår. Vi vil levere pålideligt forsvar af Sevastopol. Ekstremisme, lovløshed, bandituvæsen vil ikke ske i heltebyen Sevastopol”.  Note 4.

O.A, her hentydes specielt til den ukrainske Svoboda milits, der blev forbudt kort tid efter. Den er nu erstattet af Azov-divisionen.

Februar

14/2 

Yahoo News rapporterer, “Ukraines autonome Krim-region læner sig mod Moskva “. Artiklen bemærker, at Krims Parlament ændrede forfatningen for at beskrive Rusland som en “garant for Krims sikkerhed”, og at folkevalgte har bedt Rusland om hjælp, hvis Maidan-demonstranter forsøger at bevæge sig ind på Krim.

18/2 

Radio Free Europe rapporterer om “fremkomsten af pro-russisk separatisme på Krim”. De interviewer Krims parlamentsmedlem Sergei Shuvainikov, der hævder, at de ukrainske nationalister ønsker at forbyde russisk sprog og dræbe russisk kultur i Ukraine. Note 5.

20/2  

Formanden for Krims parlament og medlem af parlamentet fortæller på et internationalt møde i Moskva, at ”Krim kan løsrive sig fra Ukraine, hvis Ukraine splittes”. Note 6.

22/2  

Mindre end 24 timer efter underskrivelsen af en fredsaftale, stormer Maidan-demonstranter regeringsbygninger i Kiev og tager kontrol over landet. Præsident Janukovitj flygter til Kharkov.

I en afstemning, der krænker Ukraines forfatning, fjerner Radaen (Ukraines Parlament) Janukovitj fra embedet med den begrundelse, at han er “ude af stand til at udføre sine opgaver”.

Samme dag offentliggør The Washington Post denne artikel: “Kampen om Kiev er forbi, men er kampen om Krim ved at begynde?”. Note 7.

23/2 

Et af de første lovforslag vedtaget af den nye regering ophæver loven, der gør russisk til officielt statssprog. Nynazisterne Oleh Tyahnybok og Dimitri Yarosh foreslår at gå længere og forbyde både Janukovitjs Regionernes Parti og det ukrainske kommunistparti. Begge traditionelt politiske partier, der repræsenterer det østlige Ukraine og Krim.    

Samme dag deltager tusindvis af Krims indbyggere i en protest i Sevastopol, hvor der er slagord om at forene sig med Rusland. The Guardian har som overskrift “Ukraine-krisen giver næring til løsrivelsesopråb i det pro-russiske syd” og skriver, at da Krims premierminister udelukkede muligheden for løsrivelse fra Ukraine i sin tale, blev han buhet ud af tilhørerne.

26/2 

Krims parlament mødes ekstraordinært for at drøfte krisen og situationen i Kiev.

Tusinder samles uden for bygningen, mens mødet finder sted, og de råber: ”Rusland! Rusland! Rusland!” og “Krim rejs dig!”
Parlamentets formand kommer ud fra mødet for at tale til folkemængden og siger: Jeg deler jeres frygt og bekymring over Krims skæbne … Vi vil kæmpe for vores autonome republik til det sidste. I dag ønsker Kiev ikke at løse vores problemer, derfor skal vi forenes og handle beslutsomt. Befolkningen på Krim har tilstrækkelig styrke. Nynazisme vil ikke arbejde for Krim. Vi vil ikke forråde Krim.”

Irish Times rapporterer: “Mange russisktalende er bekymrede for, at Ukraines nye regering vil blive trukket til højre af ultranationalistiske grupper, der spillede en stor rolle i protesterne”. Note 8.

28/2 

I de tidlige morgentimer timer fredag den 28. februar tager mænd i kedeldragter uden mærker kontrol over alle lufthavne, havne, togstationer og grænseovergange i Krim. De sikrer også alle offentlige bygninger i Simferopol. Disse mænd afsløres senere at være russiske soldater fra baserne i Sevastopol. 

Kiev og deres NATO-støtter kalder troppernes tilstedeværelse for en invasion, men Rusland forsvarer deres indsættelse, hævder tropperne er der på opfordring fra både Krims myndigheder og Viktor Janukovit, som de stadig anerkender som Ukraines legitime præsident. Desuden hævder russerne, at deres lejekontrakt tillader op til 25.000 russiske militærpersoner at være stationeret på Krim, og de oversteg ikke dette antal. Note 9.

Med halvøen effektivt afskåret fra det ukrainske fastland afholder Krims Parlament en ekstraordinær samling, hvor de vedtager at opløse regeringen og vælge en ny statsminister. De vedtager også planer om en folkeafstemning om uafhængighed, der skal afholdes i maj.

Marts

11/3 

Krims parlament udsteder sammen med Sevastopol byråd et dekret, der erklærer Krim uafhængig. Den nye Autonome Republik Krim fremskynder den planlagte folkeafstemning fra maj til afholdelse allerede 16. marts og ændrer spørgsmålet fra at være om uafhængighed til at være et valg mellem at genindtræde i Rusland eller genindtræde i Ukraine. Note 10.

12/3 

Krims inviterer formelt medlemmer fra OSCE til at observere folkeafstemning og sørge for, at det er retfærdigt. OSCE beskriver afstemningen som “ulovlig” og nægter at deltage. Note 11.

16/3 

Folkeafstemningen går i gang, hvor stemmesedlerne spørger:

• Støtter De genforeningen af Krim med Rusland, med alle føderale rettigheder i Den Russiske Føderation?

• Støtter De genoprettelsen af Republikken Krims forfatning i 1992 og Krims status som en del af Ukraine?

Selvom officielle observatører fra både OSCE og FN nægtede at deltage, har Krims myndigheder hævdet at have inviteret 190 uafhængige observatører fra 23 forskellige lande, herunder flertallet af nationerne i EU. Kiev hævder sammen med de fleste vestlige regeringer, at afstemningen er illegitim, fordi den fandt sted “foran mundingen på en pistol”. Det officielle resultat er et flertal for at blive medlem af Rusland: 97% mod 3% imod, og en anslået valgdeltagelse på 83%.

21/3 

Ruslands præsident Vladimir Putin underskriver officielt loven, der anerkender Krim som en del af Rusland. Der afholdes gadefester i Sevastopol og Simferopol og over hele Rusland. Note 12

April

Ukraines myndigheder hævder, at Krim skylder dem penge, lukker dæmningen i Nordkrimkanalen og reducerer adgangen til drikkevand. Adgang til vand er beskyttet af artikel 29 i Genève-konventionen, og overtrædelse af den, er en krigsforbrydelse.

September

Ukraine, Lugansk, Donetsk og OECD underskriver Minsk 1 aftalen, der skal afslutte krigen i Donbass. Aftalen holder kun i kort tid, hvorefter kampene blusser op igen. Ukraine gennemførte ingen af de aftalte punkter. FN oplyser, at 14.000 civile mistede livet, og flere hundrede tusinde flygtede ind i Rusland

2015

Februar

Ukraine underskriver endnu en protokol, Minsk-2, der skal regulere forholdet mellem Donbass og Ukraine. Ukraine gennemfører ikke et eneste af punkterne.

Marts

Forbes udgiver 15/3 2015 en artikel med overskriften “Et år efter, at Rusland annekterede Krim, foretrækker lokalbefolkningen Moskva”. Artiklen nævner en række meningsmålinger, som vestlige meningsmålingsinstitutter har foretaget siden folkeafstemningen: Note 13

Så her er det. En tidslinje over de vigtigste begivenheder, der fører til Krims adskillelse fra og genforening med, Rusland. 

En russisk militær besættelse og annektering? Eller flere folkeafstemninger om løsrivelse fra Ukraine, støttet af flertallet af befolkningen?  

1. https://en.wikipedia.org/wiki/1994_Crimean_referendum

2. https://en.wikipedia.org/wiki/Ukrainian_Census_(2001)

3. https://en.wikipedia.org/wiki/Demographics_of_Crimea#cite_note-Gallup2013-28

4. https://new-sebastopol.com/news/novosti_sevastopolya/Sevastopolskiy_gorsovet_obratilsya_k_vlastyam_Ukraini_s_trebovaniem_zapretit_deyatelnost_VO_Svoboda

5. https://www.rferl.org/a/ukraine-crimea-rising-separatism/25268303.html

6. https://www.kyivpost.com/article/content/ukraine-politics/konstantynov-crimea-may-secede-from-ukraine-if-country-splits-337212.html

7. https://www.washingtonpost.com/news/worldviews/wp/2014/02/22/the-battle-for-kiev-may-well-be-over-but-is-the-battle-for-crimea-about-to-begin/

8. https://www.irishtimes.com/news/world/europe/crimea-vows-to-resist-ukraine-s-anti-russian-revolution-1.1704466

9. https://www.latimes.com/world/worldnow/la-fg-wn-us-intelligence-russia-ukraine-20140303-story.html

10. https://en.wikipedia.org/wiki/Declaration_of_Independence_of_the_Republic_of_Crimea

11. https://www.rferl.org/a/osce-crimea-ukraine-referendum/25292116.html

12. https://www.dailymail.co.uk/news/article-2586559/Streets-Crimea-erupt-celebration-residents-gather-celebrate-independence-referendum-world-condemned-illegal.html

13. https://www.forbes.com/sites/kenrapoza/2015/03/20/one-year-after-russia-annexed-crimea-locals-prefer-moscow-to-kiev/?sh=56c19d4c510d

14. https://www.usagm.gov/wp-content/media/2014/06/Ukraine-slide-deck.pdf

15. https://orientalreview.org/wp-content/uploads/2015/02/GFK_report_FreeCrimea.pdf

16. https://www.pewresearch.org/global/2014/05/08/despite-concerns-about-governance-ukrainians-want-to-remain-one-country/

17. https://www.opendemocracy.net/od-russia/john-o%E2%80%99loughlin-gerard-toal/crimean-conundrum

 

Del artiklen her:
Exit mobile version