PIERS MORGAN – EN VENSTREORIENTERET DER KAN TÆNKE

Piers Morgan

Af Lone Nørgaard

Piers Morgan (født 1965) er britisk og hans titler lyder på bl.a. journalist, forfatter og tv-vært. I skrivende stund er han en af ankermændene på tv-programmet Good Morning Britain.
Jeg har lagt mærke til ham i flere omgange, fordi han i en stadig mere vanvittig verden (identitetspolitik, vildfaren betonfeminisme, klima brugt som røgslør for de faktisk problemer, universiteter, der fungerer som ideologiske spydspidser for multikulturalisme og en ny global verdensorden med tilsyneladende hjernevaskede studerende og lærere, og med flertallet af dårligt uddannede og udannede journalister på samme galej, fortsæt selv med ’Ship of Fools’) repræsenterer den sunde fornuft.

I The World’s Gone Nuts! understreger han flere gange, at han er ’liberal’ (altså i den engelsksprogede definition af begrebet, hvis oversættelse er tæt på ’venstreorienteret’), men at fx Trump-bashing er kontraproduktivt – og i øvrigt vinder Trump igen ved det næste præsidentvalg. 

Sådan!

Flere af hans slags: Værdige diskussionspartnere og – modstandere, der debatterer på argumenter, og har forstået, at venstrefløjens robotsvar er forankret i utopiske ideologier, manglende dannelse – ikke mindst historisk u-bevidsthed om, hvad der har skabt den vestlige civilisation og dens institutioner, herunder et demokrati, der i dag er helt på hælene, fordi magthaverne hverken har format, integritet eller statsmands-evner. De er drevet af magtbegær og grådighed og frygten for at miste deres taburet ved næste valg.   

Statsmands-evner havde ’The Founding Fathers’, og det havde Grundlovens fædre  – sjovt nok alle  hvide mænd –  men det havde en Poul Schlüter ikke, (’unionen er stendød’), det havde en Poul Nyrup Rasmussen ikke (’stuerene bliver de aldrig’), det havde en Lars Løkke Rasmussen ikke (underskriveren af Marrakech-aftalen, dagens svar på Corfitz Ulfeldt ???), og det har en grådkvalt Mette Frederiksen ikke (’undskyld’ oven i hendes double-speak om en stram udlændingepolitik, der ikke holder en meter). 

Når du, kære NewSpeek-følger, har fornøjet dig over Piers Morgan, så få fat i – og læs! – Douglas Murrays bog ’Madness of Crowds’. Så falder stadig flere brikker på plads.

Og det gør de også, hvis du bliver ved med at orientere dig på NewSpeek, Den Korte Avis og Snaphanen. Som nødvendigt supplement og ofte korrektiv til de statsstøttede medier.