URENE MOTIVER I BEKÆMPELSEN AF COVID-19 – FØLG PENGENE

RobertMaloneOnDore
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz, musiker, forfatter og videnskabsjournalist.  

Læger, der samvittighedsfuldt prøver at hjælpe syge mennesker, må her i corona-æraen se deres fag inficeret af politiske og økonomiske interesser. De kan ikke længere følge deres egen ekspertise, erfaring og intuition og i samråd med patienter ordinere den efter deres mening bedste behandling.
Myndigheder i USA og i mange andre lande undertrykker systematisk lægernes mulighed for at anvende eksempelvis det sikre, gennemprøvede og effektive middel ivermectin. 

(Link til side med 120 ivermectin-studier: https://c19ivermectin.com/)

 

Vaccinerne dræber 2 personer for hver person, de redder

Vaccinerne, som vi nu gennem den åbne FDA-høring den 17. september 2021 erfarer, dræber mindst 2 personer for hver person, de redder, bliver på grund af urene motiver fastholdt som eneste gyldige middel til bekæmpelse af COVID-19.

Dette sker altså på trods af, at vaccinerne med baggrund i den empiriske evidens må betegnes som aldeles meningsløse. Her (igen) et link til Steve Kirsch’ oplæg ved høringen: https://odysee.com/@RueKing:f/Us-Food-and-Drug-Administration—Vaccines-and-Related-Biological-Products-Advisory-Committee-%E2%80%93-Steve-Kirsch—9_17_2021.mp4-:9– 

Man kunne eliminere sygdommen ved brug af ivercmectin 

Flere eksperter som dr. Kory og dr. Weinstein samt den foreliggende evidens (se fx https://newspeek.info/en-god-nyhed-i-vaccinekrigen-indisk-stat-paa-241-millioner-mennesker-er-erklaeret-covid-fri/, peger på, at man helt kunne eliminere sygdommen alene ved brug af ivermectin. 

I denne 6 minutter korte video forklarer dr. Mobeen de mange måder, hvorpå ivermectin er virksom. https://odysee.com/@DrMobeenSyed:1/Ivermectin:7

På alternative medier som Stew Peters Show står der næsten hver dag nye whistleblower-sygeplejersker frem og forklarer, hvordan patienter dør, fordi medikamenter, som ikke virker (fx remdesivir), fastholdes som behandling samtidig med, at ivermectin og lignende effektive midler bevidst fravælges. Dette sker fortrinsvis gennem et pres fra de amerikanske myndigheder, men også en del læger og sygeplejersker medvirker af økonomiske årsager til denne uhyrlighed.

Hydroxyklorokin blev taget ud af hænderne på læger

Herhjemme så vi det virksomme og sikre middel hydroxyklorokin blive taget ud af hænderne på læger. En god ven af mig, som er praktiserende læge, har fortalt mig, at han lige nåede at skrive en recept til sig selv – som profylaktisk tiltag – før lægemiddelstyrelsen lukkede for brugen af stoffet. Forbuddet blev senere ophævet, men først efter at HCQ grundigt var blevet dømt ude af medier og fuskede videnskabsrapporter, altså efter at læger og patienter var blevet skræmt væk fra at bruge det. Man hævdede, stoffet var farligt og uvirksomt, hvilket var og stadig er usandt.

Politikere, sundhedsbureaukrater, mainstreammedier og sociale medier fører nu sammen med big pharma og dennes kaprede institutioner og korrupte fagfolk krig mod læger og patienter i et forsøg på at undgå udbredelsen af ivermectin og de andre midler, som har vist sig effektive. Medierne i USA har fx kørt frem med løgne om, at tusinder er blevet forgiftet efter at have taget ivermectin beregnet til heste – en hetz, som den kendte Joe Rogan også blev offer for, efter at han offentligt havde fortalt, at han havde helbredt sig selv på 3 dage med ivermectin.

Følg pengene 

Den venstreorienterede komiker Jimmy Dore havde et fint interview med dr. Robert Malone, hvor denne gør rede for den mærkværdige situation, vi befinder os i lige nu, hvor big pharma dikterer læger, hvad de må og ikke må. https://www.bitchute.com/video/HzNd9t3ipfzV/

Uanset på hvilken side af det politiske spektrum man befinder sig, kan sandhedssøgende personer nemt identificere råddenskaben og korruptionen i corona-/vaccine-menageriet. Jimmy Dore og dr. Malone har ikke svært ved at blive enige om, at det giver en vis indsigt, IF YOU FOLLOW THE MONEY – HVIS DU FØLGER PENGENE!  

Del artiklen her: