TYRKISK UDENRIGSMINISTER: “HELLIGE KRIGE VIL SNART BRYDE UD I EUROPA”

(Foto: Mevlut Cavusoglu)

Via 24Nyt

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, taler nu åbent om, hvad han ser som et snarligt scenarie for Europa: Hellig krig.

Bemærkningen faldt i forbindelse med det hollandske parlamentsvalg. Det skriver det tyrkiske nyhedsmedie, Hürriyet.

Cavusoglu tordnede mod Europa med ordene:

“Der er ingen forskel mellem Socialdemokraterne og fascisten Wilders. Alle har de samme mentalitet. Hvilken vej er de på vej ud af? Du, Europa, er begyndt at kollapse. I trækker Europa mod afgrunden. Hellige krige vil snart bryde ud i Europa.”

Udenrigsministeren mener tilsyneladende, at den voksende politiske modstand imod islamisering, som Geert Wilders er kendt for, vil føre til en krig i Europa. Denne tilstand vil i så tilfælde skyldes, at herboende muslimer vil reagere voldeligt på politiske forsøg på at bremse islams indflydelse.

(Erdogan viser ofte offentligt sin støtte til Det Muslimske Broderskab ved at vise organisationens håndtegn (fire fingre))

Det Muslimske Broderskab

Mevlut Cavusoglus regeringschef, præsident Recep Tayyip Erdogan, er tilhænger af Det Muslimske Broderskab.

Broderskabets motto er: “Allah er vores mål, Koranen er vores grundlov, Profeten er vores leder, jihad er vores vej, død for Allahs sag er vores ønske.”

En britisk regeringsrapport peger på, at Broderskabet benytter terror og andre anti-demokratiske midler for globalt at udskifte demokrati med islamisk sharia.

Der er altså god grund til at tro, at den tyrkiske regering – ihvertfald præsidenten – rent faktisk ønsker et voldelige opgør med de europæiske demokratier.

Comments

comments