Af Tabita Wulff.
Muslimer har misforstået gudsdyrkelse. Gud bærer man i sit hjerte, ikke med skrig og skrål og dominans i det offentlige rum. I det kristne Danmark er kun kirkeklokker tilladt.
Islam er en politisk erobringsreligion, en lovreligion. Bønnekaldets ulidelige brægeri har kun et formål, at samle “tropperne” til kamp mod andre religioner. Forvent ikke, at rød blok, der har solgt sig selv til de muslimske stemmer, gør noget som helst for at stoppe de vimsende kjoleklædte islamister i deres krav om Mellemøsten i Danmark. Stem på de partier, der siger nej til bønnekald. Husk byrådsvalgene næste år, mange, der opstiller, har fedtet sig ind i ghettomiljøet.
Vis mig et eneste muslimsk land, hvor man lever i paradisisk fred?
Send en besked til verdens muslimer: den dag I tillader kristent kirkebyggeri og kirketårne samt religionsfrihed, kan vi overveje jeres brægeri, men ikke en dag før.
Bønnekaldet er mobilisering, ikke en lovsang til Allah. Moskeen er fæstningen, bønnekaldet krigsråbet.
Hvis muslimer vil have bønnekald, må de flytte til et land, hvor de terroriserende lyde er tilladt.
Mattias Tesfaye i integrationsministeriet lytter åbenbart til de mange ansatte muslimer? Eller er det igen Mette Frederiksen, der bestemmer? Og løber fra løfter til befolkningen.
I øvrigt er den ganske almindelige sekulære muslim ligeglad med bønnekald, imamerne bruger brægeriet til undertrykkelse af eget folk – så de ikke bliver for vestlige.