APROPOS QASEM SOLEIMANI

Qasem_Soleimani

Af Lone Nørgaard.

Så længe vestlige politikere, journalister, akademikere og diverse politiske kommentatorer gør en dyd af ikke at skaffe sig viden om islam, islamisk kultur, og hvad sharia indebærer, tja så længe bliver hvad der foregår i Mellemøsten analyseret i vestlige kategorier – med konstante fejltolkninger til følge. Således er Jakob Ellemann tilsyneladende blank på islam, og det samme gælder Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup. Læs fx her.

Ifølge sharia – det korpus af juridiske afgørelser, der definerer, hvordan en muslim bør opføre sig – er bedrag ikke blot tilladt i visse situationer, men obligatorisk, hvis det fremmer islams sag. Det hedder taqiyya, og det er et begreb, der er rimeligt uforståeligt for mennesker, der er vokset op som (kultur)kristne, hvor sandhedsbegrebet er afgørende. MAN ER NØDT TIL AT SÆTTE SIG IND I ISLAMS 1400-ÅRIGE BLODIGE HISTORIE, hvis man vil forstå, hvad der foregår.

Når det iranske præstestyre lover, at deres atomkraft-forskning kun er til fredelige formål, er de fulde af løgn. Og når der indgås fredsaftaler fx Oslo-aftalen, gælder den aftale kun så længe, de islamiske repræsentanter er i undertal eller er underhund. En fredsaftale er aldrig endelig, men altid foreløbig.  Se her og her

Så meget mere grufuldt er det, at store dele af Vesten er i fuld gang med at importere mellemøstlige og afrikanske fejlslagne islamiske staters overskudsbefolkning – for med sig bringer de den islamiske kulturs kaoskraft.

Til sidst: Det er utroligt svært at finde ud af, hvad man skal mene og tænke om likvideringen. Var det den rigtige beslutning? Der er i hvert fald gode argumenter både for og imod. Asger Aamund svarer ja  til spørgsmålet (læs her  – desværre bag betalingsmur), mens Lars Andersen mener nej (lyt her).