APROPOS DEN OMFATTENDE TYSKE RAZZIA

Sheep
Del artiklen her:

Af Bitten-Kirsti Nielsen.  

Tyskland tidlig morgen den 7. december blev 25 mennesker afhentet af tysk politi i deres hjem foruden ransagninger af 137 boliger i landet. En større politiaktion var nemlig sat i gang bestående af politistyrker fra hele landet – 3000 i alt – og Bundesamt für Verfassungsshutz (afdeling for militær kontraspionage), der vist svarer til den engelske M15. Kun hæren manglede.

Hvad skulle denne spektakulære iscenesættelse til for?
Men hvad skulle denne spektakulære iscenesættelse til for?

Ifølge et citat fra et medlem af Alternative für Deutschland skulle det have været en drastisk afledningsmanøvre fra den tyske regerings side for at skabe frygt hos modstanderne af regeringsførelsen – f.eks. modstand mod mRNA “vaccinerne” eller tysk bidrag til krigen i Ukraine – modstandere, hvis eneste våben var deres åndelige habitus. Siden 2020 er et stort antal mennesker blevet erklæret fjendtligsindede over for giftsprøjterne.  

Nu taler hele den tyske presse om, at der var planer om “statskup”. eller “forsøg på statskup”.

Jamen er de da gået helt fra forstanden? Man skulle tro, Rote Armée var genopstået eller Islamisk Stat? 

Næ nej, det var nogle mennesker, som i dagens anledning blev kaldt for “Reischbürgere”, som ville have den gamle tyske grundlov fra 1871 genindført og nu havde planlagt et kup. Og nu blev disse personer anklaget for at være medlemmer af en terrorgruppe, som man ikke med sikkerhed kunne sige eksisterede. 

Ifølge pressemeddelelsen fra GBA (Generalbundesamtwalt beim Bundesgerichtshof) skulle det handle om en organisation eller en sammenslutning, som disse personer tilhørte, men tilsyneladende vidste ingen nærmere. Som en anonym kommentar i Riposte Laíque tilføjet med et glimt i øjet formulerede det: Det er ganske interessant at læse om manglen på konkrete anklager alene gennem pressens sprogbrug hos GBA med en flittig brug af “conditionalis” altså udtryk for “det betingede”, som er et nyttigt kneb, hvis man vil forblive i tågesnak og ikke hænges op på et udsagn senere – også kaldet “Justin-Trudeau-speak”. Og hermed kan man foregive at kunne se, hvad andre folk tænker og har af planer. Men det forekommer løst og hjælpeløst hos en anklagemyndighed.

Anklager om planer om statskup er stærke sager
Anklager om planer om statskup er stærke sager. Det er derfor uklart, hvad disse mennesker præcist er anklaget for, eller hvilken “organisation” eller “sammenslutning” ved navn “Reischbürger” de tilhører. Ifølge Wikipedia er “Reischbürger” et noget uklart  ord uden nogen reel eksistens.

*

Her følger mindre uddrag fra forskellige artikler, bl.a. Le Courrier des Stragèges d. 11. december 2022.

Der blev diskuteret flittigt på medierne i de første timer efter, at razziaen var skudt i gang, og det tog mig lang tid at komme igennem min daglige nyhedslæsning. Men ingen havde tilsyneladende nogen anelse om, hvem disse personer var, og hvad det hele handlede om.

Ifølge de tyske myndigheder drejer det sig så vidt vides om en sammenslutning oprettet så sent som i november 2021, og dens medlemmer påstås at være overbeviste om, at “Deep State” regerer i Berlin”. Og hermed får vi et vink om, hvad der i så fald henvises til. 

Har nogle grupper mon været på gaden for at kommunikere et politisk budskab ud?

Eller som andre foreslår, kan det være et politisk signal fra myndighedernes side for at skabe frygt hos deres modstandere.

Det står slemt til i Tyskland
Uanset hvad grunden er til denne razzia, så står det slemt til i Tyskland med nogle katastrofale problemer i tysk økonomi og lige så katastrofale problemer med energiforsyninger. Med kulden, som har indfundet sig, har folk simpelthen ikke noget at betale med, for mange modtager kun beskedne lønninger. Udgifterne til offentlige tjenester er vokset mellem 2 til 5 gange på et år. Så selvfølgelig begynder folk at se sig omkring og tale sammen. Og hvem er det mon så, de vil bebrejde? Politikerne selvfølgelig. 

Før havde Miguel Berger, tysk ambassadør i UK, advaret mod en ny bølge af ukrainske flygtninge, som ville komme til Europa, når kulden satte ind. Dette bekymrede de tyske myndigheder, for landet har allerede vanskeligheder med opvarmning af beboelserne og elektriciteten.

I øjeblikket fortsætter tysk politiransagningerne af 152 huse, lejligheder og kontorer, som skulle tilhøre 50 “højreekstremister”. Men diverse kronikører vurderer, at al denne agitation er en del af “myndighedernes politiske kommunikation ud”. De skaber i hvert fald en øjeblikkelig frygt hos folk. Eller skal befolkningens opmærksomhed drejes væk fra de akutte problemer, som den er konfronteret med i form af tårnhøj inflation, recession og trusler om flere tusinde lokale virksomheders fallit? Nej, det ville være for vanvittigt.  Der spørges også om, hvilke mål Berlin søger at opnå gennem denne operation – og hvad det har med Rusland at gøre?

OG HVAD HAR DET MED RUSLAND AT GØRE??? råber de, som ikke har fulgt med.

Mainstreampressen, selvfølgelig! De leder med lup efter godbidder og er altid i gang med at “chercher la femme”: Mandens (evige) søgen efter kvinden som et udvidet begreb… men altså ikke efter “kvinden” denne gang. 

De fandt dog ikke noget indtil nu.

———————–

Kilde: https://lecourrierdesstrateges.fr/2022/12/09/la-preparation-du-coup-detat-en-allemagne-des-details-interessants-par-ekaterina-sazhneva/

Del artiklen her: