ANSÆTTELSER PÅ UNIVERSITETERNE

University

Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk

Når der ansættes færre kvinder end mænd i faste stillinger på universiteterne, så skyldes det ikke diskrimination mod kvinder.
I 1999 udgav Bertel Ståhle en undersøgelse af besættelsen af lektor- og adjunktstillinger på Københavns Universitet igennem årene 1993-1997 . Når han så på kvalificerede ansøgere af begge køn, fandt han at der i  gennemsnit var dobbelt så mange mandlige som kvalificerede kvindelige ansøgere. Men helt i modsætning til feministiske forskeres antagelser viste det sig, at i de stillinger, hvor begge køn søgte, opnåede kvinderne til trods for deres ringere antal lidt over halvdelen af stillingerne. Det kunne tyde på en positiv særbehandling af kvindelige ansøgere.
Han gennemførte en ny undersøgelse af stillingsbesættelser igennem årene 2007-2009, og den viste fortsat en ret stærk favorisering af kvindelige ansøgere.

Kvinder og mænd har nogenlunde samme chance for at få bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Mangelen på kvindelige videnskabsfolk er særlig stor i de hårde naturvidenskabelige fag, så som fysik. En international undersøgelse af ansættelse af hhv. kvinder og mænd inden for videnskabelig fysik viser ikke nogen diskrimination på nogen måde imod kvinder. Problemet er blot, at færre kvinder end mænd søger ind i fysik-faget og søger de stillinger, der slås op.

https://uniavisen.dk/universiteternes-unfair-ansaettelsespolitik/

S. 135 i Hans Bonde (2013): Fordi du fortjener det.

https://ufm.dk/publikationer/2015/filer/kvinder-i-forskning-forside.jpg

Danmarks frie Forskningsfond
https://aarsrapport.dff.dk/statistik/

https://alessandrostrumiahome.files.wordpress.com/2019/10/artgender.pdf

https://quillette.com/2019/04/16/why-are-women-under-represented-in-physics/