VALGRETSALDER

christiansborg
Del artiklen her:

Af Petter Mathisen, civ.ing.

Et amerikansk universitet har gennemført et studie, der viser, hvordan man effektivt påvirker forældres holdninger ved at indoktrinere deres skolebørn. Således oplevede vi i 1970erne, hvordan vildledte børn og unge marcherede og demonstrerede mod atomkraft, hvilket resulterede i, at dette lige siden har været fy-fy.

Foreslår man i dag denne oplagte metode til reduktion af antropogen CO2, som de fleste mener er hovedårsagen til klimaændringer, bliver man ikke mødt med modargumenter, men med pinlig tavshed. Når nutidens unge demonstrerer og strejker på grund af panisk frygt for indbildte klimakatastrofer, kan de således takke deres forældre eller bedsteforældre for at have blokeret for løsningen af problemet. De unge er for lette og for villige til at lade sig misbruge politisk. Den rationelle reaktion på dette ville være en væsentlig forhøjelse af valgretsalderen.

Del artiklen her: