Af Jette Anne-Marie Hansen, mag.art, forfatter.
[NewSpeek har fået tilladelse til at bringe nedenstående tekst, der i 2022 har været bragt i bidder på Facebook. Indholdet er stadig uhyggeligt relevant.
NewSpeek har indsat mellemrubrikker og afsnit for at lette læsningen på skærmen.
Vi har valgt at bringe de forskellige posteringer i én samlet artikel, som derfor er blevet meget lang, men tydeligt delt op i tre sektioner. Vi har også indsat en række links]
***
Sidses historie del I
– om at miste sin sjæl til et transhumanistisk eksperiment
Forleden postede jeg Sidse Kærsgaards uendeligt triste besked til offentligheden, hvoraf fremgik, at det ikke havde været muligt for behandlerne i Tyskland, at afhjælpe hendes vaccineskade.
En debattør spurgte i tråden, hvori Sidses symptomer bestod. Og jeg fandt det vanskeligt at redegøre for, selv om jeg ved flere lejligheder har hørt hende tale om sin tilstand.
I går hørte jeg Sidse Kærsgaard afgive vidnesbyrd hos Reiner Fuellmich og hans team. (Enhver, der måtte interessere sig kan gå ind i videoen ca. 4:51:00.)
Sidses vidnesbyrd er afgivet på et tidspunkt, hvor hun endnu havde et håb om, at hun måske kunne blive hjulpet – men bærer præg af hendes desperate tilstand og også af, at det tilstedeværende team naturligt nok blev påvirket, så kvaliteten er stærkt svingende mht., hvornår man får de faktuelle informationer om hendes tilstand og symptomer, men de bliver ikke desto mindre formidlet.
Well, jeg vil nu give jer min egen forståelse og mine tanker i forbindelse med, hvad jeg hørte Sidse Kærsgaard fortælle.
For det første skal man jo vide, at der har vist sig at være stor forskel på indholdet af mRNA-vaccinerne i de forskellige batches, hvilket har givet Reiner Fuellmich og hans team belæg for entydigt at konkludere, at producenterne med fuldt overlæg har brugt dette som en lejlighed til at eksperimentere med forskellige teknologier, de har tilsat vaccinerne, for at se, hvordan den menneskelige krop reagerer.
Derfor er det også stærkt varierende fra batch til batch hvor mange og hvor alvorlige skader, man bliver påført af vaccinen. (Der findes en side, hvor man selv kan gå ind og finde det batch-nummer, ens egen vaccine måtte stamme fra, og dér få informationer om, hvilke bivirkninger, som man har fundet, knytter sig til netop den).
Men i hvert fald har Sidse Kærsgaard fået bekræftet af lægerne, at man har fundet de samme symptomer, som hun selv har udviklet, hos de andre, der også er blevet injiceret med vaccinen fra dette batch.
Døgn efter døgn sov Sidse ikke
Sidse fortæller, at hun allerede i de første dage efter injektionen oplevede, at hun kun kunne sove i et par timer, før hun vågnede igen, og at dette efter 8-10 dage udviklede sig til, at hun slet ikke kunne sove. Som i SLET IKKE! Døgn efter døgn efter døgn sov hun ikke.
Hun vidste, at rekorden for hvor længe et menneske ikke havde sovet, var 11 dage, så da det for hende havde varet i 14 dage, flippede hun fuldstændigt ud af rædsel, fordi noget vildt og ukendt jo måtte foregå med hende. Hun følte ikke engang træthed!
Den stakkels kvinde har al mulig god grund til at flippe ud, for det er simpelthen en kendsgerning funderet i vores biologi, at mennesker SKAL sove. Søvnen er afgørende for visse biologiske processer, der gør det muligt for organerne at fungere og for hjernen ikke mindst.
Man ved fra brugen af søvndeprivation som torturmetode, at mennesker simpelthen bliver psykotiske efter kort tid af at blive forhindret i at sove. Men for Sidse skete altså ingen af disse ting, der hører til en normal menneskelig biologi.
Og til denne dag – otte måneder senere – fortæller hun, at hun stadig ikke sover. Selv sovemedicin i store doser har ikke anden virkning på hende end at give hende en forgiftet fornemmelse i kroppen.
Hun fortæller, at i det hele taget INGEN mediciner virker på hende. Heller ikke smertestillende. Og jeg forestiller mig, at det indbefatter opioider, da læger stillet over for så alvorligt og ekstremt et tilfælde, naturligvis heller ikke undlader at prøve morfin for at lindre patienten.
På tidspunktet for interviewet bliver Sidse givet store doser af melatonin, der er et i kroppen naturligt forekommende hormon, der indstiller kroppens døgnrytme og på søvnens komme. Hun fortæller, at det ind imellem i heldigste fald kan få hende til at føle hvile i måske en halv eller hel time, men altså ikke sove. Hun fortæller også, at det ved enkelte lejligheder sker, at hun sover i en halv eller hel time, men at det ikke føles som søvn, blot at hun “lukker ned” og så er hun der pludselig igen. Samtidig fortæller andre, der har været hos hende under denne “søvn”, at de har talt helt normalt med hende og at hun har svaret på spørgsmål osv.
Sidse er elektrisk
Sidse fortæller, at hun hurtigt efter injektionen med [den såkaldte] vaccinen, oplevede det som om, der løb en summende, elektrisk strøm igennem hendes krop og fik hende til at føle en konstant brænden på huden. Noget, der hurtigt tiltog i intensitet og forårsagede en indre rysten og dirren helt ud i hænderne, der skælvede ukontrollabelt, som hos meget nervøse mennesker.
De tyske læger har konstateret, at Sidse faktisk ER elektrisk – så meget, at der kan springe gnister fra hende. Dette udviklede sig efter nogen tid til, at hun følte, at der sad “noget” i venstre side af hendes hjerne, hvorfra der udgik mærkelige lyde. I dag er hun konstant plaget af, hvad hun oplever som elektroniske kliklyde og bliplyde inde fra dette sted i sin hjerne.
Jeg husker selv, at jeg andetsteds hørte hende fortælle, at hun føler det som om, der sidder nogen og opererer hendes hjerne elektronisk fra en computer et eller andet sted.
Lægerne har bekræftet at en anomali befinder sig i hendes hjerne på dette sted, svarende til, hvad hun selv angiver. Man har endvidere konstateret at frekvenser påvirker hendes tilstand stærkt, hvorfor man har forsøgt at finde frem til en lokation, der er fri fra elektroniske frekvenser for at se, om dette kunne hjælpe. Dog forgæves.
Sidse er ikke et vanvittigt eller psykotisk menneske
Vi ved, at Sidse ikke er et vanvittigt eller psykotisk menneske, der taler, men blot et dybt plaget og traumatiseret individ, der ikke begriber, hvad der er sket med hende. Sidses realitetstestning er i øvrigt fuldkommen normal. Det kan man forsikre sig om, ved at lytte til hende under interviewet. Men man kan også forsikre sig om det ved det team af læger, som forsøger at hjælpe hende, og den sygeplejerske, hun har ved sin side under interviewet. F.eks. er det simpelthen vidnefast, at Sidse ikke sover og at intet middel kan få hende til det. Og sådan er det!
Derfor var det mest smertelige at høre næsten også, at hun fortalte, hvordan hun efter at have fået injektionen på et tidspunkt simpelthen mærkede, at selve hendes evne til at stå i en dybere forbindelse med livet omkring sig og de kære, som hun elskede, lukkede ned. Den forsvandt og blev til blot et minde om noget, der engang havde været, eller en viden om, hvem hun egentlig var, og som hun stadig desperat forsøger at holde fast i, som værende sig selv, men som altså er gået tabt for hende i den nuværende tilstand, hun befinder sig i.
Supersoldiers
Det er også mærkeligt, når man ser Sidse: Hvis man ikke vidste noget om alt det forfærdelige, hun oplever indeni, og mærkede hendes desperation, når hun taler, ses det jo næsten ikke på hende!
Vi ved alle sammen godt, hvordan vi selv ser ud, bare vi har sovet dårligt nogle nætter i træk: Grå hud, matte øjne og mørke rander under øjnene. Men Sidse, der ikke har sovet i otte måneder, har fin glat og klar hud, klare øjne og det hele.
Det er simpelthen fuldstændigt VILDT. På en måde har hun jo fået superkræfter. Egentlig er hun blevet til det, de bl.a. planlægger at frembringe med deres dæmoniske forskning i transhumanisme: Supersoldiers, der hverken behøver søvn eller hvile, men som helt følelsesløst kan fortsætte i det uendelige.
Det transhumanistiske projekt
Jeg hørte det for nylig således defineret, hvad det transhumanistiske projekt gå ud: –
De ønsker at afskære dig fra din forbindelse/forbundethed til det, der er udenfor dig, de ønsker at adskille dig fra din sjæl, så du bliver til “an empty vessel”/ et tomt fartøj, de kan have den fulde kontrol over.
Er det ikke en karakteristik af den tilstand, der har ramt Sidse? Bortset fra, at hun husker sin sjæl og husker, at hun engang evnede at føle dyb forbundethed med livet, dyrene og menneskene omkring sig, og nu ved, at hun har mistet det. Og kan fortælle om det til alle os andre.
SOM BØR HØRE!!!!!
Høre, hvad de planlægger at gøre ved os. Og allerede har gjort måske ved mange flere, end det endnu har vist sig, og vi ved om.
Der HAR vist sig at være metaldele i Sidses blod efter injektionen med vaccinen. Vi ved, at der allerede eksisterer en bio-teknologi, hvor metalpartikler kan selvorganisere inde i menneskekroppen og blive til f.eks. mikrochips, der såvel afsender som modtager elektroniske signaler.
Denne bio-teknologi i mRNA-vaccinerne taler Fuellmich og hans team også med Dr. Sherri Tenpenny om i samme video 02:33:00. Det kan på det varmeste anbefales at lytte til dette interview med Dr. Sherri Tenpenny! [Linket er desværre – og selvfølgelig! – dødt]
***
Sidses historie del II
– Hvordan det gik til, at Sidse tog vaccinen
Under interviewet med Reiner Fuellmich og hans team, bliver Sidse Kærsgaard naturligt nok spurgt, hvordan det gik til, at hun overhovedet indvilligede i at tage vaccinen.
Det er aldeles slående, hvor svært det falder Sidse at besvare dette spørgsmål. Hun havde fra begyndelsen den dybeste mistillid til vaccinen – og tilhører et segment, der generelt nærer mistillid til medicinalindustrien og alt dens væsen.
Så hvorfor endte hun med at gøre det alligevel?
Hun fortæller lidt famlende og søgende og har tydeligvis svært ved at give en sammenhængende forklaring. Når man lytter til den stakkels kvindes forvirring, bliver det dog ganske tydeligt, hvad der i virkeligheden er sket.
“Min hjerne fortalte mig, at jeg skulle”, siger hun på et tidspunkt hjælpeløst, som om hendes hjerne ikke var hendes egen, og at den nærmest fjernstyrede hende på en eller anden måde.
Hun fortæller, at hendes identitet i høj grad var baseret på en opfattelse af sig selv som et menneske, der ønskede at hjælpe andre, de svage og de sårbare, som ikke selv havde nogen stemme. Hun brugte således meget af sin tid sammen med handicappede og syge mennesker, som hun bistod.
Fra myndighedernes side blev vi massivt bombarderet
Fra myndighedernes side blev vi massivt bombarderet med, at vi udgjorde en alvorlig sundhedsfare for netop syge og svage mennesker, hvis vi, de stærke og sunde, pådrog os infektionen og derved gav den videre til svage og sårbare, der risikerede at dø af den. Og derfor skyldte vi simpelthen at lade os vaccinere for at beskytte disse mennesker. Selv børn skulle jo vaccineres, for at det ikke skulle ske, at de blev skyld i deres bedsteforældres død.
Efterhånden begyndte de nøje tilrettelagte og aggressivt gentagede budskaber i offentligheden at trænge ind i Sidse. De fik krogen i hende netop på dette sted, der var selve omdrejningspunktet for, at hun kunne oplevet sig selv som et værdigt og værdifuldt menneske. Hun kom til at føle, at hun simpelthen ikke kunne tillade sig at sige nej uden derved at svigte de sårbare, som hun anså det for sin pligt at hjælpe og beskytte.
Man skulle vise ”samfundssind”
I dag ved vi, at det hele var et stort bedrag og at vaccinen hverken forhindrede, at man kunne blive smittet eller selv videregive smitte. Men sådan forlød det ikke på daværende tidspunkt: Da blev vi fortalt, at vaccinen var en garanti imod at få sygdommen.
Gruppepresset gjorde også sit. Man skulle vise “samfundssind”. Alle og enhver, også fra det segment, Sidse selv tilhørte, stillede sig op i køen for at modtage deres skud. Og en dag stod Sidse der altså også… Men lige til det sidste følte hun samtidig en dyb modstand imod det, som skulle til at ske. Hun havde forinden forhørt sig med allehånde spørgsmål til flere læger – men kan i dag se, at hun fik en sludder for en sladder og ingen reelle svar.
På selve dagen gav hun udtryk for sin tvivl over for den sygeplejerske, der skulle give hende injektionen, og denne indvilligede i at bruge tid på at tale med hende. Til sidst blev sygeplejersken dog så utålmodig over dette tidsforbrug, at hun med noget, der lignede vrede insisterede på, at nu måtte Signe altså tage sig sammen til at få den sprøjte. “Nu skal jeg gå ud os se, hvad for en det er, du skal have”, sagde hun. Hvilket i sig selv er stinkende, for der bør jo slet ikke være nogen bestemt sprøjte, man skal have. Men det var der altså i tilfældet med Sidse.
Et eksempel på mind control
Hvorom alting er, så er dette et eksempel på mind control. Det er jo derfor, Sidse har så svært ved at redegøre for, hvad der egentlig fik hende til at tage vaccinen.
Hun er faldet som offer for mind control! Teknikker, som myndighederne systematisk tog i anvendelse for at påvirke folk.
Den belgiske professor i klinisk psykologi, Mattias Desmet, har udtalt, at han genkendte den særlige form for hypnose, kaldet masseformation i begyndelsen af hele vaccine/virus-cirkusset. Og på lokalt plan har en psykiater genkendt, at Mette F. og Heunicke brugte klassiske hypnose-teknikker ved deres pressemøde den 20. marts sidste år. (Observationer stjålet fra en debattør i en af mine tråde).
Bemærk, hvor effektivt det lykkedes at få krogen ind i det præcise omdrejningspunkt for Sidses egen oplevelse af at have en identitet og ud fra dette trigge hendes skyldfølelser og derved sætte hendes egen dømmekraft ud af spil, hvorefter hun agerede nærmest som i trance.
Sådan gør de! Og de ved nøje, hvad de gør.
Mind control er en igennem årtier elaboreret udviklet videnskab med afsæt i dybt kendskab til den menneskelige psykologi og hjernens funktioner.
Sidses historie vedkommer os alle! For den handler nemlig om, hvad der er blevet gjort imod os alle. Også selv om vi måske ikke har opdaget det.
***
Sidses historie del III
– portræt af den danske lægestand
“Hvad er der galt med lægerne i Danmark”, spørger Reiner Fuellmich chokeret under interviewet med Sidse Kærsgaard.
Det er tydeligt, at Sidse på dette tidspunkt føler sig både lettet og trøstet, fordi hun oplever at nogle læger i Tyskland omsider tager hende alvorligt og prøver at hjælpe hende.
Men i Danmark følte hun sig afvist overalt i sundhedsvæsnet, hvor hun henvendte sig og i særdeleshed, hvis hun kom for skade at foreslå, at hendes symptomer kunne have med mRNA-vaccinen at gøre. Dét var der simpelthen ingen, der ville røre ved.
Den tyske sygeplejerske, som er ved Sidse Kærsgaards side under interviewet, svarer på Fuellmichs spørgsmål, at lægerne i Danmark efter hendes vidende simpelthen er korrupte, fordi de bliver betalt af medicinalindustrien og at dette er forklaringen.
No mam! Og gid det havde været så vel, havde jeg nær tænkt og sagt. Men det passer altså ikke.
Jeg vil gerne give mit besyv ud fra min egen berøring med lægestanden i Danmark, dels ved at have arbejdet som lægesekretær i flere klinikker, dels ved at have en mand, der er (pensioneret) læge med den deraf følgende berøringsflade med miljøet.
Først vil jeg sige: De alment praktiserende læger, speciallægerne eller de hospitalsansatte læger modtager IKKE penge fra medicinalfirmaerne!
Hvis det går højt, medbringer repræsentanterne fra medicinalfirmaerne, når de ind imellem får lov til at få foretræde for at fortælle om et nyt produkt, en frokostsandwich til hver af klinikkens medarbejdere, og der vanker måske en gratis kuglepen. Men det er altså niveauet. Så lad os lige få det på plads!
Lægestanden i Danmark tenderer til at mangle det nødvendige format
Nu skal jeg sige, hvad jeg mener, der er galt: Det svigt, Sidse oplevede, skyldes, at lægestanden i Danmark tenderer til at mangle det format, der rent faktisk hører til at udfylde den rolle, lægen oprindeligt fra samfundets side er tiltænkt med den særstatus og særlige autonomi, man tildeles ud fra dette.
Også for at have friheden til at kunne overholde sit lægeløfte.
Enhver læge er i sig selv for en institution at regne! Lægen tildeles retten til at repræsentere sin patient og at have dennes bedste for øje og intet andet. Derfor bl.a. også tavshedsløftet. En patient skal ALTID turde at henvende sig og turde at være helt åben med alt om sig selv over for sin læge.
Enhver læge har såvel pligt som frihed til at være på patientens side, han eller hun har principielt retten til selvstændigt at vurdere sin patients symptomer, stille diagnosen og beslutte den passende behandling. Herunder ordinere den relevante medicin ud fra sygdomsbilledet.
Derfor har læger også det, der hedder “fri ordinationsret”. Det kom da også som noget af et chok for min egen mand, da han tillod sig at udskrive Ivermectin under coronaepidemien (et middel, der som bekendt er 100% ugiftigt og helt normalt udskrives til f.eks. behandling af fnat) og erfarede, at apoteket nægtede at udlevere det til ham. Bum, færdig.
Et rystende indgreb i lægernes frie ordinationsret
Man måtte ikke udskrive Ivermectin til behandling af corona. Det er jo et rystende indgreb i lægernes frie ordinationsret! Men…. det var en digression. Videre til emnet: Den danske lægestand.
Jeg vil gøre opmærksom på, at danske læger i almindelighed ikke er stinkende rige. De er yderst vellønnede og tjener måske i omegnen af en million om året, så de har, hvad man kan kalde en komfortabel økonomisk tryghed. Bestemt. Men jeg kender altså ikke nogen læger, der spiser madder højtbelagt med syltede lærketunger og rejser verden rundt i privatfly eller på anden måde hengiver sig til dekadent forbrug. De kan heller ikke sådan komme afsted med at spekulere og flytte taktisk rundt på deres værdier. Læger er som gruppe betragtet en af de store skatteydere i samfundet, og det ville simpelthen være forkert at placere dem i en stinkende rig overklasse løftet helt ud af almindelige menneskers orbit.
De ER også hårdtarbejdende! Det er de færreste, der kan nøjes med en 37 timers arbejdsuge. Bare for at give det hele nogle realistiske proportioner. ….
Der er samlet set noget galt med den danske lægestand
Men der ER samlet set noget galt med den danske lægestand! Og det har at gøre med, hvordan de individuelle læger nu om dage udfylder selve den kulturelle skabelon for deres profession, som jeg beskrev ovenfor.
Læger er blevet til en samling usle autoritetstro, konforme funktionærer, der ikke tænker selv, men blot følger ordrer og instruktioner. Så kort kan det siges. De har ikke noget format! Og efterhånden kunne mange af dem lige så godt bare sidde og udfylde et flowchart, Sundhedsstyrelsen med mellemrum langede ud.
Jeg kan give mange menneskeligt letforståelige psykologiske grunde til, at det er sådan: Når man ser i omegnen af 25-35 patienter på en dag og har max ti minutter til at forholde sig til hver enkelt, hvis ikke kalenderen skal vælte og det hele udarte til kaos, kan man simpelthen ikke rumme at åbne sig for den person, man har for sig, dets menneskelighed og dets lidelser i sin kompleksitet. Læger m/k har også familier og små børn, de knapt har tid og kræfter til, og som de må kæmpe blot for at kunne hente inden daginstitutionen lukker. Alt den slags.
Læger er underlagt gruppetænkning, autoritetstro og alt det, et (for) stort arbejdspres generelt gør ved mennesker.
Måske det i de fleste tilfælde ikke betyder så meget. Ethvert menneske føler sig som noget helt specielt med sine plager og angsten for, hvad dette måtte betyde. Det er klart. Men for lægen med sin rutine er det hurtigt at kategorisere de symptomer, de fleste patienter kommer med, og indplacere dem korrekt i det system af behandlinger og henvisninger, der findes.
Men i de mere komplicerede og uigennemskuelige tilfælde kan det blive et endog meget stort problem. Og i forbindelse med hele corona-bedraget og de giftige mRNA-vacciner har det vist sig fuldkommen fatalt!!!! FATALT!
HER er den danske lægestand dumpet med et brag i forhold til at udfylde den kulturelt tildelte betydning af deres funktion og har bevist om sig selv, at de ikke er andet end netop disse usle, konforme, autoritetstro funktionærer, der fuldstændigt mangler evnen såvel som viljen til kritisk, selvstændig tænkning, men blot følger ordrer, om så det sender både dem selv og deres patienter lige lukt ned i afgrunden.
Lægerne har i stort tal selv taget mRNA-vaccinen
Man skal jo ikke tage fejl: Lægerne har i stort tal selv taget mRNA-vaccinen! Nogle endog efter at de havde haft sygdommen. … Hvilket er vildt! Enhver læge VED, at man ikke vaccinerer mennesker imod en sygdom, de allerede har haft. Alligevel gjorde de det. Ved sig selv. Det siger jo noget om, hvor meget de har taget hovedet under armen og pareret ordre.
Der er sket et forfald! Andet er der ikke at sige til det. Jeg kan huske, at den læge, jeg på tidspunktet for coronaens udbrud arbejdede for, kom og fortalte med strålende øjne, at han havde læst “alt” om de nye mRNA-vacciner og turde garantere, at det var et imponerende førsteklasses stykke arbejde. På trods af den uddannelse, han selv var så stolt af, faldt han ikke desto mindre i med begge ben og lod sig narre af medicinalindustriens manipulerende misinformation forklædt som videnskab.
Et slående eksempel på lægestandens autoritetstro. JEG som lægperson, vidste mere om mRNA-vaccinerne, fordi jeg læste, hvad de kritiske eksperter rundt omkring i verden skrev, end han gjorde, fordi han holdt sig til de officielle kilder.
Et andet eksempel: Jeg diskuterede i selskabeligt lag med en læge de advarsler imod mRNA-vaccinen, som udgik fra kritiske top-eksperter i virologi og immunologi rundt omkring i verden. Og undrede det ham ikke, at ingen af dem kom til orde i mainstreammedierne?
“Selvfølgelig lytter man da ikke til de mærkelige, marginaliserede originaler”, udbrød han forarget og nægtede i det hele taget pure at tillægge mine ord nogen som helst vægt.
“Men har du overhovedet læst, hvad der bliver skrevet”, spurgte jeg. “Nej”, erklærede han og fortsatte: “Det har jeg folk til”! Ikke? “Det har jeg folk til”… hvormed han mente, at hans organisationer fortalte ham, hvad han skulle mene og åbenbart ligefrem følte sig i en slags overordnet position og fornemt betjent derved. I kid you not.
Lægerne har mistet indignationen over social retfærdighed
Det er desværre også et gennemgående fænomen, at lægerne har mistet indignationen over social uretfærdighed og i stigende grad er kommet til at identificere sig med magthaverne og de normer, som formidles.
Jeg kender til eksempler på læger, der ligger under for smålig forargelse og stikker deres patienter til de sociale myndigheder med erklæring om, at denne eller hin person på bistandshjælp eller sygedagpenge “ikke vil arbejde”.
Eller brokker sig over, at deres skattepenge skal gå til en fed stodder, der ikke gider at passe sin diabetes. Ting, som ALDRIG burde forekomme!
Det er en myte, at alment praktiserende læger er korrupte
MEN – og det er min pointe lige her – det skyldes altså ikke, at de er korrupte og modtager penge fra medicinalindustrien. Jo, måske folk i nøglepositioner såsom Søren Brostrøm, toppen af SSI og Sundhedsstyrelsen. Det kunne måske godt være (selv om jeg ikke ved noget om det).
Men de alment praktiserende læger, speciallægerne og de almindeligt ansatte hospitalslæger gør i hvert fald ikke. Det er en myte! Og det vil jeg godt lægge hovedet på blokken for. Det er ikke et sådant økonomisk incitament, der er årsagen til det forfald, som kan konstateres.
Nej, lægerne er efter min vurdering blot i lighed med de fleste andre i Danmark påvirket af årtierne med neoliberal samfundsideologi og New Public Management-metodernes principper, der atter udspringer heraf. De er hen ad vejen blevet underlagt en stigende grad af kontrol og centraliseret styring, der har frataget dem den autonomi, de principielt har ret til.
Lægerne er blevet konfliktsky og rædde for deres skind
Lægerne er blevet konfliktsky og rædde for deres skind. Derfor skal de heller ikke have noget klinket, hvad angår skader fra mRNA-vaccinen. Selv om det ikke er den officielle holdning, har Sundhedsstyrelsen under hånden formidlet, at der ikke er nogen grund til at tage det så tungt med indberetninger om mulige vaccineskader, helst ser man faktisk, at det ikke sker.
Og hele systemet er sat op, så det er svært og tidskrævende at bruge, ligesom relevante afkrydsningsfelter for de særlige bivirkningerne ved netop mRNA-vaccinen ofte slet ikke findes.
Lægerne mangler simpelthen enhver motivation til overhovedet at få øje på vaccineskader. Og derfor sker det heller ikke. Skaderne fra mRNA-vaccinen er netop også karakteriseret ved, at folk grundet svækkelsen af immunforsvaret udvikler sygdomme, de også alligevel kunne have fået.
Man skal have viljen til at koble patientens sygdom til vaccinen og iværksætte en undersøgelse med specifik fokus på dette. Herunder f.eks. at gå i dybden med at undersøge immunapparatets tilstand hos patienten – hvilket det heller ikke er nogen helt nem ting at opnå for den alment praktiserende læge, da der er tale om en ganske kompliceret og specialiseret undersøgelse, hvis man ikke kan nøjes med det, der lader sig aflæse ved almindelige blodprøver.
Hvis man VIL se det, KAN man se det!
Men hvis man VIL se det, KAN man se det! En læge fortalte, at han sidste sommer havde haft en patient, der efter sin vaccination fik en halsbetændelse så slem, at den blev til en byld, der krævede indlæggelse på øre-næse-hals-afdelingen. Man ser normalt ikke, at folk får halsbetændelse midt om sommeren, selv om det da godt kan ske, gud bevares. Men da lægen ringede til afdelingen for at bestille indlæggelsen, udbrød personen i den anden ende af røret: “Tænk, vi får SÅ mange henvisninger af folk med halsbetændelse i år!” Ja, hvorfor MON?
Samme læge så folk med pludselig debut af kraftige herpesudbrud i sen alder. Også noget, man omtrent aldrig ser. Hvis man har herpes/forkølelsessår viser det sig for det meste tidligt i livet og ikke når man er langt oppe i fyrrerne.
Denne virus har formentlig befundet sig “sovende” i patienternes krop holdt nede af det normale immunforsvar. Imidlertid har vaccinen forårsaget en svækkelse af immunforsvaret – deraf sygdommens debut. Men hvis man ikke VIL se forbindelsen, kan man bare skrive “udbrud af herpes simplex” i journalen. Så er den skid slået. Og sådan er det.
Vaccineskader henligger formentlig i et totalt mørke i staten Danmark
Vaccineskader henligger formentlig i et totalt mørke i staten Danmark. Forudsætningen for at finde dem og registrere dem er, at der bliver foretaget en målrettet undersøgelse med henblik på at afsløre forbindelsen til vaccinen. I øjeblikket er der ingen i systemet, der er motiveret til at iværksætte sådanne undersøgelser.
Jeg tror ærlig talt også, at de enkelte individer, der måtte påtage sig at indberette vaccineskader og igangsætte undersøgelser, meget nemt kunne risikere at få problemer med myndighederne. Det er selvfølgelig blot spekulationer. Det er klart. Jeg kan jo ikke vide det.
Men jeg tror, at det er disse ting, Sidse Kærsgaard har været oppe imod, da hun blev svigtet af det danske sundhedsvæsen, og alle vendte hende ryggen.
***
Efter denne hårde svada imod den danske lægestand skal jeg understrege, at dette er udtryk for en tendens og langt fra gælder alle læger. Jeg har bestemt også kendt læger, der vitterligt VAR solidariske med patienterne og drevet i deres gerning af et oprigtigt ønske om at hjælpe og også påtog sig at tænke både kritisk og selvstændigt.
Sådanne mennesker tenderer desværre til at dø tidligt, slidt op af arbejdspresset og den belastning, det uundgåeligt er at gøre sig følsom for menneskers problemer og deres lidelser. Men de findes!
***
[En opfølgning på Sidses historie kan ses her: Sidse’s sidste chance? – YouTube]