Af Birgit Klein.
Først tak til NewSpeek for at bidrage til en kritisk presse, som er totalt fraværende i de store aviser og landsdækkende kanaler på TV.
Jeg ønsker at give mit besyv med, da jeg hører til dem, som personligt har fået problemer efter blot ét stik Pfizer.
Jeg er en ældre dame i 70´erne, som i det meste af mit liv har været optaget af sundhed på alle mulige måder. Jeg har i mange år været klar over, at jeg selv skulle tage vare på mit helbred og har aldrig været autoritetstro i forhold til læger, sundhedsmyndigheder os. Og har i stort og småt brugt helse-kosttilskud og alternativ behandling af flere slags, men med hovedvægt på en sund livsstil både hvad angår kost og motion.
Pandemiens håndtering skabte meget frygt
Jeg var derfor lidt skeptisk mht. vaccinerne mod covid, men ikke nok til at jeg i første omgang helt valgte dem fra. Der lå et enormt socialt pres, som skyldtes den måde pandemien blev håndteret på fra starten: Sundhedsministeren og andre myndigheder var, som jeg så det, gået i panik over billederne og rapporterne fra Italien og andre steder, hvor man nærmest fik de indtryk, at man var nødt til at lave massegrave til alle de døde. Pandemiens håndtering skabte meget frygt, som efterhånden også blev til en form for massehysteri, som derefter blev til den store fortælling om vaccinernes velsignelser.
Datoen for mit første stik – d.12.april 2021 –vil gå over i min personlige livshistorie som før og efter. Før havde jeg det fantastisk godt og var absolut optimistisk mht. vaccinen og dens virkning og beskyttelse. Jeg har i mange år haft den vane at drikke en rigtig god kop kaffe ved frokosttid, og den havde jeg da også med, da jeg stod i vaccine-køen og glad snakkede med de omkringstående.
To dage efter kunne jeg slet ikke tåle min kaffe, først virkede den helt forkert, så gav den mig hovedpine og svimmelhed, og jeg brugte de kommende uger på at finde en koffein-holdig drik, jeg kunne tåle, men forgæves. Mit immunsystem havde skabt inflammation i mit nervesystem, så det fra da reagerede mod indtagelse af ALLE koffein-holdige drikke. Derefter fulgte i rap den ene ting efter den anden, som jeg ikke mere tålte, og jeg skal ikke trætte med at remse alt det op her, men nøjes med at summere: Det jeg ikke tålte i forvejen, tålte jeg endnu dårligere, og mange andre ting kom til, bl.a. øget lys-sol-overfølsomhed, som har betydet, at jeg stort set altid er nødt til at have kasket og solbriller på, når jeg færdes ude.
Vaccinen har betydet tab af livskvalitet
Vaccinen har betydet tab af livskvalitet, men disse symptomer er kun overfladen, og under dem har mit overreagerende immunsystem skabt inflammation i flere af min krops systemer, først og fremmest nervesystemet, men også lymfesystemet og leddene. RNA vaccine teknologien virker ved en GENETISK MANIPULATION af immunsystemet, så det er en meget grundlæggende påvirkning.
En af de kloge læger, jeg har lyttet til, sagde, at kroppen gennem denne påvirkning danner det såkaldte spike-protein fra corona-virus, og det kan dannes mange steder i kroppen, f.eks. hjertet, og derefter går immunsystemet ind og bekæmper det med inflammation og betændelse de aktuelle steder.
Jeg er gået i gang med alternativ behandling med nye – og dyre kosttilskud – og forskellige relevante homøopatiske midler, og da jeg er vant til at tage vare på mit helbred tror jeg på, at jeg – ad åre –vil få normaliseret mit immunsystem.
Jeg skal tilføje, at jeg selvfølgelig har indberettet det efter nogle uger, men her omkring 9 mdr. efter er der ingen markant bedring, og der er endda kommet mere til, idet jeg har en klar oplevelse af, at jeg også danner små blodpropper flere steder i lungerne med jævne mellemrum, en reaktion fra immunsystemet, som først for alvor er begyndt her omkring et halvt år efter vaccinationen.
Nogle siger, at jeg bare har været uheldig
Nogle siger, at jeg bare har været uheldig. Men det tror jeg ikke på: JEG ER OVERBEVIST OM, AT VACCINERNE – HELT KONKRET DE EKSPERIMENTELLE RNA FRA PFIZER OG MODERNA – HELT GENERELT ER SKADELIGE FOR MENNESKERS IMMUNSYSTEM!
Dette giver sig så meget forskellige udslag, men én ting er jeg sikker på: Post-vaccine tilstanden vil hos et stort antal mennesker betyde øget sygelighed (og dødelighed), f.eks. hvad angår kræft, hjerte-kar-sygdomme (blodpropper) og autoimmune sygdomme. Dette har jeg fået bekræftet ved at læse forskellige kritiske lægers indslag og i øvrigt også ved at høre om, hvad der sker i min omgangskreds. Men der er kun et fåtal af disse tilstande, som både hos personerne selv, men især af sundhedsmyndighederne, vil blive kædet sammen med vaccination.
Jo flere stik, jo flere problemer
Jo flere stik, jo flere problemer, men heldigvis er der nu skruet lidt ned for panikken mht. den nye omikron-variant. Ligesom læger i Israel er begyndt at advare mod for meget vaccination, efter at man dér begyndte at tale om nødvendigheden af det 4. stik.
Ud over fortielsen af langtids-bivirkninger fortier man nu også, at vaccinerne tilsyneladende heller ikke beskytter mod smitte. Vi har efterhånden en grotesk situation på sundhedsområdet, og jeg håber, at danske ansvarlige læger vil følge deres modige kolleger i andre lande og stoppe dette vaccine-vanvid, som må kaldes det mest omfattende sundhedsmæssige forsøg på mennesker, denne planet nogensinde har oplevet.
Jeg tror, at sundhedsvæsenet vil komme under pres i de kommende år, ikke pga. corona, men grundet alle de sygdomme, som de vaccinerede vil udvikle, og som deres immunsystem takket være vaccinerne vil være dårligere til at klare.
Det er ikke rart at høre, men det er sandsynligvis sandheden, om den nogensinde kommer for en dag.
***
NewSpeek kan perspektivere Birgit Kleins beretning med dette link:
1 million COVID-vaccine injuries now reported on CDC’s database