FRIHEDSKAMPEN OG DET NØDVENDIGE ONDE

Shares 379

Zenia Stampes kamp for “frihed” er en kamp for totalitære kræfter.

Kommentar af Jeffrey Luz Ishøy

I sin kronik i Kristeligt-Dagblad (29/11 2016) argumenterer Zenia Stampe (R) mod indskrænkelsen af den religiøse udfoldelse. Staten blander sig for meget, mener Stampe. Blandt andet lyder det: “Religiøse forkyndere underkastes en begrænset ytringsfrihed. Der bliver sat statslige observatører ind i friskolernes bestyrelser, og det statslige tilsyn får mulighed for at holde elevsamtaler uden lærere og forældre.” Kan det virkelig passe, at vi skal blande os så meget i, hvad det enkelte individ foretager sig af religiøse handlinger, spørger hun. Umiddelbart kan det lyde meget godt alt sammen, når en politiker taler for at sikre frihed til individet og plads til alle. At vi alle skal gøre, som vi har lyst til, være frie og pluralistiske, respektere hinanden o.s.v. Men lad os nu være ærlige. Det hele handler om islam. Det handler ikke om buddhismen, hinduismen, jødedommen eller kristendommen. Det handler om islam. Når Zenia Stampe kæmper sin kamp for “frihed”, skaber hun i virkeligheden albuerum for totalisering.

For hvad sker der, når den kultur som kommer udefra, ikke giver plads til den danske kultur? Hvad sker der, når den kultur, som kommer udefra, kræver særbehandling og ikke ønsker at indordne sig demokratisk? Skal vi da stadig prædike om den enkeltes ret til at dyrke sit frie åndsliv? Jeg forestiller mig, at Zenia taler i sin bedste mening, men hun undgår én ting i sit ellers velskrevne brev: virkeligheden. Imens hun lever videre i sin drømmeverden, er der vigtigere ting på spil, såsom de demokratiske friheder – den konstante kamp mellem Vestens sekulære værdier og de islamistiske teokratiske værdier, der efterhånden har vundet indpas på tværs af Europa. Jeg undrer mig over, om dette mon strejfer hendes overvejelser? Det, som truer vores globale, demokratiske samfund er, ifølge Zenia, totalitariseringen af vores samfund, statens stigende indflydelse på individet, og ikke de stigende, islamistiske parallelsamfund, terrorangrebene eller jihadisterne.

Holdningen minder om den, hun har i interviewet med Kraznik i Deadline (01/4 2016): Her er det de højreorienterede fanatikere, der truer samfundet. Det gør de, fordi de er blevet mainstream. Vi har været for blødsødne og passive. De rige oliestater i Mellemøsten, der bakker op om islamismen, Islamist Stat, andre terrorvirksomheder og den generelle spredning af islamismen i Europa er ikke en trussel for Danmark. Statistikkerne, som Kraznik viser hende, der tydeligt illustrerer et langt større dødstal som følge af islamisk terror versus højreradikalisme, kuer hende heller ikke. Nej, det handler alt sammen om højreradikalismen. Det er den, der truer med at undergrave vores demokrati. Ikke islamismen. Vores frygt for terroren er en overreaktion.

Sker her ikke nøjagtigt det samme, som i kronikken i Kristeligt-Dagblad? Der tages ikke højde for virkeligheden, herunder statistikkerne som påviser det stik modsatte, nemlig at islamismen ER en reel trussel mod vores samfund. Jeg giver Zenia ret i, at vi ikke ønsker en totalitær stat (de som har læst George Orwell’s 1984 og Animal Farm ved, hvad jeg taler om). Men for at komme islamismen til livs, herunder truslen mod vores demokrati, er det et nødvendigt onde, at indskrænke den enkeltes frihed og rettigheder. Alternativet er langt værre.

Zenia og resten af stampesegmentet bør læse op på deres Karl Popper (1902-1994):

“Ubegrænset tolerance fører til tolerancens forsvinden. For hvis vi udvider tolerance til at inkludere de intolerante, så er vi ikke klar til at forsvare vores samfund mod angreb fra de intolerante. Dette bliver de tolerantes – og dermed tolerancens – undergang.”

Shares 379

Comments

comments