TRUSLEN FRA CORONA VIL ÆNDRE VERDEN, SOM VI KENDER DEN

NewSpeeks gave til vores følgere.

Af Lone Nørgaard.

Træt af at blive tæppebombet med Corona? Frustreret over at slingre forvildet rundt i tsunamien af modstridende oplysninger, hvor det ikke er til at finde ud af, hvad der er op og ned i krisen?

Hvor farlig er Covid-19 egentlig? Hvordan er den opstået? Dør mennesker AF virussen eller MED virussen? Er der andre forklaringer på de mange dødsfald i Italien og Spanien end for sen reaktion og for få værnemidler? Legitimerer Corona, at grundlovssikrede rettigheder bliver sat ud af kraft med et fingerknips? At personer kan overvåges? Social distancing – social afstand?

Spørgsmålene står i kø, og på NewSpeek har vi med nedenstående artikel den store glæde og fornøjelse at kunne sætte krisen ind i en større historisk, økonomisk og politisk sammenhæng.

NewSpeek foretrækker som alle andre medier, at bidragyderne skriver under eget navn. I dette tilfælde kan det ikke lade sig gøre, men de to bestyrere af platformen kender selvfølgelig forfatterens identitet.

Artiklen består af tre dele, der fremlægger analyser af og perspektiverne i Corona-krisen.

DEL 1

Af Pateren.

Man bør stille grundlæggende spørgsmål til det, der foregår omkring os lige nu. Vesten forekommer at være ved at destruere sit økonomiske grundlag i kampen for at stoppe en virus, der absolut er dødelig, men måske betragtelig mindre dødelig end de mulige afledte dødsårsager, som en økonomisk implosion vil medføre.

Dr.med. Sucharit Bhakdi, professor ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi ved Johannes Gutenberg Universitetet i Mainz, udtalte for nyligt følgende i et interview:

”Vi er bange for, at en million infektioner med den nye virus vil føre til 30 dødsfald om dagen i løbet af de næste 100 dage. Men vi forstår ikke, at 20, 30, 40 eller 100 patienter, der er testet positive for almindelig coronavirusser, allerede dør hver dag.

[Staters foranstaltninger mod Coronavirus] er groteske, absurde og meget farlige … Levealderen for millioner forkortes. Den forfærdelige indvirkning på verdensøkonomien truer eksistensen af utallige mennesker. Konsekvenserne for [andre] medicinske behandlinger er fatale. Tjenester til andre patienter i nød bliver reduceret, operationer aflyses, [læge]praksisser tømmes, hospitalspersonale svinder ind. Alt dette vil påvirke vores samfund markant.

Alle disse foranstaltninger fører til selvdestruktion og kollektivt selvmord baseret på intet andet end et skræmmebillede” (Bhakdi 2020, egen oversættelse).

I stedet for at målrette indsatsen og forsøge at isolere de mennesker, der er mest sårbare for at blive ramt af virussen, så har regeringer Vesten over i stedet gjort det modsatte: Man har forsøgt at isolere alle mennesker. Prisen er at samfundsøkonomien imploderer, især kan det risikere at gå markant ud over små- og mellemstore virksomheder, og der kommer en milliardregning på den anden side af krisen.

 

Undtagelsestilstand-lignende epidemilove

Staternes forsøg på at dæmme op for Coronavirus har ikke alene medført, at samfundsøkonomien er gået i stå, men også at mange regeringer har indført undtagelsestilstand-lignende epidemilove, der tilsidesætter grundlovssikrede frihedsrettigheder. De rettigheder, som ellers har været et kendetegn ved de moderne vestlige samfund: Forbud mod rejser, forbud mod forsamlinger af mennesker, udgangsforbud fra hjemmet, censur eller social udskamning af mennesker, der ytrer sig kritisk overfor de officielle krisetiltag, opfordring til stikkeri, og nu er også individovervågning via mobiltelefoners geodata på bordet (BT.dk 2020, DR Nyheder 2020a).

 

Den amerikanske whistleblower, Edward Snowden, er en af dem, der på det seneste har råbt vagt i gevær overfor de snigende, men tiltagende totalitære tendenser. Snowden siger, at efter krisens ophør vil det være fristende for politikere at beholde de særlove, som de opførte under krisen:

”En virus er skadelig. Men ødelæggelsen af rettigheder er dødelig. Det er en permanent ting, vi ikke får tilbage. Det tog 100 år at opbygge de her rettigheder gennem forskellige bevægelser, og så mister vi dem i et øjebliks panik.” (DR Nyheder 2020b).

 

Tendensen til, at kriser skaber stigende statsindskrænkninger af borgernes frihedsrettigheder, er blevet døbt ’skralle-effekten’ (the ratchet effect) af den amerikanske økonomi- og historieprofessor Robert Higgs. Hermed forstås, at særlove opført under en krise aldrig rulles fuldstændig tilbage igen, efter krisen er slut.

I bogen Crisis and Leviathan: Critical Episodes in the Growth of American Government fra 1989 dokumenterede Higgs, hvordan de tre store kriser i det 20. århundrede: Første Verdenskrig, Den Store Depression med afsæt i krakket 1929 og Anden Verdenskrig hver især medførte, at der herskede nødsituationer,  som krævede statslig kontrol og manipulation af markeder, produktion og erhvervsliv. Efter hver krise blev nogle af de statslige frihedsindskrænkninger rullet tilbage til civilsamfundet, men der forblev altid en rest tilbage, og dette har ført til en permanent udvidelse af den store stats magtbeføjelser (Higgs 2004).

 

Den 20. september 2001, ni dage efter angrebet på World Trade Centre, blev Higgs i et interview af det amerikanske magasin Reason spurgt, om han vurderede, at der var grund til at frygte, at også denne krise ville få konsekvenser for almindelige menneskers frihedsrettigheder qua statens krisebeføjelser?

   Han svarede, at det sandsynligvis ville medføre en udvidelse af Big Brother-staten, især overvågning af almindelige borgere og steder, hvor folk samles (Reason.com 2001).

Den 26. oktober 2001 indførte den amerikanske regering i hast The Patriot Act, som gjorde det lettere for staten at aflytte og overvåge almindelige amerikanere, herunder deres bankkonti, telefoner og internetbrug (ACLU.org 2020). I kølvandet af 9/11 fik verden Krigen Mod Terror, intensiveret lufthavnskontrol og i Vesten fik vi biometriske data i pas. Den 11. marts 2020, mens alles fokus var rettet mod Corona-krisen, blev vitale dele af The Patriot Act endnu en gang forlænget i det af Demokraterne majoritetskontrollerede Repræsentanternes Hus (Common Dreams 2020).

 

I dette lys er det passende at overveje, hvilke potentielle frihedsindskrænkelser Coronavirus-krisen kunne tænkes at medføre, både under krisen, men langt vigtigere efter krisen. 

***

DEL 2 

Netværket: På vej mod en ny verdensorden

Af Pateren.

I DEL 2 bliver ’Netværket’ defineret og forklaret, herunder dets visioner for menneskeheden opsummeret i medlemmernes eget arbejdsbegreb ‘The New World Order‘.

Netværket har opereret i det skjulte i mere end 100 år, dets strategier og mål er intergenerationelle, og det besidder en massiv international magt baseret på økonomisk, administrativ, mediemæssig og politisk indflydelse. Mere end nogen anden var det givetvis den velestimerede, afdøde amerikanske historieprofessor Carroll Quigley, der i to af sine historiebøger (måske lettere ufrivilligt) kom til at eksponere disse skyggemagter betegnet som enten ’Netværket’ eller ’Det Anglo-Amerikanske Etablissement’ (Quigley 1981). (Note 1)

Milner-gruppen

Det hele begynder med Cecil Rhodes, britisk politiker, minemagnat og mangemillionær, der i slutningen af 1800-tallet var stærkt imperialistisk involveret på det afrikanske kontinent.

Rhodes grundlagde efter 1889 et hemmeligt selskab bestående af ’en gruppe imperialistiske føderalister’ – medlemmerne bestod af adelige, bankfolk og akademikere – som gennem økonomiske midler fra Sydafrika ønskede at forene de engelsktalende befolkninger og at bringe alle jordens mennesker under selskabets kontrol, og om nødvendigt opnå anglo-amerikansk forening (Quigley 1981, 6, 38, 49).

Målet skulle opnås ’gennem hemmelig politisk og økonomisk indflydelse bag scenen’ og ved at skabe og kontrollere egne organisationer inden for medier, uddannelse og propaganda (Quigley 1981, 49).

Efter Rhodes’ død i 1902 blev selskabet modificeret og betragteligt udvidet af Lord Alfred Milner, der reelt fik råderet over betydelige dele af Rhodes meget store formue (ibid). Den såkaldte Milner-gruppe skabte en række frontselskaber, tænketanke og organisationer, især i England, hvorigennem man udbredte sine aktiviteter.

Netværket fik efterhånden også fodfæste i USA via samarbejdspartnere, der hovedsagelig bestod af internationale investeringsbankfamilier. Mange af de rigeste amerikanere var ikke alene var forbundet med hinanden gennem bestyrelser og gensidig deltagelse i økonomiske og sociale aktiviteter; de var også forbundet gennem familiære bånd.

Der var mange rige personer beslægtet med Rockefeller’ne, Stillman’erne og Vanderbilt’erne, og der var mange med ’Europas blå blod’ i årerne blandet med blod fra John D. Rockefeller, Sr., fra John Jacob Astor I, fra Cornelius Vanderbilt I’ med flere (Lundberg 1937, 9-10). Og Rockefeller’ne havde skabt adskillige ægteskaber baseret på økonomiske interesser. (Note 2)

Især blev to organisationer eller ’tænketanke’ centrale for netværkets magtudøvelse, henholdsvis Institute of International Affairs (også kendt som Chatham House) i England, grundlagt i 1919, og søsterorganisationen Council On Foreign Relations (CFR), grundlagt i 1921, i USA. (Note 3) Begge organisationer eksisterer stadig i dag.

Efter grundlæggelsen af CFR i 1921 blev USA i stigende grad centrum for Netværkets magtudøvelse, USA var mulighedernes land, selvom Europa absolut ikke forsvandt fra magtkortet. (Note 4)

Quigley nævner, at gruppen i USA op til 1930’erne især var domineret af J. P. Morgan, og at Wall Street bankørerne kom til at dominere Ivy League uddannelsesinstitutioner som Harvard, Columbia, Yale og Princeton. (Note 5)

Med indførelsen af gradueret indkomstskat i 1913 og kulminerende med arveskatten gik Wall Streets formuer i eksil i skattefrie fonde. Disse fonde blev en hovedforbindelse mellem ’Wall Street, Ivy League-institutionerne og staten’ (Quigley 1966, 937-938). I samme periode infiltrerede J. P. Morgan Company de politiske venstrefløjsbevægelser i USA ved at give dem fondsmidler og ved at stille publiceringsmedier til deres rådighed (ibid). Quigley var klart bevidst om, at Netværket anvendte den politiske højre-venstre opdeling til at manipulere samfundet. Wall Street spillede på begge sider.

”For Morgan var alle politiske partier blot organisationer, der kunne bruges, og firmaet var altid omhyggeligt med at holde en fod i alle lejre. Morgan selv, Dwight Morrow og andre partnere var allierede med Republikanere, Russell C. Leffingwell var allieret med Demokraterne, Grayson Murphy var allieret med det ekstreme Højre, og Thomas W. Lamont var allieret med Venstrefløjen.” (Quigley 1966, 945, egen oversættelse).

Quigley forklarede, hvordan mange af netværkets øverste medlemmer opererede gennem en særlig banktype:

”De inkluderer Baring, Lazard, Erlanger, Warburg, Schröder, Seligman, Speyers, Mirabaud, Mallet, Fould og frem for alt Rothschild og Morgan. Selv efter at disse bankfamilier blev fuldt ud involveret i indenlandsk industri ved fremkomsten af ​​den finansielle kapitalisme, forblev de forskellige fra almindelige banker på markante områder: (1) de var kosmopolitiske og internationale; (2) de var tæt på regeringer og var især optaget af spørgsmål om statsgæld, herunder udenlandsk statsgæld… (3) deres interesser var næsten udelukkende i obligationer og meget sjældent i varer, da de foretrak “likviditet” og betragtede forpligtelser inden for varer eller endog fast ejendom som første skridt mod konkurs; (4) heraf følger, at de var fanatiske tilbedere af deflation (som de kaldte rigtige penge ud fra den tætte forbindelse til høje renter og en høj pengeværdi)… og (5) de var næsten lige så meget dedikeret til hemmeligholdelse og den hemmelige brug af økonomisk indflydelse i det politiske liv. Disse bankfolk blev kaldt ’international bankers’ og mere specifikt kendt som ’merchant bankers’ i England, ’private bankers’ i Frankrig og ’investment bankers’ i USA. De udførte forskellige former for bank- og vekslingsaktiviteter i alle lande. En af deres mindre tydelige karakteristikker var, at de forblev private ikke-børsnoterede firmaer, normalt partnerskaber, indtil relativt for nylig, som ikke åbent udbød nogen aktier, ingen regnskaber og normalt heller ingen reklame til offentligheden” (Quigley, 1966, 52, egen oversættelse).

Federal Reserve

Netværkets nøglemedlemmer fik en særlig relation til måske en af det 20. århundredes største konspirationer – den er blevet kaldt ’en blodløs revolution… pålagt en nation af hundrede millioner mennesker’ (Kellock 1915, 79) – grundlæggelsen af den amerikanske centralbank, Federal Reserve. (Note 6)

Tidligere amerikanske kongresmedlem Ron Paul, beskrev i en TV-udsendelse i

1988, hvordan den amerikanske magtstruktur især fungerer gennem Federal Reserve systemet; herunder at de vigtige medlemmer af centralbanken alle rekrutteres fra organisationerne Trilateral Commission og CFR (Alternative Views, 1988). (Note 7)

Udsendelsen belyste også, hvordan The Federal Reserve, grundlagt i 1913, blev skabt i hemmelighed, ved hvad der må opfattes som en slags kup. I 1910 mødtes en håndfuld investeringsbankfolk på øen Jekyll Island i Georgia og planlagde, hvordan de kunne skabe en amerikansk centralbank, som ultimativt ville blive kontrolleret af dem selv, men have staten som front. (Note 8)

Det forekommer sandsynligt, at Milner-gruppen også udøvede en direkte indflydelse på dannelsen af the Federal Reserve, f.eks. via Rothschilds amerikanske samarbejdspartnere. (Note 9) Den amerikanske Senator Barry M. Goldwater kritiserede Federal Reserve i sine memoirer:

”Federal Reserve er en bank, der udsteder penge. Den er bemyndiget til at etablere en national diskontorente og autorisere pengetrykningen af USA’s valuta. Federal Reserve Systemets konti er aldrig blevet revideret. Det fungerer uden for Kongressens kontrol og gennem dets Board of Governors manipulerer den USA’s kredit. Under Franklin D. Roosevelt blev den oprindelige mandatperiode for guvernører forlænget fra syv til fjorten år, hvilket bragte guvernørerne uden for enhver præsidents rækkevidde” (Goldwater, 1979, 282, egen oversættelse).

Ifølge den afdøde britiske historiker og økonom professor Antony C. Sutton, så overførte Federal Reserve-loven kontrollen med USA’s pengemængde fra kongressen til en privat elite. (Note 10) ’Federal Reserve er en privat bank, der ejes af banker og betaler udbytte på sine aktier, der kun ejes af banker’, en bank for særlige private bankfolk (Sutton 2014/1995, 1). Papirpenge (fiat currency) erstattede guld og sølv, og Wall Streets finansfolk kunne fra nu af få gratis adgang til uendelige mængder af papirpenge (Sutton 2014/1995, 61).

Lignende konklusion leverede Ferdinand Lundberg allerede i 1937 i sin bog America’s 60 Families. Finansfolkene ønskede en centralbank efter den europæiske model, med henblik på ’at kunne facilitere manipulationer af den nationale økonomi i stor skala’ (Lundberg 1937, 121-123).

I praksis blev Federal Reserve Bank of New York nu udgangspunktet for systemet på trods af tolv regionale Federal Reserve banker, for New York var nationens pengemarked.

Yderligere blev Benjamin Strong, der var en af de syv mødedeltagere på Jekyll Island, valgt som den første guvernør for Federal Reserve Bank of New York (ibid). (Note 11)

Den amerikanske økonom Murray Rothbard kritiserede i sin bog om Den Store Depression ligeledes Federal Reserve. Systemet havde ’stærke inflationære konsekvenser’, og den tildelte særlige privilegier til en lille gruppe af Wall Street bankører på bekostning af offentligheden (Rothbard 2000/1963, 126).

Med USA som verdens største økonomi i det 20. århundrede og som centralbanken bag verdens reservevaluta, petrodollaren, har Federal Reserve lige siden spillet en særlig rolle i den internationale økonomi, f.eks. har den kunne fungere som global udlåner i sidste instans til andre centralbanker. (Note 12)

Quigley beskrev målet for den ’finansielle kapitalismes magthavere’ i det 20. århundrede således:   

”[At] skabe et verdenssystem af økonomisk kontrol i private hænder, der kunne dominere det politiske system i hvert land og verdens økonomi som et hele. Dette system skulle på feudalistisk vis kontrolleres af verdens centralbanker, der arbejder sammen gennem hemmelige aftaler, som blev indgået under hyppige private møder og konferencer” (Quigley 1966, 324, egen oversættelse).

Til det formål havde man brug for en koordinerende enhed, og i 1930 blev centralbankernes bank, Bank For International Settlements (BIS) med hovedkvarter i Basel, grundlagt af en række investeringsbankfolk, bl.a. Owen D. Young og Gates W. McGarrah, henholdsvis vicebestyrelsesformand og bestyrelsesformand for Federal Reserve Bank of New York; den første præsident for BIS blev Gates W. McGarrah (Costigliola 1972, 602; Federal Reserve Bank of New York 1930, 29 ). (Note 13)

Quigley:

”Bank for International Settlements i Basel, Schweiz, en privat bank ejet og kontrolleret af verdens centralbanker, som selv var private selskaber. Hver centralbank… skulle forsøge at dominere sin regering ved muligheden for at kontrollere statslån, ved at manipulere udenlandske valutaer, ved at påvirke niveauet for økonomisk aktivitet i landet og ved at påvirke samarbejdsvillige politikere ved efterfølgende [at give dem] økonomiske belønninger i erhvervslivet.” (Quigley 1966, 324, egen oversættelse).

Sutton var på linje med Quigley, han kaldte det et system af feudal karakter. Det fungerede i 1980’erne, som det fungerede i 1920’erne, igennem de private centralbanker i hvert land, som kontrollerer pengemængden af individuelle økonomier (Sutton 1976, 26). (Note 14)

Post-WW2: Rockefeller som netværkets ’offentlige ansigt’
Efter Anden Verdenskrig begyndte Rockefeller-familien at spille en langt mere direkte rolle i netværkets aktiviteter. CFR [Council On Foreign Relations] i efterkrigsperioden blev nærmest lig med Rockefeller. (Note 15)

Rockefeller blev knudepunkt for en række nye tænketanke og organisationer, der alle havde til formål at føre verden mod mere centralisering, en global verdensregering – One World Government – med et globalt centralbankssystem under lederskab af Netværket. David Rockefeller skrev selv følgende i sine memoirers:

”Nogen mener endda, at vi [Rockefeller-familien] er en del af en hemmelig cabal [oversættes nogen gange som junta, klikke eller kumpaner], der arbejder imod De Forenede Staters bedste interesser; som karakteriserer min familie og mig som ‘internationalister’ og [anklager os for] at konspirere med andre rundt om i verden for at opbygge en mere integreret global politisk og økonomisk struktur – en verden [one world], hvis du vil. Hvis det er beskyldningerne, så er jeg skyldig, og jeg er stolt over det” (Rockefeller 2003, 405, egen oversættelse).

Senator Barry M. Goldwater lancerede en sønderlemmende kritik af CFR i 1979:

”CFR er den amerikanske gren af et selskab, der har sin oprindelse i England. Internationalistisk i sit udgangspunkt mener CFR, sammen med den Atlantiske Union-bevægelse og the Atlantic Council of the United States, at de nationale grænser bør udslettes og ’et verdensherredømme’ [one-world rule] etableres… Jeg mener, at the Council on Foreign Relations og dets tilknyttede elitære grupper er indifferente overfor kommunismen. De har ingen ideologiske forankringer. I deres mål mod en ny verdensorden, er de parate til, uden forbehold, at handle med en kommunistisk stat, en socialistisk stat, en demokratisk stat, monarki, oligarki – det er alt sammen det samme for dem” (Goldwater, 1979, 128,278 egen oversættelse).

David Rockefellers navn trækker i alt fald et markeret spor i forhold til flere af de elitære organisationer tilknyttet Netværket.

Bilderberg Group [Bilderberg-gruppen] er et af Netværkets knudepunkter. Hvert år samles de førende europæiske og amerikanske magtpersoner til et møde med en uformel diskussion af vigtige emner.

Organisationen blev grundlagt i 1952 af Joseph Retinger og Prins Bernhard af Holland. (Note 16) Retinger sikrede sig ’støtte fra Averell Harriman, David Rockefeller og Bedell Smith’ mens ’dannelsen af ​​den amerikanske fløj’ blev varetaget af ’Eisenhowers psykologiske krigsførelseskoordinator, C.D. Jackson’ (Aldrich 1997, 216).

Ifølge Richard J. Aldrich, professor i International Sikkerhedspolitik ved University of Warwick, voksede Bilderberg Group ud af de overlappende netværker af det tilblivende Europæiske Fællesskab og det voksende samarbejde mellem vestlige efterretningstjenester (ibid).

”Bilderberg udgjorde den mere effektive mekanisme for den transatlantiske dialog og udviklede sig til det, som nogle har betragtet som det mest betydningsfulde diskrete forum for Vestens elite… Den var ikke begrænset af emne, og den var heller ikke opdelt i separate europæiske og amerikanske organer… [Det] er tydeligt, at Rom-traktaten blev næret gennem drøftelser på Bilderberg i de foregående år.” (Aldrich 1997, 216, egen oversættelse).

Denis Healey, tidligere førende britisk Labour-politiker, herunder Finansminister fra 1974-1979 og vicepartileder fra 1980-1983, var fra Bilderberg Group’s begyndelse medlem af den såkaldte Steering Committee, styregruppen, der står for at invitere de rigtige gæster (Healey 1990, 196).

   I sin autobiografi beskriver Healey, hvordan Bilderberg Group forsøgte at invitere personer i en ’fair balance’ på begge sider af det politiske spektrum, både ’at inkludere fagforeningsfolk og forretningsfolk’, ’industrialister som Gianni Agnelli og Otto Wolf von Amerongen måtte lytte til socialister og fagforeningsfolk – og omvendt’ (Healey 1990, 196).

Når man forholder sig til de personer, der gennem tiden har deltaget i møderne, så forekommer idealet om en ’fair politisk balance’ blandt mødedeltagerne noget hul. Der er klart politiske repræsentanter fra højre- såvel som venstrefløjen i det politiske spektrum, men det er kun på midten. (Note 17)

Hvis man gennemser deltagerlisterne for de forskellige Bilderberg Group-møder, så er det tydeligt, at organisationen har en forkærlighed for at invitere toppolitikere, direktører for investeringsbanker, centralbankdirektører, chefredaktører for mediehuse og administrerende direktører fra forskellige multinationale selskaber. (Note 18)

’Berygtede’ gengangere med høj placering i Bilderberg Group tæller David Rockefeller, Dronning Beatrix af Holland, Giovanni Agnelli og Henry Kissinger (The Guardian 2018, The Guardian 2010).

Der har også været mange statsledere gennem tiden som har deltaget i møderne, f.eks. Tony Blair, George W. Bush, David Cameron, Bill Clinton, Jacques Delors, Romano Prodi og Mario Monti.
   Af deltagende danske statsministre kan nævnes Helle Thorning-Schmidt, Anders Fogh Rasmussen, Poul Nyrup Rasmussen og Jens Otto Krag (se slutnote 16 og 19).

Da Bilderberg Group ofte har haft chefredaktører fra mainstreammedierne blandt sine deltagere, har organisationen i mange år formået at leve i stilhed. Men med udbredelsen af internettets sociale medie- og videoplatforme, er offentlighedens interesse vokset.

Især har alternative medier med stor iver kastet sig over emnet, f.eks. canadiske James Corbett (The Corbett Report 2020). Enkelte mainstreammedier er begyndt at rapportere lidt om begivenhederne, f.eks. har den britiske avis The Guardian ladet deres rapporter Charlie Skelton dække møderne fra ydersiden siden 2009 ud fra en halvhumoristisk vinkel. (Note 19)

Men mainstreammediernes dækning forbliver typisk på et personniveau: Hvilke kendte politikere og forretningspersoner er set ankomme og den slags. Siden 2010 har Bilderberg Group via et officielt website valgt at offentliggøre lidt information om hvert års møde inklusive deltagerliste; sikkert fordi man har erkendt, at det er bedre at have en vis transparens og derved imødegå for mange spekulationer i de alternative medier. (Note 20)

For at danne sig et overblik over, hvilke emner der prioriteres, så kan man forholde sig til de inviterede personers ekspertise kombineret med de overskrifter for mødeemne, som Bilderberg Group placerer på deres website.

Møderne forekommer at have flere formål: På den ene side inviteres indflydelsesrige personer, som evt. kan bringe information om de ønskede emner. På den anden side er der også tale om, at man kan rekruttere fremtidige ’samarbejdsvillige’ personer.

   

Der er flere eksempler på, at inviterede politikere kort efter at have deltaget i et møde er blevet forfremmet til statsleder. (Note 21) Modsat kan man næppe konkludere, at alle der har deltaget i et Bilderberg Group møde efterfølgende er blevet en del af netværket. (Note 22)

Men Bilderberg Group kan givet føre til revolving door på globalt niveau, hvor politikere, der yder den rette service til Netværket, efterfølgende kan regne med at få en lukrativ direktørstilling i en stor privat virksomhed. Mekanismen blev allerede beskrevet af Quigley i 1966 (Quigley 1966, 324). (Note 23)

Det er udtryk for en slags globalistisk skyggekorporatisme: Storstat(er) i samarbejde med store korporationer. I politisk-økonomiske termer er det fristende at definere det som en slags globalistisk fascisme. I nyere tid kan man se, at Bilderberg Group har været meget interesseret i emner, der falder inden for overvågning, Big Tech og informationskontrol. (Note 24)

Hertil kommer, at der også har været ganske mange mødedeltagere inden for Tech Corp og efterretningstjenester, og der har endog været mødedeltagere med ekspertise inden for virus og stamcellebiologi. (Note 25)

Den britiske journalist og økonom Will Hutton, der selv har deltaget i gruppens møder, er citeret for at have kaldt deltagerne i Bilderberg Group for ‘globaliseringens ypperstepræster’ (New York Times 2004).

Allerede i 1966 foreskrev Quigley, at verden var på vej mod en teknokratisk fremtid, hvor eksperter ville kontrollere det økonomiske system og endog erstatte den demokratiske vælger som kontrollør af det politiske system.

   Han udtrykte håb om, at der stadig ville være elementer af valgmuligheder og frihed tilbage for det almindelige individ, at ’han måske vil kunne få lov at vælge mellem to modsatte politiske grupper’ (som dog kun ville have få politiske muligheder inden for de af eksperterne fastlagte politiske parametre). Den almindelige person ville måske kunne få lov til ’at skifte den økonomiske støtte fra en stor enhed til en anden’ (Quigley 1966, 866).

”Men generelt vil hans frihed og valgmuligheder blive kontrolleret inden for meget snævre alternativer, idet han bliver nummereret ved fødslen og fulgt som et nummer gennem sin uddannelse, hans påkrævede militærtjeneste eller anden offentlig tjeneste, hans skattebidrag, hans sundhedsmæssige og medicinske behov og til slut hans endelige pensions- og dødsmidler” (Quigley 1966, 866, egen oversættelse).

Quigley kaldte denne uundgåelige tendens for ’en slags neofeudalisme’. Almindelige menneskers forhold til regeringen ville blive indirekte, og den ville i stigende grad foregå gennem private formidlere snarere end offentlige myndigheder (Quigley 1966, 866).

Man kan sige, at Bilderberg Group og de andre lignende enheder i Netværket personificerer denne udvikling frem mod en overnational teknokratisk styring uden for den vælgerdemokratiske kontrol. Det er værd at nævne, at selvom Bilderberg er en privat tænketank, så er den så indflydelsesrig, at den kan få de værtsnationer, der giver husly til mødet i juni måned hvert år, til at stille politistyrker til rådighed – som var der tale om et officielt statsbesøg.

Trilateral Commission

Trilateral Commission blev grundlagt i 1973 af David Rockefeller og Zbigniew Brzezinski. Sidstnævnte var tidligere professor på Columbia University, CFR-medlem, og en ’one world idealist’, som havde forfattet ’flere bøger der fungerede som politiske retningslinjer for CFR’ (Sutton & Wood 1979, 13).

Brzezinski var administrerende direktør i Trilateral Commission fra dets dannelse, indtil han blev udnævnt til personlig sikkerhedsrådgiver for den amerikanske præsident Jimmy Carter i 1976 (ibid). Antony Sutton skrev flere bøger om Trilateral Commission og betegnede organisationen som en usynlig afdeling af regeringerne i USA, Europa og Japan. Hvis CFR var udklækningssted for ’one world idealism’, så var Trilateral Commission den eksekverende ’task force’ (ibid, 14).

Den græske avis, Exormisis, havde allerede før Carter blev valgt til præsident forstået, hvad der var på spil:

”En slags fascisme opstår med Carter. Undertrykkelsen vil ikke have den form, vi plejede at kende, men den vil bestå af ‘depolitiseringen’ af alle borgere i USA og frembringelse af al magt i den administrerende afdeling [executive branch], det vil sige formandskabet [presidency], uden at præsidenten giver nogen beretning til kongressen eller nogen anden bortset fra de multinationale, der har finansieret Carters kampagne… På trods af at Carter prøver at præsentere sig selv som en beskytter af de fattige og de svage, så vil hans magtadgang indvarsle en ny æra af diktatorisk politik.” (citeret i Sutton & Wood 1979, 39-40, egen oversættelse).

Det viste sig, at Trilateral Commission i slut-1970’erne gennem nøglepersoner blev i stand til at udøve markant indflydelse på en række af USA’s største advokatfirmaer, skattefrie fonde, tænketanke, universiteter, fagforeninger, mediekorporationer; og måske værst set fra et demokratisk perspektiv, Demokratiske såvel som Republikanske senatorer og medlemmer af Kongressen, statsguvernører og kommissærer, professionelle topbureaukrater og regeringens administrerende afdeling (ibid, 44).

I Europa var antallet af Trilateral Commission medlemmer størst i England og Tyskland, men der var også repræsentanter i Frankrig, Spanien, Irland, Holland, Norge, Portugal og Danmark. (Note 26)

Sutton og Wood gennemgik magtstrukturen i Trilateral Commission på minutiøs vis og kunne konkludere, at formanden for den administrerende del af Trilateral Commision var David Rockefeller, der samtidig var formand for CFR og formand for Chase Manhattan Bank.

Det viste sig yderligere, at 13 personer i præsident Carters topadministration var ex-medlemmer i Trilateral Commission. (Note 27)

Kort sagt, Chase Manhatten Bank dominerede Trilateral Commission, og Trilateral Commission dominerede den amerikanske regerings administrerende top; ’den amerikanske vælger troede han havde valgt Jimmy Carter, men han har faktisk valgt Chase Manhattan’ (ibid, 48, 54).

I en senere bog om Trilateral Commission dokumenterede Sutton igen, at samme situation gjorde sig gældende under præsident Clinton (Sutton 1995).

I forordet til 2017 genudgivelsen af Trilaterals Over Washington kunne Patrick Wood tilføje, at alle topadministrationer fra Jimmy Carter, over George H. W. Bush, Bill Clinton, George Bush til Barack Obama var fyldt op med medlemmer fra Trilateral Commission (Sutton & Wood 2017, 2).

I Zbigniew Brzezinskis vision for en teknokratisk fremtid var nationalstaten anset som en anakronisme, der skulle erstattes af globale managers:

”Nationalstaten som en grundlæggende enhed i menneskets organiserede liv er ophørt med at være den største kreative kraft: ’Internationale banker og multinationale selskaber handler og planlægger på måder, der er langt bedre end nationalstatens politiske begreber’” (Brzezinski 1970, 27, egen oversættelse).

Sutton forsøgte at vise, at det overordnede mål for Trilateral Commission var at kontrollere verden i globalismens navn, at nå hen til det, som Netværket har kaldt New World Order.

Man ønskede at styre og kontrollere verdensøkonomien gennem ’koordinering af den makroøkonomiske politik’ (Sutton 1995, 39). Man foregav, at det drejede sig om at skabe verdensfred, men de Trilaterale var reelt interesseret i politisk og økonomisk magt.

Et af deres vigtigste midler frem mod deres mål var at opnå et globalt pengemonopol. Man ville opbygge et nyt globalt monetært system, uagtet om det var retfærdigt eller ville føre til lavere levestandard for verdens fattige. Der var to aspekter som var essentielle for det nye system, henholdsvis ’internationale udlån’ og oprettelse af ’internationale reserver’.

”Det trilaterale forslag er at involvere fem til ti førende kernelande i oprettelsen af ​​det nye system. Resten af ​​verden bliver nødt til at følge efter så godt den kan. Nogle ideer til dette formål er allerede implementeret: F.eks. er der oprettet nye menneskeskabte kunstige internationale penge, såkaldte Special Drawing Rights (SDR), de er blevet lavet til centralbankerne” (Sutton 1995, 38-39, egen oversættelse).

Da Sutton og Wood analyserede Trilateral Commission i 1979, var organisationen opbygget i et pyramidehierarki. I toppen sad det finansielle broderskab, de gamle amerikanske bankfamilier identificeret ovenfor.

Nedenunder dette øverste lag lå ’den administrerende komité for USA, som var forbundet med de administrerende komitéer i Europa og Japan’ (Sutton & Wood 1979, 23). Herunder var så en række såkaldte kommissærer, som Sutton og Wood opdelte i tre operationelle grupper: 1. Operatører; 2. Propagandister og teknikere; 3. Magtholdere.

Den sidste gruppe, magtholderne, bestod af direktører for multinationale korporationer og banker, hvis opgave var at udfærdige visioner, som propagandisterne og teknikerne kunne designe og udbrede til befolkningerne gennem propaganda, og som operatørerne kunne forsøge at implementere gennem politik og lovgivning.

Operatørerne bestod af administratorer, bureaukrater, politikere, advokater og fagforeningsfolk. Propagandisterne var i mediekorporationerne og havde overlappende funktioner med teknikerne, der bestod af akademikere og forskere (ibid, 24-26). (Note 28)

Trilatral Commission har nu vokset sig meget større. Ifølge organisationens website er der i dag 415 medlemmer, og man har optaget Kina og Indien, så der er tre territorielle opdelinger: Europa, Nordamerika og Asien (Trilateral 2020b).

Organisationens selvdefinition kommunikeret ud mod offentligheden virker ved første øjekast uskyldig: En vision om samarbejde mellem nationer for at opnå stabilitet og verdensfred. Man refererer til ’planetens sårbarhed’, at ’menneskeheden står overfor seriøse risici i forhold til det globale miljø’, man frygter, at ’mangel på verdensressourcer kan føre til ny indbyrdes rivaliseren’, og ’skævheder i menneskehedens økonomiske betingelser er en trussel mod verdensstabilitet’ og ’social retfærdighed’ (Trilateral 2020b).

Men nedenunder disse uklare problemfelter skimtes de globale centralistiske idealer, som er blevet skitseret ovenfor: Man vil ’overskride og influere nationale systemer’, man vil ’modvirke økonomisk og politisk nationalisme’, og der tales om, at problemerne ’ikke kan styres enkeltvis’, underforstået – nationalstaternes selvbestemmelse er problematisk, og der må global centralistisk management til (ibid).

Magtstrukturen virker i dag mindre tydelig, og der eksisterer tilsyneladende ikke samme amerikanske dominans, som da Sutton og Wood analyserede organisationen.

Ud fra den medlemsliste, der lægges frem til offentligheden, kan man se, at der stadig forekommer at være tale om operatører, propagandister/teknikere og magtholdere, men det er sværere at se, hvem der er over hvem.

   Henry Kissinger, der åbenlyst er en af de højst placerede personer både i Bilderberg Group og i Trilateral Commission, er blot placeret alfabetisk langt nede i rækken af medlemmer. Det er tydeligt, at de store amerikanske (også europæiske) investeringsbanker stadig er godt repræsenteret, men endnu mere markant er hele 18 repræsentanter for forskellige nationers centralbanker. (Note 29)

Der er også mange personer, som har (haft) toppolitiske stillinger, f.eks. i EU. Ellers er det typisk repræsentanter for banker, store mediehuse, tech korporationer, universiteter og efterretningstjenester.

Flere medlemmer har også deltaget i Bilderberg Group-møder, heraf enkelte som har været eller stadig er medlem af Steering Committee i sidstnævnte. (Note 30)

Meghan L. O’Sullivan, der sidder i Executive Committee for USA, er også direktør i bestyrelsen for CFR (CFR 2020c). Der er tre danske medlemmer i Trilateral Commission, som har været med i flere år: Lars Rohde, Nationalbankdirektør, Karsten Dybvad, Bestyrelsesformand i Dansk Industri, Bo Lidegaard, tidligere chefredaktør på Politiken (Trilateral 2020a/2018/2017/2016). Sidstnævnte er med i Executive Committee. Lykke Friis var også medlem indtil 2019. (Note 31)

Den hegelianske dialektik som operationel drivkraft

Antony Sutton mener, at Netværket opererer ud fra en såkaldt hegeliansk dialektisk proces. Ideen er, at man kan skabe en forudbestemt historie – langvarige forudbestemte mål – ved at opføre en kontrolleret konflikt.

Netværket søger den nye verdensorden [New World Order], hvilket vil sige en global centralistisk top down management af al menneskelig aktivitet, hvilket er syntesen.  Men den tilstand vil ikke opstå af sig selv via tilfældige individuelle handlinger fra personer i samfundet. Den må skabes gennem den beregnede og styrede brug af konflikt.

”I hegelianske termer, en eksisterende kraft (tesen) skaber en modkraft (antitesen). Konflikt mellem de to kræfter resulterer i skabelsen af en syntese… Konflikten er mellem det politiske ’højre’ og det politiske ’venstre’, eller tese og antitese… det medfører en syntese, dvs. en ny historisk situation… Den aktuelle verdenssituation er med vilje skabt af denne elitære magt mere eller mindre ved manipulation af ’højre’ og ’venstre’-elementer… Mens man spillede tesen (Vesten) ud mod antitesen (Østblokken), så kunne man hente profit i processen. Det forklarer ’hvorfor de internationale bankfolk i ekstrem grad støttede nazisterne, Sovjetunionen, Nordkorea, Nordvietnam mod USA’. Konflikten skabte profit, samtidig med at den skubbede verden stadig tættere på syntesen, New World Order” (Sutton 1985, 3-4, egen oversættelse). (Note 32)

Dette blev skrevet, mens der stadig eksisterede en dikotomi mellem Vesten og Østblokken. I dag eksisterer der tilsvarende kunstige dikotomier, som bliver opført og opretholdt gennem konflikter, f.eks. krigen mod terror, Vesten mod Rusland. eller klimaet over for menneskeligt forbrug.

Som det er blevet vist her, spiller Netværket, ligesom det gjorde i begyndelsen af det 20. århundrede, stadig på begge akser af det vestlige politiske vælgerdemokrati. Man opfører tese mod antitese på vej mod syntesen, målet: Den globale centralisering. (Note 33)

European Council on Foreign Relations

Umiddelbart har tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) intet at gøre med Netværkets amerikanske pendant CFR, men som det vil fremgå herunder, så er der alligevel lighedstegn ud over navnet.

Ifølge ECFRs egen website blev tænketanken oprettet i 2007 af et råd bestående af halvtreds stiftelsesmedlemmer med oprindeligt formandskab af Martti Ahtisaari, Joschka Fischer og Mabel van Oranje og med finansiering fra blandt andet George Soros’ Open Society Foundations (ECFR 2014). (Note 34)

ECFR drives stadig i dag af fondsmidler, herunder også donationer fra de forskellige landes udenrigsministerier og ambassader, men Open Society er langt den største finansielle støtter med tæt på en tredjedel af tænketankens indtægter (ECFR 2017, 17).

Toppen af ECFR er gennemsyret af personer der har relationer til Bilderberg Group, CFR og Trilateral Commission. (Note 35)

Men også blandt de almindelige medlemmer kan man finde en del, der har overlapning. I forhold til Trilateral Commission er medlemsskaren i ECFR langt mere funderet i toppolitikere og forskellige bureaukrater, heraf mange tidligere statsleder, ambassadører og mange fra EU-systemet. Kun ca. 25% af medlemmerne er i kategorierne forretningsledere, akademikere, journalister og ’influencers’ (ECFR 2020d).

Der er repræsentanter for hvert EU-land (undtaget Island), og Tyrkiet, Schweiz og Norge er også repræsenteret. Der er flest medlemmer fra Tyskland og Frankrig. Blandt forretningslederne er der en let overvægt af personer fra banker, men der er ingen repræsentanter for centralbanker (ibid).

ECFR virker som en lillebror til CFR, men er meget mere baseret på de politiske og administrative lag. Denmark er repræsenteret af følgende personer: Rebecca Adler-Nissen, Stine Bosse, Lykke Friis, Connie Hedegaard, Nader Mousavizadeh, Søren Pind, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager.

Lykke Friis er p.t. med i bestyrelsen som en af tre co-formænd. Sammenlignet med Trilateral Commission forekommer ECFRs website at være endnu mere mudret i forhold til tænketankens ’ideologiske’udgangspunkt’:

ECFR er en ’paneuropæisk institution’ der laver ’avanceret uafhængig forskning om europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik’; et mødested, hvor ’beslutningstagere, aktivister og influencere’ kan dele ideer. Man agter at bygge koalitioner, som kan skabe forandring på europæisk niveau, og som ’promoverer informeret debat’ om Europas rolle i verden (ECFR 2020e).

Man skal læse ECFR’s website og forskellige publikationer godt igennem for at få øje på, at den ’avancerede uafhængige forskning’ har et globalistisk afsæt. ECFR priser sig ved f.eks. at have haft besøg af ’højprofilerede foredragsholdere’ som Zbigniew Brzezinski og George Soros (ECFR 2020c,17). Der er en klar bekymring for nationalistiske tendenser i Europa, og man søger at åbne op for ’Europas skjulte internationalistiske majoritet’ og arbejde for mere fælles europæisk udenrigspolitik (ECFR 2020f).

Club of Rome: Netværkets brug af klima- og miljøpolitik
Club of Rome blev grundlagt i 1968 af den italienske industrialist Aurelio Peccei og den skotske videnskabschef i OECD Alexander King. Der er tale om en NGO, som forekommer at stå i en ret fordækt relation til Netværket. Både organisationen selv og f.eks. Wikipedia undlader at bringe relevant information.

   Leder man grundigt nok, så er det tydeligt, at Club of Rome er forbundet til Netværket. (Note 36) Et svensk universitetsstudie fra 2009 konkluderer, at den nuværende klimadiskurs er påvirket af Aspen Institute for Humanistic Studies, Club of Rome, m.fl., og at finansieringen til organisationerne kom fra ’Ford Foundation, Rockefeller Foundation, Rockefeller Brothers Fund og Giovanni Agnelli Foundation’ (Nordangård 2009, 3).

”Flere af Europa-Kommissionens præsidenter som Jacques Delors og Kevin Leydon blev siden medlemmer af Club of Rome, Aspen Institute og globaliseringsnetværket Trilateral Commission. Konklusionen er, at EU og flere af de andre aktører i første omgang ikke handlede på grund af ægte miljøhensyn, men at klima- og miljø… var et af flere områder der kunne udnyttes til at opnå… transnationale samarbejder og globale styreformer” (Nordangård 2009, 3, egen oversættelse).

I 1991 publicerede Club of Rome bogen Den første globale revolution. Her i nævner forfatterne, at Club of Rome-folkene fik idéen om, at forurening og global opvarmning kunne bruges som fælles fjende til at forene menneskeheden, underforstået bane vejen frem mod deres styringsvision ’global governance’ (King og Schneider 1991, 73). Her fra bogen:

”Da vi ledte efter en ny fjende, der skulle forene os, kom vi på ideen om, at forurening, truslen om global opvarmning, vandmangel, hungersnød og lignende ville passe perfekt til formålet. I deres helhed og deres interaktioner udgør disse fænomener en fælles trussel, som må konfronteres af os alle sammen. Men når vi udpeger disse farer som fjenden, falder vi i den fælde, som vi allerede har advaret læserne om, nemlig at forveksle symptomer med årsager.

Alle disse farer er forårsaget af menneskelig indgriben, og det er kun gennem ændrede holdninger og adfærd, at de kan overvindes. Den virkelige fjende er derfor menneskeheden selv.” (King og Schneider 1991, 75, egen oversættelse).

I følge bogen Technocracy Rising er Netværkets nyeste kontrol- og forførelsesmiddel ’bæredygtig udvikling’ og ’bekæmpelse af klimaændringer’. Gennem FN-systemet forsøger teknokrater nu at opnå kontrol over hele det globale økonomiske system ved at skabe en såkaldt ‘grøn økonomi‘. ’Gerningsmændene er medlemmerne af Trilateral Commission og deres medsammensvorne globalister’ (Wood 2015, 84).

Allerede i 2011 analyserede den amerikanske Demokratiske aktivist Rosa Koire FN-planen for det 21. århundrede: Agenda 21. Planen om en bæredygtig udvikling indebærer, at myndigheder begrænser arealanvendelse og energi- og vandforbrug, at man målbevidst søger at affolke landet for i stedet at skabe menneskeophobninger i storbyer i mindre boligenheder, herunder at indføre rejse- og transportbegrænsninger (Koire 2011).

I dag har man skiftet Agenda 21 ud med Agenda 2030. Køreplanen er åbenbart, at alt skal konvergere i året 2030. Den amerikanske økonomiprofessor Jacqueline R. Kasun er en af de forskere, der har kritiseret bæredygtig udvikling, sådan som den er blevet fremlagt og promoveret af store centralistiske organisationer som Verdensbanken og FN’s udviklingsfond. Hun påpeger, at siden Rio-Konferencen i 1992 har 130 lande skabt nye bureaukratier til at implementere Agenda 21.

”Bæredygtig økonomi, bæredygtigt tyranni, bæredygtig udvikling og familieplanlægning (befolkningsreduktion). Uanset hvad det er, så lover bæredygtig udvikling at transformere livet på denne planet. Rio-konferencen producerede aftaler om alt fra planlægning af arealanvendelse (herunder ’bæredygtig bjergudvikling’) og drivhusgasser til selvfølgelig fødselsbekæmpelse. Der var aftaler om ’menneskelige bosættelser’, ’bæredygtigt landbrug’, ’biodiversitet’ og frem og tilbage med dets ’Agenda 21’ og dets klimakonvention … Definitionerne er muligvis undvigende, men programmet er ensartet i hele litteraturen. Det er at skabe massive, nye bioregionale bevaringsområder; kontrollere arealanvendelse, forbrug og markeder; genuddanne masserne; og befolkningsreduktion” (Kasun 2005, 47-48, egen oversættelse).

I sin bog Befolkningskrigen fra 1999, viser Kasun mange eksempler på, hvordan Rockefeller-familien har været stærkt involveret i at promovere befolkningsreduktion i lang tid, og hvordan der løber en ideologisk tråd helt tilbage til eugenetik-bevægelserne.
Hun citerer flere Trilateral Commission dokumenter, der advokerer for management af en ’single verdensøkonomi’, og at befolkningsplanlægning skal være ’en integreret del af den sociale og økonomiske udvikling’ (Kasun 1999, 270).
Det viser sig også, at der er flere af de store skattefrie fonde, som har været involveret i befolkningsreduktionsprogrammer, f.eks. Ford Foundation, Rockefeller Foundation, Kellogg Foundation og Andrew Mellon Foundation (Kasun 1999, 284). Rockefeller-familien forekommer at være besat af spørgsmålet: ‘Hvorfor har de fattige så mange børn?’ (Kasun 1999, 267). (Note 37)

Noget kunne tyde på, at Netværkets akilleshæl er dets særlige aktiviteter inden for klima- og miljøpolitik, fordi forbindelserne til de berygtede historiske personer er forsøgt udvisket på Google og Wikipedias sider.

Forfattere eller journalister, der har undersøgt Netværkets relation til klimapolitik, bliver evt. hængt ud på Wikipedia som konspirationsteoretikere eller højreekstremister. Det forekommer at være en strategi, der skal holde den kritiske del af venstrefløjens medier væk fra det emne.

   Det vil være i Netværkets interesse at forsøge at placere kritik af dets aktiviteter under en af yderpolerne i den venstre-højre politiske akse, og så holde den virkelige skillelinje: Globalistisk centralisering/korporatisme versus national selvbestemmelse og decentralisme – ude af søgelyset. Da miljø især har været et anliggende, der optog folk på venstrefløjen, så er det oplagt at affeje kritikere af klimaregulering som højreradikale ekstremister.

   Universiteterne er i dag gennemsyret af Netværkernes gatekeepers, ikke mindst via fonde, så det er næppe dér, at man kan forvente den store analyse af det svig, der foregår i de globalistiske kulisser.

Netværkets nuværende indflydelse i Danmark

Connie Hedegaard og Lykke Friis er de to personer, der lige nu forekommer at være mest centrale repræsentanter for Netværkets i Danmark. Hedegaard er i Bilderberg Group’s Steering Committee, medlem af ECFR og sidder som bestyrelsesformand i fonden KR Foundation, der har klimapolitik som sit udgangspunkt og også står i forskellige forbindelser til Netværket. (Note 38)

Lykke Friis har i mange år siddet som den ene af Danmarks få repræsentanter i Trilateral Commission, og hun er lige nu med i bestyrelsen i ECFR som en af de tre co-formænd. De tre danske nuværende medlemmer af Trilateral Commission er også værd at fremhæve, specielt Nationalbankdirektør Lars Rohde.   Netværkets relationer til centralbanker er helt essentielt i forhold til den økonomiske magt de besidder og søger.

   Karsten Dybvad (tidligere administrerende direktør i Dansk Industri) er givet en vigtig relation i forhold til at trumfe forskellige grønne tiltag igennem i erhvervslivet, mens Bo Lidegaard, medlem af Executive Committee i Trilateral Commission, også må være en vigtig person. Rohde og Dybvad kan nok placeres som magtholdere i forhold til Suttons tre operationelle grupper i Trilateral Commission, mens Lidegaard nok hører til propagandisterne.

Virksomheden Haldor Topsøe A/S har i mange år haft repræsentanter med til Bilderberg-møder. Den nuværende bestyrelsesformand Jakob Haldor Topsøe har deltaget i 2014, 2017 og 2018 og er nok en person, man kan forvente vil være gennemgående dansk figur i de kommende år.

Som tidligere fast deltager i Bilderberg Group-møder, herunder i Steering Committee i nogle år og nu associeret med Connie Hedegaard i Concito, da skal man nok heller ikke undervurdere Anders Eldrups værdi for netværket. Margrethe Vestager, som tidligere medlem i Trilateral Commission, tidligere deltager i Bilderberg Group og nuværende medlem af ECFR, er klart en repræsentant med administrativ pondus, men hun agerer nok snarere i forhold til EU, når det drejer sig om Netværkets interesse i hende.

Thomas Ahrenkiel, der deltog i Bilderberg Group-møde 2015 og 2016, henholdsvis som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og sidst som departementschef i Forsvarsministeriet, kunne være en væsentlig repræsentant, men måske har Lars Findsen, nuværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, der deltog i 2019, overtaget hans rolle? Netværket har tydeligvis i en del år haft en interesse i digital overvågning.

Helle Thorning-Schmidt er medlem af ECFR og sidder med i CFRs Board of Global Advisors (CFR 2020b), men er næppe specielt central lige nu.

Søren Pind, Stine Bosse, Nader Mousavizadeh og Rebecca Adler-Nissen, der alle er medlemmer af ECFR, er nok også perifere lige nu.

Ulrik Vestergaard Knudsen, departementschef i Udenrigsministeriet, deltog i 2019 i Bilderberg Group møde, og Merete Eldrup, administrerende direktør for TV2 og gift med Anders Eldrup, deltog i Bilderberg Group-møde i 2015.

Der er flere andre danskere som har deltaget en enkelt gang, f.eks. Flemming Besenbacher i 2014 i sin egenskab af bestyrelsesformand i Carlsberg Foundation og i Carlsbergs Supervisor Board, Christian Dyvig i 2016 og Christina Markus Lassen, direktør i Udenrigsministeriet (Bilderberg Meetings 2020c, Internet Archive 2020). Men som tidligere anført kan man ikke udlede, at blot fordi en person har deltaget i et enkelt af Netværkets møder, så er personen en central aktør i Netværkets tjeneste.

I Danmark ser det ud til, at Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad lige nu er de to mainstreammedier, hvor det økonomiske såvel som redaktionelle administrative lag er mindst i berøring med Netværkets repræsentanter. Mediehuse som JP/Politikens Hus, Berlingske Tidende, Børsen, Egmont, Bonnier og TV2 har tydeligvis forbindelser til Netværket igennem Bilderberg Group og Trilateral Commission.

Man må også antage, at DR er ret kontrolleret på grund af mediets relation til de tungere politiske og administrative lag.

DEL 3

Smart Grid, Internet of Things og kulstofvaluta

Af Pateren.

I DEL 3 vil jeg forsøge at vise de overordnede visioner som Netværket stiler efter at få implementeret henover hele det globale landskab. Det drejer sig dels om en række teknologiske kontrolinstanser, der automatisk skal overvåge og kontrollere menneskers energiforbrug. Men ovenpå eller i sammenhæng med dette system er det også planen at skabe et helt nyt globalistisk centraliseret økonomisk system med afskaffelse af kontanter.

   Til sidst skitseres de tiltag som Netværket lige nu forekommer at ville forsøge at presse igennem via Corona-krisen: Opførelsen af nye globale overvågningstyper, som vil være vigtige delelementer i implementeringen af det økonomiske system, der ligger og venter i støbeskeen. 

Vi har nu været igennem de primære organisationer, hvorigennem Netværket udøver sin indflydelse henover store dele af jordkloden. (Note 39)

Der er tale om en økonomisk magt med udgangspunkt i aristokratiske familier og store (oprindeligt) familieejede investeringsbanker, der i 100 år har siddet meget tæt på centralbankernes pengemonopoler, og som har fået skabt nogle store skattefrie fonde, de også styrer. De køber sig til politisk indflydelse, og de påvirker både de administrative politiske lag og mange (skiftende) regeringer. Hertil kommer, at de sidder stærkt både på indflydelse og ejerskab af mange store mainstreammedier.

Endelig er de betydeligt tilstede i universitetssystemet, både gennem deres fondsdonationer og gennem nøgleakademikere, som er optaget i deres rækker af teknikere og propagandister. I det nye årtusinde har de med tiltagende styrke fokuseret deres globale centraliseringsønsker mod såkaldte klima- og bæredygtighedsprincipper. Men endemålet er stadig det samme: At ophæve nationalstaterne for at opnå en global centralistisk detailstyring af alt menneskelig aktivitet.

Når man i dag læser medgrundlæggeren af Trilateral Commission Zbigniew Brzezinskis Between Two Ages: America’s Role in the Technetronic Era skrevet i 1970, så forekommer bogen at have været en decideret drejebog, for den måde som Netværket ville udforme fremtiden på. Meget af det, der i 1970 var visioner, er nu implementeret. Brzezinski skrev, at det demokratiske vælgerbaserede system ville blive grundlæggende udfordret, fordi teknologiske muligheder åbner for et ’kontrolleret og styret samfund’ domineret af en usynlig elite, ’hvis ret til politisk magt’ blot hviler på ’et overlegent videnskabeligt know-how’:

”Uhindret af de traditionelle liberale værdiers begrænsninger vil denne elite ikke tøve med at nå sine politiske mål ved at anvende de nyeste moderne teknikker til at påvirke den offentlige adfærd og holde samfundet under nøje overvågning og kontrol… Fremkomsten af ​​et stort dominerende parti sammen med de mere snævert fokuserede og intenst doktrinære grupperinger på højre- og venstrefløjen, kunne accelerere tendensen mod sådan en teknologisk management” (Brzezinski 1970, 87, egen oversættelse).

Den teknokratiske elite har ingen skrupler ved at bruge alle til rådighed stående midler for at nå deres mål om fuldendt kontrol over mennesker verden over.

”Ud over, at den forbedrer produktionsevnen, så påvirker den videnskabelige og tekniske viden hurtigt næsten alle aspekter af livet direkte. Den voksende kapacitet til øjeblikkelig beregning af de mest komplekse interaktioner og den stigende tilgængelighed af biokemiske midler til menneskelig kontrol forstærker i overensstemmelse hermed potentialerne for den bevidst valgte retning og dermed også presset til at dirigere, vælge og ændre.” (Brzezinski 1970,10, egen oversættelse).

Den slags teknologiske kontrolinstanser, som Brzezinski refererer til ovenfor, er netop i disse år ved at blive rullet ud for øjnene af os, og det uden nogen demokratisk diskussion. Smart Grid og Internet of Things (IoT) er ifølge Patrick M. Wood ved at blive de helt centrale instrumenter for den kommende teknokratiske overvågning.
Smart Grid vedrører ’produktion, distribution og forbrug af elektrisk strøm’ (evt. også med gas og vand inkluderet). Gennem avanceret teknologi vil digitale målere i ethvert hjem og firma automatisk overvåge energiforbruget døgnet rundt, og trådløs kommunikationsteknologi vil kontinuerligt sende ’tovejsinformation mellem computerprogrammet og forbrugerens ejendom’. ’Målere er i stand til at kommunikere med elektriske apparater i boligen for at indsamle forbrugsdata’ og for eventuelt at styre enheder direkte uden forbrugerintervention (Wood 2015, 141).

Tingenes Internet (IoT) er et andet nødvendigt netværk der skal fremme den fuldendte energi- og aktivitetskontrol. IoT er en slags ’internet for apparater’, et trådløst netværk ’mellem en bred vifte af genstande fra sko til køleskabe’:

”Dette koncept er ‘grydeklart’ til Smart Grid implementering, fordi apparater, målere og sub-stationer alle er ikke-menneskelige enheder, som teknokrater vil have til at kommunikere med hinanden på en autonom måde… Der gives en unik adresse til din digitale smartmåler, plus enhver digital enhed i dit hjem er mikroskopisk. Hvert kreditkort, kørekort, RFID (radiofrekvensidentifikation) -chip i verden kan have sin egen adresse.” (Wood 2015, 145, egen oversættelse).

Men djævelen ligger i detaljerne. Den ovennævnte energikontrol ønskes sammenkoblet med et ’kulstofbaseret energicertifikat’, som kommer til at erstatte verdens eksisterende ’prisbaserede valutaer’.

Denne nye kulstofvaluta (carbon currency) vil også blive fundamentet for en ny ‘grøn bæredygtig økonomi’ (Wood 2015, 156). Wood påstår, at det i dag står klart, at verden har et dysfunktionelt prisbaseret økonomisk system, hvilket fremgår af det hurtige værdifald af papirvalutaer. Papirvaluta uden forankring til nogen materiel værdi, blev indført i 1971 da præsident Nixon afkoblede den amerikanske dollar fra guldstandarden. Fra nu af kunne centralbanken Federal Reserve trykke penge uden at være begrænset af guld som garanti.

   Da dollaren var verdens reservevaluta, så fulgte de andre centralbanker efter. På grund af inflation (pengemængdeudvidelse), altså trykning af flere papirpenge (i dag digitale penge), har det efterladt verden i et globalt voksende hav af ustabil papirpengeværdi. (Wood 2015, 156).

    Men ifølge Wood er dette valutasystem nu døende, Netværket ønsker et helt nyt økonomisk system: En kulstofvaluta som vil medføre den ultimative management af økonomisk velstand og befolkningskontrol. Systemet vil blive solgt til verdens befolkning som løsningen på de globale udfordringer fra reduktion af fattigdom, miljøkontrol, global opvarmning og ’retfærdig’ energifordeling.

”Desværre for individuelle mennesker, der lever i dette nye system, vil det også kræve autoritær og centraliseret kontrol over alle livets aspekter, fra vugge til grav. Hvad er kulstofvaluta, og hvordan fungerer det? Kort sagt skal kulstofvaluta være baseret på den regelmæssige allokering af tilgængelig energi til verdens mennesker. Hvis den ikke bruges inden for et tidsrum, udløber valutaen (som månedlige minutter på din mobiltelefonplan), så de samme personer kan modtage en ny tildeling baseret på nye energiproduktionskvoter for den næste periode. Da energiforsyningskæden allerede er domineret af den globale elite, vil energiproduktionskvoter begrænse mængden af ​​kulstofvaluta, der er i omløb på et hvilket som helst tidspunkt. Det vil også naturligt begrænse fremstilling, fødevareproduktion og menneskers bevægelser. Lokale valutaer kunne forblive i spil i et stykke tid, men de vil til sidst blive udfaset og erstattet af kulstofvaluta.” (Wood 2015, 157, egen oversættelse).

Wood citerer den tidligere britiske Miljøsekretær David Miliband helt tilbage i 2006 (medlem af Trilateral Commission fra 2012 og frem), der begejstret fortæller om et fremtidsscenarie, hvor man har et bankkort, der både indeholder pund og kulstofpoint, og regeringen kan så sætte grænser for mængden af kulstofpoint for at reducere mængden af CO2 (Wood 2015, 160).

I det nye kulstofvalutasystem udstedes der kulstofpoints direkte til den enkelte borger, i begyndelsen måske på en slags kreditkort, men senere kan det bindes helt op på biometrisk identitet, f.eks. fingeraftryk.

”Certifikatet udstedes direkte til den enkelte. Det kan ikke overføres, og det kan ikke genforhandles; derfor kan det ikke stjæles, tabes, lånes ud eller gives væk. Det er ikke-kumulativt; derfor kan det ikke gemmes, og det hverken påløber eller bærer renter. Det behøver ikke blive brugt, men det mister gyldigheden efter en bestemt periode … Kortet fungerer også som et universelt identitetskort og indeholder en mikrochip” (Wood 2015, 160, egen oversættelse).

Systemet afspejler Netværkets vision om en fremtid, hvor at alle mennesker nøje bliver overvåget og målt på, hvor meget de forbruger af energi, og også hvad de bidrager med af produktion eller anden værdi. Som Wood erklærer noget dystopisk: Hvis den globale elite formår at lade kulstofvaluta erstatte nationale valutaer, så vil de også formå fuldstændigt at ændre ’de verdensøkonomiske og politiske systemer’ (ibid 163).

Woods dokumenterer, at de store Wall Street investeringsbanker længe har været i gang med at gøre klar til at handle med kulstofkvoter og behandle kulstoftransaktioner: JP Morgan Chase, Goldman Sachs og Morgan Stanley er førende på feltet, de har nu afdelinger for carbon credit.

Når man forholder sig til den massive aktivitet og magt som ’de globale bankgiganter’ har lagt bagved carbon trading, så er det ikke mærkeligt, at finansanalytikere allerede nu spår, at kulstofmarkedet snart vil overskygge al anden råvarehandel (Woods 2015, 163).

Set i dette lys giver det pludselig stor mening, at Klima- og Bæredygtighedszaren Connie Hedegaard fik foretræde for den kommende danske statsminister i regeringsdannelsesprocessen i juni 2019 (se note 38). Noget kunne tyde på, at Connie Hedegaard sammen med f.eks. Nationalbankdirektøren Lars Rohde er eksempler på Danmarks globalistiske skyggediktatorer, der lige nu er i færd med at indføre Netværkets nye økonomiske system ad bagdøren uden nogen ægte demokratisk folkelig debat. Nationalstaterne er jo alligevel kun en anakronisme, og mennesker er blot tandhjul i maskinen, der skal indordne sig blindt under det som de overnationale teknokrater implementerer.

EXIT Coronakrisen: Lad aldrig en krise gå til spilde
Gideon Lichfield, chefredaktøren på det amerikanske online magasin MIT Technology Review, skrev den 17. marts 2020 en slags leder om Coronakrisen med overskriften ’Vi vender ikke tilbage til det normale’. I underrubrikken lancerede han et nyt udtryk, der med viruskrisen er gået hen og blevet et globalt stykke vokabular: ’Social distance’. Ifølge Gideon Lichfield er den sociale distance kommet for at blive og vil ændre vores livsstil for evigt.

”Man kan forestille sig en verden, hvor du for at komme på et fly måske skal tilmeldes en service, der sporer dine bevægelser via din telefon. Flyselskabet vil ikke kunne se, hvor du har været, men det ville få en advarsel, hvis du havde været tæt på personer der er kendt som inficerede personer eller på såkaldte hot spots for sygdomme. Der vil være lignende krav ved indgange til store spillesteder, regeringsbygninger eller offentlige transportknudepunkter. Der vil være temperaturscannere overalt, og din arbejdsplads kræver muligvis, at du bærer en måler, der sporer din temperatur eller andre vitale tegn. Hvor natklubber i dag beder om aldersbevis, så kan de i fremtiden bede om bevis for immunitet – et identitetskort eller en slags digital verifikation via din telefon, der viser, at du allerede er kommet dig over eller er blevet vaccineret mod de nyeste virusstammer… Vi vil tilpasse os og acceptere sådanne foranstaltninger, ligesom vi har tilpasset os stadigt strengere lufthavnssikkerhedsvisninger i kølvandet på terrorangreb. Den indgribende overvågning vil blive betragtet som en lille pris at betale for den grundlæggende frihed til at være sammen med andre mennesker” (MIT Technology Review 2020a, egen oversættelse).

Umiddelbart kan det forekomme uskyldigt, at en redaktør for et tech-magasin skriver en artikel der ’neutralt’ opridser nogle potentielle fremtidsscenarier. Det er dog påfaldende, at han ikke forholder sig videre kritisk til den slags sociale ingeniørtiltag [social engineering], der åbenlyst har potentielle totalitære implikationer. Han taler nærmest som en kynisk teknokrat.

Men hvis man forholder sig til redaktørens baggrund og til mediet, han skriver i, er det langt fra utænkeligt, at vi her har at gøre med et stykke udspekuleret propaganda. Som Antony Sutton forklarede, så har Trilateral Commission en type operatører der hører til i kategorien ’propagandister og teknikere’, dem der designer og promoverer de planer, som Netværket bruger til at fremme og implementere deres overordnede mål. ’De forklarer ideerne til offentligheden og det endog kreative idéer – indenfor visse grænser’ (Sutton & Wood, 26).

   MIT Technology Review er ejet af Massachusetts Institute of Technology (MIT), Sutton har MIT med på listen over institutioner med stærke forbindelser til Trilateral Commission (Sutton & Wood 2017, 27).

MIT var stærkt involveret i skabelsen af Club of Rome, f.eks. gennem Erich Jantsch og Carroll L. Wilson. (Note 40)

Før Gideon Lichfield blev ansat på MIT Technology Review arbejdede han i 16 år på The Economist Magazine (Spreading Facts 2020). The Economist må siges at være et medie, der står i en klar økonomisk og indholdsmæssig forbindelse til flere af netværkets nøgleaktører, f.eks. Rothschilds investeringsbank. (Note 41)

To uger senere skrev Henry Kissinger, der utvetydigt er en helt central aktør i Netværket, et opinionsindlæg i Wall Street Journal, som nærmest havde samme tematiske overskrift som den Gideon Lichfield havde lanceret i MIT Technology Review: ‘Coronavirus-pandemien vil for evigt ændre verdensordenen‘.

Kissingers budskab var i overordnede træk de samme, dog pakket meget mere ind, og igen stod buzz-begrebet Social Distance centralt:

”Kriseindsatsen, uanset hvor omfattende og nødvendig den er, bør ikke overskygge for den vigtige opgave det er at skabe en lignende indsats til at vi kommer rigtig ind i en post-Coronavirus Orden…

virussens samfundsopløsende effekter anerkender ikke grænser … Det at imødekomme nutidens [krise]behov skal i sidste ende kombineres med en global samarbejdsvision og -program…Vi er nødt til at udvikle nye teknikker og teknologier til infektionsbekæmpelse og lignende målbare vaccinestandarder til store befolkninger …

Og nødvendige offentlige sundhedsforanstaltninger såsom social distancering og lukning af skoler og virksomheder bidrager til den økonomiske smerte. Programmer bør også søge at afhjælpe kaoseffekterne på verdens mest sårbare befolkninger.” (Kissinger 2020, egen oversættelse).

Ni dage senere kommer endnu en artikel af Gideon Lichfield i MIT Technology Review. Med overskriften ’Dette er hvad det vil kræve for at få os udenfor igen’ bliver de nødvendige teknologiske overvågningsscenarier (eller måske snarere visioner) rullet meget mere udførligt ud, nye metoder til kontaktsporing og sygdomsovervågning.

Hvor Kissinger taler om en post-Coronavirus Orden, siger Lichfield, at vi står foran en ’ny social orden’. Denne nye sociale orden drejer sig om ’en betydelig grad af overvågning og social kontrol’, og som det bemærkes, givet sandfærdigt, så vil disse tiltag forekomme utænkelige for de fleste mennesker i de såkaldte frie lande. Men Lichfield forsikrer os, at selvom ’det lyder Big Brotherish’ så kan enhver ændring ’hurtigt blive normal, hvis folk accepterer den’ (MIT Technology Review 2020b).

I første afsnit af artiklen her, blev der refereret til den såkaldte ’skralle-effekt’ (the ratchet effect) teoretiseret af Robert Higgs, at særlove vedtaget under en krise aldrig rulles fuldstændig tilbage igen, efter at krisen er slut. Det blev også påpeget, at skralle-effekten efter angrebet på World Trade Centre i 2001 blev den intensiverede lufthavnskontrol og biometriske data i pas.

Det siges, at Netværket aldrig lader en krise gå til spilde, man opererer bevidst gennem den hegelianske dialektiske proces: problem – reaktion – løsning.

Den beregnede og styrede brug af konflikten, i dette tilfælde Corona-krisen, tyder på denne gang at dreje sig om opførelse af helt nye globale overvågningstiltag, kravet om digital person-tracking under påskud af, at man må redde menneskeheden fra sygdomme. Måske er den egentlige viruskrise de drakoniske frihedsberøvende tiltag, man nu gør klar til at rulle ud.

Her opsummerer Gideon Lichfield de mere konkrete teknologiske tiltag til udvidelse af Big Brother-staten, hvilke Kissinger undlader at nævne, men der kan ikke herske tvivl om at det er det, han mener:

”Nøglen til at nå det normale vil være at etablere systemer til – lovligt og retfærdigt – at diskriminere mellem dem, der kan få lov til at bevæge sig frit og dem, der skal blive hjemme…

muligheder begynder at dukke op, såsom regelmæssigt at teste massive antal af mennesker og kun lempe bevægelsesbegrænsninger for dem, der for nylig har testet negativt eller allerede er kommet sig over virussen…

… man skal massivt øge testkapaciteten, så når landet først er klar til at lempe reglerne for social distance, så kan enhver, der beder om en test – og nogle, der ikke gør det – tage en og få resultatet inden for timer eller ideelt set minutter. Dette skal omfatte både test for virus for at opdage mennesker, der i øjeblikket er syge, selvom de ikke har symptomer, og for antistoffer, for at identificere mennesker, der har haft sygdommen og nu er immun…

Mennesker, der tester positivt for antistoffer, kan blive tildelt “immunitetspas” eller certifikater, der tillader dem at bevæge sig frit; Tyskland og England har allerede sagt, at de planlægger at udstede sådanne dokumenter. Mennesker, der tester negativt for virussen, vil også få lov til at bevæge sig rundt, men de bliver nødt til at lade sig teste igen regelmæssigt og acceptere, at deres mobiltelefons placering spores. På denne måde kunne de blive advaret, hvis de kommer i kontakt med nogen, der er blevet inficeret…

der findes mindre indgribende måder at gøre det på… [For] eksempel… forskellige skemaer til ’peer-to-peer tracking’, hvor en app på din telefon bytter krypterede beviser [token] via Bluetooth med andre telefoner, der er i nærheden i en vis minimumsperiode. Hvis du tester positivt for virussen, så lægger du de oplysninger ind i app’en. Ved hjælp af de beviser, din telefon har indsamlet i de sidste par dage, sender den advarsler til andre mennesker om, at de skal gå i selvisolering eller gå hen og blive testet. Din faktiske placering behøver ikke at blive sporet, kun de anonymiserede identiteter på de mennesker, du har været i nærheden af” (MIT Technology Review 2020b).

Det er værd lige at gentage Lichfields Newspeak: Overvågning vil være en lille pris at betale for den grundlæggende frihed til at være sammen med andre mennesker.

Det er fatal menneskefjendsk Orwell’sk tale. Hvis man skal have den slags gennemtrumfet i den demokratiske del af verden, kræver det, at befolkningerne er desperate. Men idéen er nok, at hvis man spærrer folk inde i månedsvis og tillige tvinger økonomien i knæ, så vil det med en massiv propaganda i massemedierne være muligt at få folk til at acceptere deres eget fremtidige fangenskab for at få lov til at se lidt lys. Det er let at forstille sig, hvordan det vil blive solgt som en foranstaltning mod, at den slags økonomisk krise nogensinde skal gentage sig.

Overvågning vil være en lille pris at betale for den grundlæggende frihed til at være sammen med andre mennesker. Hvis først mennesker accepterer at blive bevægelsesovervåget for at kunne få lov til at rejse, eller værre, for at få lov til at interagere socialt med andre mennesker – som et eksistensvilkår – så er 1984 ankommet.

De nye personovervågningsvisioner passer som fod i hose til det kommende økonomiske system, som Patrick Wood har skitseret: Smart Grid kontrol af menneskeligt energiforbrug kombineret med IoT underlagt en digital kulstofvaluta. Den ’bæredygtige’ Agenda 21 doktrin har allerede indbygget ønsker om kontrol og restriktioner af menneskers bevægelsesfrihed, i klimaets eller miljøets navn.

Når bevægelsesovervågningen bliver sammenkoblet med yderligere biometrisk kontrol, f.eks. ansigtsgenkendelse, vil det ligge lige til højrebenet at indføre et globalt social credit point lignende system, som det der allerede eksisterer og er ved at blive udbygget i Kina. Social credit points vil sige, at hvert individs adfærd er koblet til en database, og alt efter adfærdens karakter får eller mister individet rettigheder. Har man skrevet eller sagt noget forkert, så mistes social credit points. Det kan f.eks. betyde, at man ikke har ret til at køre med højhastighedstog eller er kommet på en ikke-fly-liste. Mulighederne er uendelige, og koblet direkte til et kulstofvalutasystem er vi nået derhen, hvor selve muligheden for at købe eller sælge kan fratages mennesker på individniveau.

***

Dystopi – eller mulig realitet?

– kun for pessimistiske feinschmeckere

Coronakrisen har skabt nogle unikke forudsætninger, hvis man har planer om at indføre markante globale ændringer, fordi hele verden forekommer at være i mere eller mindre samme tilstand.

Man har afprøvet massekontrol via mainstreammedierne. Hvor langt kan man få befolkningen til at gå, hvis man anvender systematisk påvirkning både gennem politikere, eksperter og medierne? I nogle lande har man afprøvet masseovervågning med droner og ansigtsgenkendelse.

På det økonomiske plan er centralbankerne gået i gang med at pengemængdeudvide som aldrig før, herunder med opkøb af gæld. Der tales endog om indførelsen af særlige EU-kriseobligationer. BNP ser ud til at falde markant i første halvår af 2020. I skrivende stund virker det som om, der er konsensus for, at myndighederne snart begynder at åbne op igen for økonomien. Om det kommer til at holde stik, vil vise sig. 

 

Hvis man ønsker at skabe et totalt økonomisk krak, så er muligheden nu til stede. Man kunne forhale genopstarten af økonomien, måske i mange måneder. Hvad vil der så ske med statsgæld og finansmarkeder?

Et skræk- eller ønskescenarie, alt efter øjnene der ser, kunne udvikle sig i følgende retning:

 

Økonomien kommer ikke op ’at køre’ i et sådant omfang, at man kan redde systemet.

Centralbankernes digitale pengetrykning opkøber faldende aktier, evt. bliver de også nødt til på vegne af staterne at opkøbe kreditobligationer fra de mange boligejere, der efterhånden går i betalingsstandsning.

Staterne må garantere, at folk ikke sættes fra hus og hjem, da det vil kunne skabe omfattende social uro. Arbejdsløsheden stiger, den private sektor begynder at implodere, og staternes skattegrundlag svinder ind.

Det eneste, man kan gøre, er at trykke (digitale) penge, måske i kombination med mere optagelse af statsgæld. Centralbankerne udvider pengemængden (trykker digitale penge), som staten så direkte indsætter på folks konto. En slags borgerløn i nødens stund, den såkaldte universal basic income, som har været på tale i krogene i mange år.

Hyperinflationen begynder at vise sig som prisinflation på nødvendige varer, samtidig med at der opstår prisdeflation på boligmarkedet.

Staterne må træde ind med priskontrol, hvilket pr. definition giver mangel på varer, jf. Sovjetkommunismens lange køer foran supermarkederne.

Til sidst begynder valutasystemet at bryde sammen. Alt digital (papir)værdi er imploderet eller afkoblet fra privatejerskab, og pensionsopsparingerne er blevet beslaglagt af staterne i den nationale undtagelsestilstands navn – uden effekt.

Der går mange måneder med undtagelsestilstande, militæret er sat ind i gaderne for at opretholde en form for orden, og især storbyerne er ramt af kaos. Disse tilstande kan vare ved i halve år.

De livsnødvendige funktioner opretholdes via en form for arbejdstvang. På et tidspunkt kommer IMF [Den Internationale Valutafond], centralbankerne og lignende institutioner på banen og annoncerer, at man vil introducere et helt nyt økonomisk system, der skal redde verden fra det herskende kaos.

Det nye system vil endog blive et ’etisk system’, som også tager forbehold for en fremtidig bæredygtig økonomi. Der oprettes et nyt valutasystem baseret på Special Drawing Rights-kurven [læs her], som allerede eksisterer på centralbankniveau.

   Det nye er, at de nationale centralbanker nu ophæves eller evt. underlægges en nyoprettet global centralbanksenhed, og der kommer et ’magisk’ kulstofbaseret digitalt system frem af asken. På borgerniveau indføres der et kontantløst digitalt pengesystem baseret på en såkaldt blockchain teknologi med den finesse, at systemet er låst op i et globalt centralbanksmonopol. En centralbank-crypto currency bygget op omkring en form for kulstofvaluta.

Borgerlønnen er nu et faktum for de mange mennesker der ikke længere kan komme tilbage på et arbejdsmarked i ruiner. Og med borgerløn følger forpligtelserne, social credit points sørger for at holde alle undersåtterne på dydens smalle sti. Er man på borgerløn, får man måske ikke lov til at reproducere sig, eller måske kan der blive plads til et barn per kvinde. Det er jo også godt for klimaet.

Problemet med dette scenarie er, at der er meget stor risiko for systemiske uforudsete begivenheder. Det ville indebære for store skridt på for kort tid. IoT [Internet of Things] og Smart Grid systemet er endnu ikke på plads til at blive integreret sammen med den nye kulstofvaluta. Set fra den globalistiske teknokratiske position, vil en gradvis forandringsproces nok være at foretrække.

Dystopi – eller mulig realitet? Jeg ved det ganske enkelt ikke, men ’Technocracy Rising’ kan ikke bare manes i jorden, hvor fristende det end er at holde hænderne for øjne og ører. 

Litteratur/links

ACLU.org (2020). ‘Surveillance under the Patriot Act. New York: American Civil Liberties Union.

https://www.aclu.org/issues/national-security/privacy-and-surveillance/surveillance-under-patriot-act

Aldrich, Richard J. (1997). OSS, CIA and European unity: The American committee on United Europe, 1948–60.  Journal Diplomacy & Statecraft, Volume 8, 1997 – Issue 1. Pp. 184-227.

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/09592299708406035

Alternative Views (1988). ’American Power Structure’. TV-interview med tidligere Congressman Ron Paul, John Cone og værten Frank Morrow. Alternative Views var et Kabel-tv-program med offentlig adgang, der opererede fra Austin, Texas i USA. Produceret af Frank Morrow, august, 1988.

https://www.youtube.com/watch?v=0I2fRcFPzu4 tilgået 30.04.2020

BBC News (2015). ‘Bilderberg meeting?’. Af Justin Parkinson. London: BBC.  10.6. 2015.

https://www.bbc.com/news/magazine-33067655 tilgået 30.3.2020

BBC (2005). ‘Inside the secretive Bilderberg Group’.  29. September. London: BBC.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/4290944.stm

Berlingske (2014a). ‘Hemmelig magtloge holder møde i Danmark’. 01. april. København: Berlingske Tidende.

https://www.berlingske.dk/samfund/hemmelig-magtloge-holder-moede-i-danmark

Berlingske (2014b). ‘Corydon og Vestager styrer Danmark’. Af Thomas Larsen, 12. juni. København: Berlingske Tidende.

https://www.berlingske.dk/business/corydon-og-vestager-styrer-danmark

Bhakdi (2020). Sucharit Bhakdi interview 19.3.2020.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=JBB9bA-gXL4

Bilderberg Meetings (2020a). Steering Committee. Official Website Bilderberg Group.

https://www.bilderbergmeetings.org/background/steering-committee/steering-committee

Bilderberg Meetings (2020b). Former Steering Committee Member. Official Website Bilderberg Group.

https://www.bilderbergmeetings.org/background/steering-committee/former-steering-committee-members

Bilderberg Meetings (2020c). Meetings overview. Official Website Bilderberg Group.
https://www.bilderbergmeetings.org/meetings/meetings-overview/index.html

Bolt, Jutta; Inklaar, Robert; Jong, Herman de and Zanden, Jan Luiten van (2018). Rebasing ‘Maddison’: New income comparisons and the shape of long-run economic development. GGDC Research Memorandum, no. 174, January. Groningen: University of Groningen,    

https://www.rug.nl/ggdc/html_publications/memorandum/gd174.pdf

Braunstein, Juergen (2019). Capital Choices: Sectoral Politics and the Variation of Sovereign Wealth. University of Michigan Press.

Britannica (2020). August Belmont. Chicago: Encyclopedia Britannica.
https://www.britannica.com/biography/August-Belmont

Brzezinski, Zbigniew (1970). Between Two Ages: America’s Role in the Technetronic Era. New York: The Viking Press Inc.

BT.dk (2020). ’Borgere opfordres til at indberette mistænkte corona-smittede’. 24. marts. København: Berlingske Media.

https://www.bt.dk/samfund/borgere-opfordres-til-at-indberette-mistaenkte-corona-smittede

 

Børsen (2017). ‘Bjarne Corydon ny topchef på Dagbladet Børsen’. Af Kasper Kronenberg, 23. november. København: Børsen.

https://borsen.dk/nyheder/generelt/bjarne-corydon-ny-topchef-paa-dagbladet-borsen

CFR (2020a). Membership Rooster. New York: Council On Foreign Relations.

https://www.cfr.org/membership/roster

CFR (2020b). Global Board of Advisors. New York: Council On Foreign Relations.
https://www.cfr.org/global-board-advisors

CFR (2020c). Board Directors. New York: Council On Foreign Relations.
https://www.cfr.org/board-directors

Chatham House (2020). ‘Patron and Presidents’.

https://www.chathamhouse.org/about/governance/patron-and-presidents tilgået 30.04.2020

Clinton, William Jefferson (1992). Democratic Presidential Nomination Acceptance Address delivered 16th July 1992, New York.

http://www.carrollquigley.net/misc/Clinton-1992-acceptance-speech.htm 30.04.2020

Club of Rome (2020). About us: History. Zürich: The Club of Rome.

https://clubofrome.org/about-us/

Common Dreams (2020). ‘152 House Democrats Join GOP to Reauthorize Abusive Government Surveillance Powers. 12. marts. Portland: Common Dreams.

https://www.commondreams.org/news/2020/03/12/152-house-democrats-join-gop-reauthorize-abusive-government-surveillance-powers

Corbet Report (2020). Search Bilderberg. 
https://www.corbettreport.com/?s=Bilderberg

Costigliola, Frank (1972). ‘The Other Side of Isolationism: The Establishment of the First World Bank, 1929-1930’. The Journal of American History, Vol. 59, No. 3, Dec, pp. 602-620). Oxford: Oxford University Press.

Daily Mail (2018). ‘Undercover at the world’s most secretive society: Mail reporter infiltrates shadowy Bilderberg summit where the West’s power brokers set the world to rights’. Af Sian Boyle, 15. juni. London: Daily Mail.

https://www.dailymail.co.uk/news/article-5850053/Undercover-worlds-elitist-secret-society.html

DaWikipedia 2020. Bilderberg gruppen.

https://da.wikipedia.org/wiki/Bilderberggruppen

DR Nyheder (2010). ’Nyrup til Bilderberg-møde’. Af DR Nyheder

4. jun. København: Danmarks Radio.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/nyrup-til-bilderberg-moede

DR Nyheder (2014). ’Pendanter til Bilderberg: Her er de andre elitenetværk i verden’. Af Louise Damløv30. maj. København: Danmarks Radio.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/pendanter-til-bilderberg-her-er-de-andre-elitenetvaerk-i-verden

DR Nyheder (2015). ‘Bjarne Corydon forlader dansk politik og får toppost i McKinsey’. Af Theis Lange Olsen, 22. dec 2015. København: Danmarks Radio,

https://www.dr.dk/nyheder/politik/bjarne-corydon-forlader-dansk-politik-og-faar-toppost-i-mckinsey

DR Nyheder (2017). ‘Bjarne Corydon: Den ukendte chefstrateg der solgte Dong’. Af Mette Stender Pedersen, 23. november. København: Danmarks Radio.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/bjarne-corydon-den-ukendte-chefstrateg-der-solgte-dong

DR Nyheder (2020a). ’Coronavirus: Seruminstitut vil tjekke danskernes bevægelser med mobildata’. Af Marcel Mirzaei-Fard, Henrik Molthe og Louise Dalsgaard, 23. marts. København: Danmarks Radio.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/coronavirus-seruminstitut-vil-tjekke-danskernes-bevaegelser-med-mobildata

DR Nyheder (2020b). ’Snowden har en advarsel til danske politikere: En virus er skadelig – men ødelæggelsen af rettigheder er dødelig’. Af Marcel Mirzaei-Fard, 24. marts. København: Danmarks Radio.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/snowden-har-en-advarsel-til-danske-politikere-en-virus-er-skadelig-men-oedelaeggelsen

ECFR (2020a). ECFR Council Members. The European Council on Foreign Relations.

https://www.ecfr.eu/council/members

ECFR (2020b). ECFR Leadership. The European Council on Foreign Relations.
https://www.ecfr.eu/about/leadership

CFR (2020c). Brochure. The European Council on Foreign Relations.
https://www.ecfr.eu/page/-/ECFR_brochure_2020.pdf

ECFR (2020d). Councils. The European Council on Foreign Relations.
https://www.ecfr.eu/council

ECFR (2020e). About. The European Council on Foreign Relations.
https://www.ecfr.eu/about

ECFR (2020f). ECFRs New governance and new focus. The European Council on Foreign Relations.
https://www.ecfr.eu/article/ecfrs_new_governance_and_new_focus

ECFR (2017). Report and Consolidated Financial Statements For the Year Ended 31. december 2017. Årsrapport. European Council On Foreign relastions,

https://apps.charitycommission.gov.uk/Accounts/Ends36/0001143536_AC_20171231_E_C.pdf

ECFR (2014). About ECFR. The European Council on Foreign

https://web.archive.org/web/20141107080941/http://www.ecfr.eu/about

Economist Group (2020a). Results and Governance.
https://www.economistgroup.com/results_and_governance/ownership.html tilgået 30.04.2020

Economist Group (2020b). Governance and Governance: Board.
https://www.economistgroup.com/results_and_governance/board.html

Economist Group (2017). Annual Report 2017. London: The Economist Group.

https://www.economistgroup.com/pdfs/Annual_report_2017_FINAL.pdf

Economist Group (2016). Annual Report 2016. London: The Economist Group.

https://www.economistgroup.com/pdfs/Annual_Report_2016_FINAL.pdf

E. L. Rothschild (2020). Chairman Emeritus, Sir Evelyn de Rothschild.

https://www.elrothschild.com/

Estulin, Daniel (2007). The true story of the Bilderberg Group. Waterville: TrineDay LLc.

EU Vestager Conduct (2020). ‘Code of conduct for members of the European Commssion – Annex 1 – declaration of interests – Margrethe Vestager’. 15. januar. Bruxelles: European Commission.

https://ec.europa.eu/commission/commissioners/sites/comm-cwt2019/files/commissioner_declarations/declaration-of-interests-vestager_en.pdf

Federal Reserve (2020). ‘Press Release: Federal Reserve announces establishment of a temporary FIMA Repo Facility to help support the smooth functioning of financial markets’. Washington: Board of Governors of the Federal Reserve System. 31.3.2020.

https://www.federalreserve.gov/newsevents/pressreleases/monetary20200331a.htm

Federal Reserve Bank of New York (1922). Eighth Annual Report of the Federal Reserve Bank of New York for the Year Ended December 31, 1922.  St. Louis: Fraser, Federal Reserve Bank of St. Louis.

https://fraser.stlouisfed.org/title/467/item/17967

Federal Reserve Bank of New York (1927). Eighth Annual Report of the Federal Reserve Bank of New York for the Year Ended December 31, 1927.  St. Louis: Fraser, Federal Reserve Bank of St. Louis.

https://fraser.stlouisfed.org/title/467/item/17972

Federal Reserve Bank of New York (1928). Eighth Annual Report of the Federal Reserve Bank of New York for the Year Ended December 31, 1928.  St. Louis: Fraser, Federal Reserve Bank of St. Louis.

https://fraser.stlouisfed.org/title/467/item/17973

Federal Reserve Bank of New York (1929). Eighth Annual Report of the Federal Reserve Bank of New York for the Year Ended December 31, 1929.  St. Louis: Fraser, Federal Reserve Bank of St. Louis.

https://fraser.stlouisfed.org/title/467/item/17974

Federal Reserve Bank of New York (1930). Eighth Annual Report of the Federal Reserve Bank of New York for the Year Ended December 31, 1930.  St. Louis: Fraser, Federal Reserve Bank of St. Louis.

https://fraser.stlouisfed.org/title/467/item/17975

Federal Reserve Bank of New York (1931). Eighth Annual Report of the Federal Reserve Bank of New York for the Year Ended December 31, 1931.  St. Louis: Fraser, Federal Reserve Bank of St. Louis.

https://fraser.stlouisfed.org/title/467/item/17976

Federal Reserve Bank of New York (1932). Eighth Annual Report of the Federal Reserve Bank of New York for the Year Ended December 31, 1932.  St. Louis: Fraser, Federal Reserve Bank of St. Louis.

https://fraser.stlouisfed.org/title/467/item/17977

Federal Reserve Bank of New York (1940). Eighth Annual Report of the Federal Reserve Bank of New York for the Year Ended December 31, 1940.  St. Louis: Fraser, Federal Reserve Bank of St. Louis.

https://fraser.stlouisfed.org/title/467/item/17985

Ferguson, Niall (2000). The House of Rothschild: Vol. 2 The world’s banker 1849-1998. New York: Penguin Books

Folketinget/Friis (2020). Lykke Friis – CV. København: Folketinget.
https://www.ft.dk/medlemmer/mf/l/lykke-friis

Graz, Jean-Christophe (2003). How Powerful are Transnational Elite Clubs? The Social Myth of the World Economic Forum. Journal New Political Economy Volume 8, 2003 – Issue 3, 321-340.

https://doi.org/10.1080/1356346032000138041

Golub, Robert & Joe Townsend (1977). Malthus, Multinationals, and the Club of Rome. Social Studies of Science, 7(2), 201-222.

https://doi.org/10.1177/030631277700700204

Goldwater, Barry M. (1979). With no apologies: The personal and political memoirs of United States Senator Barry M. Goldwater. New York: William Morrow & Company Inc.

Grose, Peter (1996). Continuing the Inquiry: The Council on Foreign Relations from 1921 to 1996. New York:  The Council on Foreign Relations, Inc.

Grossmann, Johannes (2014). Die Internationale der Konservativen: transnationale Elitenzirkel und private Außenpolitik in Westeuropa seit 1945. München: De Gruyter Oldenbourg.

The Guardian (2010). ‘Bilderberg 2010: Don’t call it a pow-wow!’  Af Charlie Skelton, 9. juni. London: The Guardian. https://www.theguardian.com/world/blog/2010/jun/09/bilderberg-charlie-skelton-2010

The Guardian (2012). ‘Bilderberg 2012: the technocrats are rising at this year’s annual conference’. Af Charlie Skelton, 30 maj. London: The Guardian.
https://www.theguardian.com/world/2012/may/30/bilderberg-2012-technocrats-are-rising

The Guardian (2015). ‘Is the Bilderberg group sinister? Only ever so’. Af Kevin McKenna. 14. juni. London: The Guardian.
https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jun/14/bilderberberg-group-meeting-sinister

The Guardian (2018). ‘Bilderberg 2018: new tech helps oil the wheels of the global elite’. Af Charlie Skelton. 7. juni. London: The Guardian.
https://www.theguardian.com/world/2018/jun/07/bilderberg-2018-new-tech-helps-oil-wheels-global-elite

The Guardian (2020). ‘search Charlie-Skelton’. London: The Guardian.
https://www.theguardian.com/profile/charlie-skelton?page=4

Healey, Denis (1990). The Time of My Life. New York: W.W. Norton & Company.

Herzfeld, Thomas J. & co. (1987). The Investment Trust Year Book 1987-88. The Association of Investment Trust Companies. London: Macmillan Publishers Ltd.

Higgs, Robert (2004). Against Leviathan: Government Power and a Free Society. Oakland, California: The Independent Institute.

The Independent (1994). ‘Letter: Soros and Quantum Fund’. Af Richard Katz, 17. april. London: Independent.

https://www.independent.co.uk/voices/letters/letter-soros-and-quantum-fund-1370584.html

The Independent (1997). ‘Aitken dropped by the Right’s secret club’. Af Chris Blackhurst, 29. juni. London: Independent.
https://www.independent.co.uk/news/aitken-dropped-by-the-rights-secret-club-1258522.html

The Independent.ie (1998). ‘The Power Club’. 19. juni. Dublin: Irish Independent.

https://www.independent.ie/irish-news/the-power-club-26184428.html

The Independent (1999). ‘Dragging Lazards into the 21st century’. Af Andrew Garfield.     25.6.1999 . London: Independent.

https://www.independent.co.uk/news/business/dragging-lazards-into-the-21st-century-1102311.html

The Independent (2016). ‘Bilderberg group meeting: What actually happens at the world’s most secretive gathering of global elites, and who is attending?’. Af Adam Lusher, 7. juni.  London: The Independent.

https://www.independent.co.uk/news/world/bilderberg-group-meeting-what-is-it-and-who-is-attending-global-elites-a7069561.html

Information (2006). ’De mægtiges diskussionsklub’. Af Rasmus Bang Petersen. 9. juni. København: Information

https://www.information.dk/2007/07/maegtiges-diskussionsklub

Internet Archive (2010a). www.bilderbergmeetings.org. Snap Shot 7. juni.

https://web.archive.org/web/20100501000000*/www.bilderbergmeetings.org

Internet Archive (2010b). www.bilderbergmeetings.org. Snap Shot 24.8.
https://web.archive.org/web/20100824210536/http://www.bilderbergmeetings.org/participants_2008.html

Internet Archive (2014). www.bilderbergmeetings.org. Snap Shot 24.10.

https://web.archive.org/web/20141026174023/http://www.bilderbergmeetings.org/latest-conferences.html

Internet Archive (2020). http://www.bilderbergmeetings.org/participants.html https://web.archive.org/web/20141022082211/http://www.bilderbergmeetings.org/participants.html

Jantsch, Erich (1969). Perspectives on planning: Proceedings of the OECD Working Symposium on Long-Range Forecasting and Planning, Bellagio, Italy, October 27-November 2. Perspectives of Planning. Paris: Organisation for Economic Cooperation and Development.

Kopi kan downloades her: https://eric.ed.gov/?id=ED044791

Jewish Encyclopedia (2020). Jacob Schiff.

http://jewishencyclopedia.com/articles/13266-schiff tilgået 30.04.2020 

Jyllandsposten (2015). ‘Fire danskere deltager i den internationale magtelites sommerlejr’. Af Mads Westermann, 9. juni. Århus: Jyllands-Posten.

https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE7779826/fire-danskere-deltager-i-den-internationale-magtelites-sommerlejr1/

Kasun, Jacqueline R. (2005). Doomsday every day: sustainable Economics, Sustainable Tyranny. I Higgs, R. & Close, C. P. (eds). Re-thinking green: alternatives to environmental bureaucracy. Oakland: The Independent Institute. (43-59).

Kasun, Jacqueline R. (1999). The war against population: The economics and ideology of world population control. Second edition. San Francisco: Ignatius Press.

Kellock, Harold (1915). ‘Warburg, the Revolutionist’. The Century Illustrated Magazine. (Pp. 79-86). Maj, 1915. New York: The Century Co.

https://www.unz.com/print/Century-1915may-00079

King, Alexander og Schneider, Bertrand  (1991). The First Global Revolution: A Report by the Council of the Club of Rome. Pantheon Books.
En 1993 udgave af bogen kan læses her:

https://www.scribd.com/doc/2297152/Alexander-King-Bertrand-Schneider-The-First-Global-Revolution-Club-of-Rome-1993-Edition

Kissinger, Henry A. (2020). ‘The Coronavirus Pandemic Will Forever Alter the World Order’. 3. april. South Brunswick, NJ: The Wall Street Journal.

https://www.wsj.com/articles/the-coronavirus-pandemic-will-forever-alter-the-world-order-11585953005

Koire, Rosa (2011). Behind the Green Mask: U.N. Agenda 21. Santa Rosa, CA: The Post Sustainability Press.

KR Foundation (2020a). Connie Hedegaard. København: KR Foundation.
http://krfnd.org/connie-hedegaard/

KR Fondation (2020b). Johan Rockström. København: KR Foundation.

http://krfnd.org/johan-rockstrom/

KR Fondation (2019a). List of Grants 2018. København: KR Foundation.
http://krfnd.org/wp-content/uploads/2019/10/List-of-grants-2018_new_new.pdf

KR Fondation (2019b). List of Grants 2017. København: KR Foundation.
http://krfnd.org/wp-content/uploads/2019/10/List-of-grants_2017_new.pdf

KR Fondation (2019c). List of Grants 2016. København: KR Foundation.
http://krfnd.org/wp-content/uploads/2019/10/List-of-grants_2016_new.pdf

Lundberg, Ferdinand (1937). America’s 60 Families. New York: The Vanguard Press.

Meadows, Donella H; Meadows, Dennis L; Randers, Jorgen & Behrens, William W. (1972). The Limits to growth: A report for the Club of Rome’s Project on the Predicament of Mankind. New York: Universe Books.

MIT Technologyreview (2020a). ‘We’re not going back to normal’. Af Gideon Lichfield, 17.3.2020. Massachusett: The Massachusetts Institute of Technology.

https://www.technologyreview.com/s/615370/coronavirus-pandemic-social-distancing-18-months/ tilgået 30.3.2020

MIT Technology Review (2020b). ’This is what it will take to get us back outside’. Af Gideon Lichfield, 12. april. Massachusett: The Massachusetts Institute of Technology.

https://www.technologyreview.com/2020/04/12/999117/blueprint-what-it-will-take-to-live-in-a-world-with-covid-19/

Moll, Peter H. (1991). From Scarcity to Sustainability: Futures Studies and the Environment – The Role of the Club of Rome. Peter Lang GmbH, Internationaler Verlag der Wissenschaften.

Navarro, Bob (2019). A Synopsis of the Secretary of Commerce. Lulu.com   

New York Times (1972). ‘Club of Rome a Worldwide Organization’.

Feb. 27. New York: The New York Times.

https://www.nytimes.com/1972/02/27/archives/club-of-rome-a-worldwide-organization.html

New York Times (2004). ‘The Nation: Conspiracy Theorists Unite; A Secret Conference Thought to Rule the World’. Af Alan Cowell og David M. Halbfinger, 11. Juli. New York: The New York Times.

https://www.nytimes.com/2004/07/11/weekinreview/nation-conspiracy-theorists-unite-secret-conference-thought-rule-world.html

New York Times (2006). ‘Germany: Farewell to German Politics’. Af Victor Homola, 28. juni. New York: New York Times.

https://www.nytimes.com/2006/06/28/world/europe/28briefs-007.html

NNDB (2020a). Club of Rome. Web intelligence aggregator.
https://www.nndb.com/org/142/000056971/

NNDB (2020b). David Rockefeller. Web intelligence aggregator.

https://www.nndb.com/people/728/000022662/

NNDB (2020c). Averell Harriman. Web intelligence aggregator.

https://www.nndb.com/people/175/000044043/

Nordangård, Jacob (2009). Thoughts leading to action. Delstudie om hvorfor klimapolitik er blevet så hurtigt implementeret. Tema Teknik och Social Forandring. Linköping: Lindköpings Universitet. ISSN 1101-1289

http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:676324/FULLTEXT01.pdf

Nordjyske (2005). ’Connie H. tavs om hemmeligt møde’. 20. juli. Aalborg: Nordjyske Medier.

https://nordjyske.dk/nyheder/connie-h-tavs-om-hemmeligt-moede/fb335f60-4e8f-47f2-a457-471f90eca446

O’Brien, Thomas F. (1999). The Century of U.S. Capitalism in Latin America. Albuquerque: University of New Mexico Press.

Pijl, Kees van der (1997). Atlantic rivaleries and the collapse of USSR. Globalization, Democratozation, and Mulitlateralism (Ed.) Stephen Gill. London: Pelgrave.

Politico (2015). ‘A Jersey Lady and The Economist’. Af Alex Spence og Matthew Karnitschnig. 8.5.2015. Bruxelles: Politico.
https://www.politico.eu/article/economist-magazine-shareholders-british-commerce-rothschild/

Politiken (2009). ‘Thorning møder den hemmelige Bilderberggruppe’. Af Peter Wivel, 10.5. København: Politiken.

https://politiken.dk/indland/politik/art5453071/Thorning-m%C3%B8der-den-hemmelige-Bilderberggruppe

Pratt, Sereno S.  (1904). The Work of Wall Street. New York: D. Appletion & Co. 

Quigley, Carroll (1981). The Anglo-American Establishment. New York: Books in Focus Inc. Tilgængelig online.

http://www.carrollquigley.net/pdf/The_Anglo-American_Establishment.pdf

Quigley, Carroll (1966). Tragedy and Hope: A History of the World in Our Time. New York: The  Macmillan Company.
Tilgængelig online.
http://www.carrollquigley.net/pdf/Tragedy_and_Hope.pdf

Reason.com (2001). ‘Glory Days for Government’. Af Michael Young, 20. september.

Los Angles: Reason Foundation.

https://reason.com/2001/09/20/glory-days-for-government/

Rockefeller, David (2003). Memoirs. New York: Random House.

Ronson, Jon (2001). ‘Who pulls the strings? (part 3)’. 10 March. London: The Guardian.

https://www.theguardian.com/books/2001/mar/10/extract1

Rothbard, Murray N. (2000/1963). America’s Great Depression. 5^th Ed. Auburn, Alabama: The Ludwig von Mises Institute. Opr. 1963.

Spreading Facts (2020). ‘Gideon Lichfield’. Cambridge, MA: Spreading Facts.
https://spreadingfacts.pubpub.org/pub/517coon5%20%20%20%20%20Gideon%20Lichfield

Sutton, Antony C. (1976). Wall Street and the rise of Hitler. Seal Beach, California: 76 Press

Sutton, Antony C. (1985). How the Order Creates War and Revolution. The Order Series, Vol 2. Veritas Publications.

Sutton, Antony C. (1995). Trilaterals over America. Tab Books.

Sutton, Antony C. & Wood, Patrick M. (2017/1979). Trilaterals over Washington. Volumes 1 & 2. Mesa, Arizona: Coherent Publishing. Opr.  (1979) & (1981) The August Corporation.

Sutton, Antony C. (2014/1995). The Federal Reserve Conspiracy. Dauphin Publications Inc, org. 1995.

Tilgængelig online i et scan men med andre sidetal

https://ia600302.us.archive.org/12/items/TheFederalReserveConspiracy_568/The-federal-reserve-conspiracy–By-antony-sutton.pdf

Telegraph (2013). ‘Bilderberg Group 2013: guest list and agenda’. Af Matthew Holehouse, 6. juni. London: The Telegraph.

https://www.telegraph.co.uk/news/politics/10102170/Bilderberg-Group-2013-guest-list-and-agenda.html

Trilateral (2011). Membership list Trilateral Commission 2011. Washington DC: Trilateral Commission.

https://web.archive.org/web/20110927043211/http://www.trilateral.org/download/file/TC%20list%208-11%20(5).pdf

Trilateral (2010). Membership list Trilateral Commission 2010. Washington DC: Trilateral Commission.

https://info.publicintelligence.net/TrilateralList2010.pdf

Trilateral (2020a). Membership list Trilateral Commission 2019. Washington DC: Trilateral Commission.

http://trilateral.org/download/files/TC-MEMBERSHIP-LIST-JANUARY-2020.pdf

Trilateral (2020b). Frequently Asked Questions. Washington DC: Trilateral Commission.

http://trilateral.org/page/17/faq#5

Trilateral (2018). Membership list Trilateral Commission 2018. Washington DC: Trilateral Commission.
http://trilateral.org/download/files/membership/EU%20LIST%204_18(3).pdf

Trilateral (2017). Membership list Trilateral Commission 2017. Washington DC: Trilateral Commission.

https://swprs.files.wordpress.com/2017/07/trilateral-commission-members-2017.pdf

Trilateral (2016). Membership list Trilateral Commission 2017. Washington DC: Trilateral Commission.

http://trilateral.org/download/files/membership/EU_list_5-16.pdf

TV2.dk (2019). ’Connie Hedegaard kaldt ind for at rådgive Mette Frederiksen’.

11. 6. Af Christoffer Løvstrup Bagge. Odense: TV2.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-11-connie-hedegaard-kaldt-ind-for-at-raadgive-mette-frederiksen

US House (1990). Hearings before the Subcommitte on International Scientific Coopration of The Committee on Science, Space, and Technology. US House of Representatives. One hunedred first congress, second session, 26. april. Washington: U.S. Government Printing Office.

Vanderbilt, Frank A. (1935). From farm boy to financier. New York: D. Appleton-Century Company.

Washington Post (1983). ‘MIT Professor Carroll L. Wilson Dies’. Washington: The Washington Post.
https://www.washingtonpost.com/archive/local/1983/01/14/mit-professor-carroll-l-wilson-dies/6c0b639a-7fd8-4428-b06d-e9d493225f5d/

Wikipedia/ClubOfRome (2020). Club of Rome

https://en.wikipedia.org/wiki/Club_of_Rome

Wikipedia/Young (2020). Owen D. Young.
https://en.wikipedia.org/wiki/Rockefeller_Foundation   

Wikipedia/Erich Jantsch.
https://en.wikipedia.org/wiki/Erich_Jantsch

Wikipedia/Harrimann (2020). Averell Harrimann.

https://en.wikipedia.org/wiki/W._Averell_Harriman

Wood, Patrick M (2015). Technocracy rising: The Trojan horse of global transformation. Esa, AZ: Coherrent Publishing.

World Bank Live (2020). ‘Featured Speaker: Lynn Forester de Rothschild’. Washington: World Bank

World Bank (2013). ‘Contacts with member countries: Denmark Correspondence’. Declassified WBG documents. Washington: The World Bank.

http://pubdocs.worldbank.org/en/472441389631299198/wbg-archives-1771016-o.pdf

https://live.worldbank.org/experts/lynn-forester-de-rothschild

Zakaria, Fareed (1998). From Wealth to Power: The Unusual Origins of America’s World Role. Princeton: Princeton University Press

***

Noteapparat

¹ Quigley var ikke nogen obskur konspiratorisk personage. Han var tværtimod en prominent Ivy League intellektuel, der havde undervist på både Harvard og Princeton Universiteterne. Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, der ligesom de fleste amerikanske præsidenter i nyere tid selv er associeret med netværket, refererede endog til Quigley i sin præsidentkandidatnomineringstale for det demokratiske parti 16.7.1992 (Clinton 1992).

I den 1348 siders tykke bog Tragedy and Hope: A History Of The World In Our Time, nævner Quigley, at han i begyndelsen af 1960’erne fik lov af netværket til at studere nogle af dets hemmelige papirer og rapporter. Endvidere at han på det personlige niveau ikke havde nogen aversioner mod netværket eller de fleste af dets mål (Quigley 1996, 950). Bogen var ikke en bog om Netværket, men en historiebog, der omhandlede perioden 1895-1950, men som læser i dag står det klart, at der er materiale gemt i de mange sider, som almindelig historieundervisning ikke inddrager.

² Lundberg skriver:

Fru John D. Rockefeller, jr., er datter af den afdøde senator Nelson W. Aldrich, den velhavende Rhode Island-købmand og hersker over offentlige forsyningsselskaber. Winthrop W. Aldrich, hendes bror, er således svogeren til Rockefeller. At en sådan alliance har økonomisk og finansiel betydning kan ses af den strategiske tilstedeværelse af Aldrich som formand for den Rockefeller-kontrollerede Chase National Bank, landets største bankinstitution (Lundberg 1937, 9-10, egen oversættelse).

³ Quigley skriver, at tænketanken Royal Institute of International Affairs reelt var en frontgruppe for Milner Group (Quigley 1981, 182). Blandt de øverstrangerende i Milner-gruppen var personer som Nathan Rothschild, Alfred Milner, Abe Bailey, Archibald Primrose Earl of Roseberry, Lionel Curtis, Vicount Waldorf Astor og Lady Nancy Astor (Quigley 1981, 311-312). I perioden 1908-1911 skabtes en række halvhemmelige diskussion- og lobbygrupper, de såkaldte Round Table Grupper, men i sidste instans opererede de på vegne at Lord Alfred Milner (Rhode’s Trust) (Quigley 1966, 950).

   Milner Group har været i stand til at skjule sin eksistens for offentligheden, på trods af at den har haft markant historisk indflydelse. Ifølge Quigley skabte den blandt andet den Sydafrikanske Union i 1906-1910, den lancerede ideen og navnet British Commonwealth of Nations i 1908-1918, den influerede Lloyd George’s krigsadministration fra 1917-1919, den dominerede den britiske delegation under fredskonferencen i 1919, den var stærkt involveret i grundlæggelsen og driften af League of Nations, den udøvede hovedindflydelse på britisk politik i forhold til Irland, Palæstina og Indien i perioden 1917-1945, den har kontrolleret The Times i mere end 50 år, med meget mere (Quigley 1981, 5).

   JP Morgan i USA og Milner Group førte en parallel politik i forhold The League of Nation i mellemkrigstiden med det ultimative endemål at arbejde mod en verdensregering (Quigley 1981, 259), og søsterorganisationen Council On Foreign Relations (CFR) blev dannet som en frontorganisation for især J. P. Morgan sammen med de mindre amerikanske Round Table Grupper (Quigley 1966, 952). JP Morgan var altid stærkt repræsenteret i CFR (Quigley 1966, 191), og Milner Group har altid haft en nære forbindelser med J.P. Morgan og forskellige afdelinger af Carnegie Trust (Quigley 1981, 183).
   I 1929 modtog Royal Institute of International Affairs funding fra en række vigtige korporationer, som alle havde en eller flere bestyrelsesmedlemmer fra Milner Group, f.eks. Bank of England, Barclay’s Bank, Baring Brothers, British American Tobacco Company, the Ford Motor Company, Lazard Brothers, Lloyd’s Bank, Reuters, Rothschild and Sons, the Westminster Bank, men siden 1939 var de vigtigste velgørere af instituttet Astor-familien og Sir Henry Price (Quigley 1981, 190). Royal Institute of International Affairs modtog også donationer fra Rockefeller Foundation (Quigley 1981, 189).

⁴ Den engelske økonomiprofessor Angus Maddison er en af de akademikere, der er kendt for at have lavet historiske statistiske analyser af økonomisk udvikling i forhold til lande og territorier. En artikel fra 2018, hvor Maddisons oprindelige opgørelser sammenlignes med nogle nye opgørelser baseret på revisioner, indikerer, at Storbritaniens BNP pr. capita var klart større end USA’s i 1870, på ca. samme størrelse i 1910 og klart mindre i 1950 (Bolt, Inklaar, Robert, Jong & Zanden  2018, 17). Men hvis man alene kigger på industriel produktion, f.eks. stålproduktion og olieudvinding, så var væksten i USA eksplosiv allerede i sidste tredjedel af 1800-tallet. I 1885 havde USA overhalet England i industriproduktion (Zakaria 1998, 45-46).

⁵ Quigley betegnede periodens USA som monopolkapitalisme domineret af Morgan og Rockefeller som de to største magtenheder:
Rockefeller skiftede fokus fra olieområdernes monopol til New York bankkredse gennem Chase National Bank. Snart voksede familiære såvel som økonomiske alliancer op mellem Morgans, Whitneys og Rockefellers, først og fremmest gennem familieforbindelser med Payne og Aldrich.

   I næsten halvtreds år fra 1880 til 1930 tilnærmede den finansielle kapitalisme sig en feudal struktur, hvor to store magteenheder, centreret i New York, dominerede en række mindre magtfulde enheder, både i New York og i provinsbyer.

   Denne struktur, som den eksisterede i 1920’erne, kan ikke opsummeres kort, da den infiltrerede alle aspekter af det amerikanske liv og specielt alle grene af det økonomiske liv. I centrum var en gruppe på under et dusin investeringsbanker, som på højden af deres magt stadig forblev ikke-inkorporeret private partnerskaber. De inkluderede J. P. Morgan; Rockefeller-familien; Kuhn, Loeb og Company; Dillon, Read & Company; Brown Brothers and Harriman – med flere. Hver af disse var forbundet i organisatoriske eller personlige forhold med forskellige banker, forsikringsselskaber, jernbaner, forsyningsselskaber og industrivirksomheder. Resultatet drejede sig om at danne et antal net med økonomisk magt, hvoraf de vigtigere var centreret i New York (Quigley 1966, 530, egen oversættelse).

⁶ En af deltagerne i det hemmelige møde, Frank Vanderlip, brugte i sin biografi ordene: ’Jeg var lige så hemmelig, faktisk lige så lusket, som en konspirator’ om end han følte at have været involveret i patriotiske handlinger (Vanderbilt 1935, 210).

⁷ Som medlem af tre House Sub-Committes, vedrørende bankforretning og valuta, havde Paul gode forudsætninger til at forstå, hvordan den økonomiske magt fungerer bag linjerne, herunder hvordan denne magt omsættes til politisk magt og i sidste instans kontrol over USA.

⁸ Det hemmelige Jekyll Island møde havde følgende syv deltagere: Paul Warburg, partner i Kuhn-Loeb Company New York; Frank Vanderlip, Præsident for National City Bank Of New York (han repræsenterede Rockefellers interesser); Henry P. Davidson, senior partner i J. P. Morgan Company; Charles D. Norton Præsident for J. P. Morgans affilierede First National Bank of New York; Benjamin Strong,  Præsident for Bankers Trust (som var kontrolleret af J.P. Morgan); Senator Nelson Aldrich, chef for National Monetary Commission, (hvis datter var gift med Rockefeller) og Abraham Piatt Andrew, økonom og fungerede privatsekretær for Aldrichs (Sutton 1995/2014, 53-57; Lundberg 1937, 121).

Reelt var der tale om en triade, J. P. Morgan, Rockefeller og Kuhn-Loeb, da både National City Bank, Bankers Trust og First National Bank var kontrolleret af J. P. Morgan gruppen og Rockefellers Standard Oil (Sutton 1995/2014, 54).

⁹ Rothschild-dynastiet var til stede i USA gennem forskellige samarbejdspartnere f.eks. Kuhn-Loeb og M. M. Warburg; Rothschild havde sin egen agent i August Belmont; og mellem 1873 og 1877 var N. M. Rothschild involeret i at udstede for £267 mio. i amerikanske obligationer, blandt andet i syndikat med Junius Morgans (Junius var J. P Morgans far) gruppe og First National Bank of New York (Ferguson 2000, 348, 396, 471).

Mindre end to uger efter at Første Verdenskrig brød ud, forespurgte J. P. Morgan & Co. hos Secretary of State, William Jennings Bryan, om der ville være nogen officiel indsigelse mod at yde et lån til den franske regering gennem Rothschilds (Lundberg 1937, 136).

Jacob Schiff, hvis far var børsmægler for Rothschild i Frankfurt, blev chef for Kuhn- Loeb i New York (Jewish Encyclopedia 2020). Sereno S. Pratt, redaktør på Wall Street Journal, nævner i sin bog om Wall Street fra 1904, at Wall Streets håndfuld af store private internationale bankhuse repræsenterer den samme magt som den, Rothschild så længe har besiddet i Europa. Bankhuse som J. P. Morgan & Company, kan være tætte allierede gennem partnerskabsforbindelser til andre magtfulde firmaer i London og Philadelphia. Eller de repræsenterer Europas store bankfirmaer og institutioner, såsom August Belmont & Company repræsenterer Rothschild’erne’ (Pratt 1904, 238).

Pratt skriver også, at Rothschild udbævnte August Belmont til at repræsentere sig i New York, en forbindelse som deres efterfølgere har opretholdt lige siden (Pratt 1904, 9). August Belmont var oprindeligt ansat hos Rothschild bankhus i Frankfurt og slog sig ned i New York i 1837 som agent for sin tidligere arbejdsgiver gennem firmaet August Belmont and Company (Britannica 2020).

¹⁰ Sutton skriver: ”Præsidenten og Kongressen har meget lidt, om overhovedet nogen, indflydelse på systemets politik. Kongressen overleverede alle monetære beføjelser til centralbanken i 1913… Kongressen har aldrig undersøgt Fed [Federal Reserve] og det er meget usandsynligt, at den vil gøre det… Hvorfor al den hemmeligholdelse og forsigtighed? Simpelthen fordi Fed har et juridisk monopol på de penge, den fik tildelt af Kongressen ved procedurer i 1913, der var forfatningsmæssigt ulovlige og svigagtige.

De fleste i Kongressen havde ingen idé om indholdet af Federal Reserve-loven  underskrevet af præsident Woodrow Wilson, som stod i gæld til Wall Street. Federal Reserve har magten til at skabe penge. Disse penge er fiktion, skabt ud af intet. Det kan være penge i form af kredit skabt gennem udlånsfaciliteten [the discount window], hvorfra andre banker låner til diskontorente, eller det kan være pengesedler, der er trykt af statskassen [Treasury] og solgt til Fed og betalt af Fed-oprettede midler.

Kort fortalt har denne private gruppe af bankfolk et pengemaskinemonopol” (Sutton 2014/1995, 1-2, egen oversættelse).

¹¹ Lundberg skriver, at det endelige ’Warburg-Wall Street-udkast’ til Federal Reserve-loven var ’overfladisk revideret af Wilson og Senator Carter Glass fra Virginia’, og det var reelt Jekyll Island mødedeltagernes centralbanksplan forklædt i smart jargon.
”Vidende om avancerede finanser manipulerede Strong i mange år landets monetære system på vegne af direktører, der repræsenterede New Yorks førende banker. Under Strong blev reservesystemet, uden mistanke fra nationen, bragt i sammenkoblede forbindelser med Bank of England og Bank of France, hvilket i høj grad styrkede den finansielle materie i den politiske status quo i den vestlige halvkugle. Mens Wall Street under og efter verdenskrigen bevægede sig mod evigt voksende profit, så gik landmændene, som systemet angiveligt var blevet skabt til at hjælpe, fra dårligt til værre” (Lundberg 1937, 121-123, egen oversættelse).

¹² Som eksempel annoncerede Federal Reserve den 31.3.2020 en såkaldt midlertidig ‘FIMA Repo Facility’, d.v.s. at centralbanker og andre internationale monetære myndigheder med konti i Federal Reserve Bank of New York får mulighed for midlertidigt at bytte deres amerikanske statsobligationer, der ligger hos Federal Reserve, for amerikanske dollars, som derefter kan stilles til rådighed for institutioner på deres respektive markeder (Federal Reserve 2020).

¹³ Den amerikanske historieprofessor Frank Costigliola nævner, at Bank For International Settlements udsprang fra USA, især fra New York City, hvor internationale bankører samarbejdede om ’at etablere en verdensfinansiel orden som inkorporerede de føderale principper fra det amerikanske centralbankssytem’ (Costigliola 1972, 602). Han fremhæver personer som Owen D. Young, J. P.  Morgan, Jackson Reynolds og Gates W. McGarrah i samarbejde med Federal Reserve Bank of New York (ibid).
   Owen D. Young havde været direktør i Federal Reserve Bank of New York siden 1923, blev vicebestyrelsesformand fra 1927 til og med 1935, så bestyrelsesformand fra 1936 til og med 1940 (Federal Reserve Bank of New York 1940, 47). Ifølge Wikipedia var var han Trustee hos Rockefeller Foundation fra 1922 til 1939, han var grundlægger af Radio Corporation of America ejet af General Electric, og administrerende direktør i GE (Wikipedia/Young 2020). Yderligere var han direktør og medlem af CFR [Council On Foreign Relations] fra 1927-1940 (Grose 1996, 69).
   Sutton påpeger, at det var chefen for den tyske centralbank Hjalmer Schacht, der skabte ideen til det, der blev til Bank For International Settlements:

   De konkrete detaljer blev udarbejdet på en konference ledet af Jackson Reynolds, ’en af de førende bankfolk i New York,’ sammen med Melvin Traylor fra First National Bank of Chicago, Sir Charles Addis, tidligere hos Hong Kong og Shanghai Banking Corporation, og forskellige franske og tyske bankfolk (Sutton 1976, 26, egen oversættelse).

   Sutton forklarer videre, at samarbejdet mellem Schacht i Tyskland og J. P. Morgans interesser i New York kun var et element i ’et ambitiøst system af samarbejde og internationale alliancer til at opnå verdenskontrol’:

¹⁴Sutton skriver:
I 1920erne såvel som i 1980erne påvirkede New York Federal Reserve Systemet, Bank of England, den tyske Reichsbank og Banque de France mere eller mindre det politiske apparat i deres respektive lande indirekte gennem kontrol med pengemængden og oprettelsen af det monetære miljø.

   Mere direkte indflydelse blev skabt ved at levere politiske fondsmidler til eller tilbagetrække støtte fra politikere og politiske partier… Politikere, der er modtagelige over for den finansielle kapitalismes mål, og akademikere med masser af gode ideer til verdenskontrol, som er nyttige for de internationale bankfolk, holdes fast i et jerngreb af et system med belønninger og sanktioner.

   I begyndelsen af 1930’erne var det ledende instrument for dette internationale system for finansiel og politisk kontrol… Bank For International Settlements… [Det] fortsatte sit arbejde under 2. verdenskrig som det medium, hvorigennem bankfolkene – som tilsyneladende ikke var i krig med hinanden – fortsatte en gensidig fordelagtig udveksling af ideer, information og planlægning beregnet til verden efter krigen. Som en forfatter bemærkede, betød krig ingen forskel for de internationale bankfolk (Sutton 1976, 26, egen oversættelse).

¹⁵ O’Brien skriver, at i slutningen af 1930’erne, blev Rockefeller Foundation og Ford Foundation hoveddonorer af økonomiske midler til CFR [Council On Foreign Relations] (O’Brien 1999, 105). I CFRs egen historieskrivning fremgår det, at store fonde som Rockefeller Foundation, Carnegie Corporation og Ford Foundation trådte til i løbet af 1950’erne med støtte, så CFR kunne udvides til at blive ’en førende kraft for USAs internationale opmærksomhed’ (Grose 1996, 29).

   Man kan af samme materiale se, hvordan navnet David Rockefeller begynder at optræde påfaldende centralt fra ca. 1950: Han blev medlem af CFR omkring 1940, Direktør i CFR fra perioden 1949 og frem, vicepræsident for CFR i perioden 1950–70 og endelig bestyrelsesformand i perioden 1970–85 (Grose 1996, 59, 62, 69, 72). I CFR-materialet understreges det, hvordan det med David Rockefeller, chefen for Chase Manhattan Bank, som den nye bestyrelsesformand førte til ’en fundamental renovering’ af lederskabet i CFR i 1970erne (Grose 1996, 56).

¹⁶ Sutton nævner, at Prince Bernhard af Holland havde haft 18 måneders service i det nazistiske SS i starten af 1930erne – og at han efterfølgende arbejdede for I.G. Farbens statistiske afdeling VOWI, som udførte efterretningsarbejde for det nazistiske regime. Men I. G Farben var på trods af Anden Verdenskrig stadig forbundet til Netværket i New York via dets amerikanske afdeling, der havde bestyrelsesmedlemmer fra f.eks. ’Ford Motor Company, Paul Warburg fra Bank of Manhatten og Charles E. Mitchell fra Federal Reserve Bank of New York’ (Sutton 1976, 37-39).

¹⁷ Som eksempel har deltagende danske politikere alene været fra Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Det Radikale Venstre. Danske politikere, der har deltaget i Bilderberg Group-møder inkluderer:

Socialdemokratiet: Bjarne Corydon, Helle Thorning-Schmidt, Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregaard, Jens Otto Krag, Per Hækkerup, Jens Kampmann.

Konservative Folkeparti: Connie Hedegaard, Nils Wilhjelm.

Venstre: Søren Pind, Anders Fogh Rasmussen, Uffe Ellemann-Jensen, Poul Hartling.

Radikale Venstre: Margrethe Vestager

Listen er baseret på følgede kilder: Nordjyske 2005, Information 2006, Bilderberg Meetings 2020a, Bilderberg Meetings 2020b, DR Nyheder 2014, DR Nyheder 2010, Berlingske 2014a, Worldbank 2013. Det er tænkeligt, at der eksisterer politikere, der ikke er medtaget, især fra de tidlige år, hvor Bilderberg Group var ukendt for offentligheden og medierne. 
Der har tilsyneladende kun været en dansk politiker i styregruppen, og det er Connie Hedegaard, som er Danmarks nuværende repræsentant (Bilderberg Meetings 2020b).

Danske medlemmer fra styregruppen har hyppigst bestået af chefredaktører for mainstreammedierne: Töger Seidenfaden (Politiken), Terkel M. Terkelsen, (Berlingske), Aage Deleuran (Berlingske), Nils Nørlund (Berlingske).

Andre nyere danske medlemmer af styregruppen var Anders Eldrup, tidligere administrerende direktør i Dong, og Ulrik Federspiel, tidligere ambassadør i USA og tidligere vicepræsident i Haldor Topsøe (ibid).

   Bilderberg Group’s officielle website viser en liste over deltagerne fra det sidst afholdte møde i 2019 (Bilderberg Meetings 2020c). Heraf fremgår det, at følgende fire danskere deltog ved sidste møde:

Ulrik Vestergaard Knudsen, Deputy Secretary-General, OECD

Lars Findsen, Director, Danish Defence Intelligence Service

Connie Hedegaard, Chair, KR Foundation

Ved brug af den historiske internetsøgemaskine Internet Archive kan man gå så langt tilbage som 2010, og her er det muligt at se deltagerlister fra årene 2008 og frem.

   Det danske Wikipedia (DaWikipedia 2020) har en udmærket oversigt over danske deltagere gennem tiden, men ikke alle deltagere er opført.

¹⁸ Optællinger fra Bilderberg Group’s eget website viser f.eks. 11 deltagende personer, der kommer fra centralbanker i perioden 2014–2019:

Knot, Klaas H.W. – President, De Nederlandsche Bank NLD;

Coeuré, Benoît – Member of the Executive Board, European Central Bank INT;

Poloz, Stephen S. – Governor, Bank of Canada CAN;

Zanias, George – Chairman of the Board, National Bank of Greece GRC;

McKay, David I. – President and CEO, Royal Bank of Canada CAN;

Coeuré, Benoît – Member of the Executive Board, European Central Bank INT;

Wunsch, Pierre – Vice-Governor, National Bank of Belgium BEL;

Carney, Mark J. – Governor, Bank of England GBR;

Fischer, Stanley – Former Vice-Chairman, Federal Reserve; Former Governor, Bank of Israel USA;

Rossi, Salvatore – Senior Deputy Governor, Bank of Italy ITA;

Coeuré, Benoît – Member of the Executive Board, European Central Bank INT;
(Internet Archive 2020).

¹⁹ En søgning på The Guardians website viser, at Skelton har rapporteret siden 2009 (Guardian 2020).

²⁰ Den historiske søgemaskine Internet Archive indikerer, at Bilderberg Group’s officielle website første gang havde en opdatering i 2010 (Internet Archive 2010). Via Internet Archive kan man (stadig) få adgang til de fleste af deltagerlisterne fra årene 2008 til 2019.

²¹ Bill Clinton deltog i 1991 inviteret af Vernon Jordan, bestyrelsesmedlem i Lazard Bank (Guardian 2012), i 1993 blev han præsident. Tony Blair deltog i 1993, inden han blev premierminister (The Independent 2016). Helle Thorning-Schmidt deltog i 2009 (Politiken 2009), i 2011 blev hun statsminister. I 2005 skrev BBC, at alle nyere præsidenter for Den Europæiske Kommission deltog i et Bilderberg-møde, inden de blev udpeget (BBC 2005).

²² Den canadiske journalist Daniel Estulin beskriver i sin bog om Bilderberg Group, hvordan han har været i kontakt med mødedeltagere, som har valgt at bringe hemmelig information videre til ham (Estulin 2007, 7-11).

²³ I dansk sammenhæng er det som eksempel værd at fremhæve milliardsalget af 19% af de statslige aktier i energiselskabet DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i starten af 2014.

En helt central person i salget var daværende finansminister Bjarne Corydon,  som deltog i Bilderberg Group-mødet i 2013 (DR 2017, Telegraph 2013, Internet Archive 2014).
Dongs forhenværende administrerende direktør, Anders Eldrup, havde siddet i styregruppen i Bilderberg Group og havde deltaget i mange Bilderberg Group-møder forud for Corydons deltagelse, f.eks. i perioden 2008-2011 (Internet Archive 2014, Internet Archive 2010b, Bilderberg Meetings 2020b).

Det er ikke utænkeligt, at det var Anders Eldrup som inviterede Corydon til mødet i 2013.

Yderligere blev Bjarne Corydon sammen med Margrethe Vestager anset for at have ’været chefarkitekterne bag regeringens økonomiske politik’ under Thorning-perioden og udnævnt af Berlingske Business Magasin til de to mest magtfulde politiske personer i Danmark i 2014 (Berlingske 2014b).
I 2014 deltog Margrethe Vestager i Bilderberg Group-møde i sin egenskab af økonomi- og indenrigsminister (Jyllands-Posten 2015, Internet Archive 2014). Således ikke to ubetydelige politiske personer, der var blevet rekrutteret ind i Bilderberg Group’s netværk.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun var gennem salget af Dong-aktier, at Corydon potentielt set gik Netværkets ærinde. Corydon blev af mainstreammedierne udnævnt som den hovedansvarlige for, at konsulentvirksomheden McKinsey fik lov til at udvikle ’en ny ledelsesmodel for den offentlige sektor i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen’ (DR Nyheder 2015). Det førte f.eks. til kontroverser med den danske lærerstand i foråret 2013, da folkeskolereformen skulle føres ud i livet (DR Nyheder 2017). Enhedslisten og SF beskyldte Corydon for at indføre ’for meget målstyring af medarbejderne’ (DR Nyheder 2015). Enhver bevægelse mod mere centralisering, hvor individer bliver styret og overvåget, er helt central i Netværkets visioner for menneskehedens fremtid.

   Efter valgnederlaget fik Corydon så en direktørstilling i selve det McKinsey, som staten havde betalt for at udarbejde centraliseringer i den offentlige sektor (DR Nyheder 2015). I 2018 blev Corydon ansat som ny administrerende direktør og chefredaktør på Børsen (Børsen 2017). Man må antage, at Børsen ikke vil bringe kritiske artikler om Netværkets aktiviteter.

Vestager, der allerede havde haft en berøring med Netværket, som medlem af Trilateral Commission i 2010 og 2011, er efterfølgende blevet optaget i European Council On Foreign Relations (EU Vestager Conduct 2020, ECFR 2020, Trilateral 2011/2010). …

   Måske er det en simpel fejl, men det er påfaldende, at Vestager ikke har opført sit medlemskab af European Council On Foreign Relations rigtigt i sin personlige ’code of conduct’ deklaration i EU. Under punktet ’andre udenomsaktiviteter’ står der ’European Council On Foreign Affairs’ i stedet for ’European Council On Foreign Relations’ (EU Vestager Conduct 2020). Men Vestager optræder på medlemslisten for European Council On Foreign Relations (ECFR 2020).

²⁴ Her et udpluk af temaoverskrifter fra de sidste 6 års Bilderberg Group-mmøder, som indikerer, at disse emner optager Netværket:

2019: Den kunstige intelligens’ etik, bevæbningen af sociale medier, cybertrusler

2018: Kunstig intelligens, ’post-sandheds’-verdenen

2017: Krigen om information. Hvorfor vokser populisme?

2016: Cybersikkerhed

2015: Kunstig intelligens, cybersikkerhed

2014: Eksisterer privatlivets fred, Hvor speciel er forholdet inden for efterretningsdeling?

(Bilderberg Meetings 2020c).

²⁵ Her personer relateret til efterretningstjenester og Big Tech Corp på deltagerlister fra de sidste 6 års Bilderberg Group-møder [efternavnet står først] (Internet Archive 2020; Bilderberg Meetings 2020c):

2014

USA Alexander, Keith B, Former Commander, U.S. Cyber Command; Former Director, National Security Agency

USA Hockfield, Susan, President Emerita, Massachusetts Institute of Technology

USA, McAfee, Andrew, Principal Research Scientist, Massachusetts Institute of Technology

GBR, Micklethwait, John, Editor-in-Chief, The Economist

INT Reding, Viviane, Vice President and Commissioner For Justice, Fundaments Rights And Citizenship European Commission

GBR Sawers, John, Chief, Secret Intelligence Service

USA Schmidt, Eric Executive Chairman, Google Inc

2015

DNK Ahrenkiel, Thomas, Director, Danish Intelligence Service (DDIS)

USA Donilon, Thomas E., Former U.S. National Security Advisor; Partner and Vice Chair, O’Melveny & Myers LLP

DNK Markus Lassen, Christina, Head of Department, Ministry of Foreign Affairs, Security Policy and Stabilisation

USA Schmidt, Eric E., Executive Chairman, Google Inc., USA

2016

CAN Bengio, Yoshua, Professor in Computer Science and Operations Research, University of Montreal

GBR Hassabis, Demis, Co-Founder and CEO, DeepMind

DNK Pind, Søren, Minister of Justice

ITA Ratti, Carlo, Director, MIT Senseable City Lab

USA Schmidt, Eric E., Executive Chairman, Alphabet Inc.

2017

USA Cohen, David S., Former Deputy Director, CIA

GBR Houghton, Nicholas, Former Chief of Defence

DNK Pind, Søren, Minister for Higher Education and Science

USA Schmidt, Eric E., Executive Chairman, Alphabet Inc.

USA  Thiel, Peter, President, Thiel Capital

2018

USA Burns, William J., President, Carnegie Endowment for International Peace

ITA Cattaneo, Elena, Director, Laboratory of Stem Cell Biology, University of Milan

USA Cohen, Jared, Founder and CEO, Jigsaw at Alphabet Inc.

TUR Dagdeviren, Canan, Assistant Professor, MIT Media Lab

USA Hwang, Tim, Director, Harvard-MIT Ethics and Governance of AI Initiative

INT Ischinger, Wolfgang, Chairman, Munich Security Conference

USA Petraeus, David H., Chairman, KKR Global Institute

USA Turpin, Matthew, Director for China, National Security Council

2019

USA Cohen, Jared, Founder and CEO, Jigsaw, Alphabet Inc.

USA Daniels, Matthew, New space and technology projects, Office of the Secretary of Defense

USA Ellis, James O., Chairman, Users’ Advisory Group, National Space Council

DNK Findsen, Lars, Director, Danish Defence Intelligence Service

GBR Fleming, Jeremy, Director, British Government Communications Headquarters

USA Petraeus, David H., Chairman, KKR Global Institute

USA Pottinger, Matthew, Senior Director, National Security Council

USA Schmidt, Eric E., Technical Advisor, Alphabet Inc.

TUR Sitti, Metin, Professor, Koç University; Director, Max Planck Institute for Intelligent Systems

GBR Suleyman, Mustafa, Co-Founder, Deepmind

USA Thiel, Peter, President, Thiel Capital

USA Turpin, Matthew, Director for China, National Security Council

Interessant i virussammenhæng er 2016 FRA Charpentier, Emmanuelle, Director, Max Planck Institute for Infection Biology og 2018 ITA Cattaneo, Elena, Director, Laboratory of Stem Cell Biology, University of Milan.

²⁶Suttons to bøger blev oprindeligt skrevet i 1979 og 1981. Det fremgår, at der på det tidspunkt var tre danske medlemmer af Trilateral Commission, men Sutton navngiver kun arbejdsminister Svend Auken og miljøminister Ivar Nørgaard (Sutton & Wood 1979, 278). 

²⁷ I 1977 bestod den nordamerikanske administrerende afdeling af Trilateral Commission af i alt 12 personer, heraf var 3 fra Chase Manhattan (Rockefeller, Coleman og Kissinger), en var tidligere præsident af Federal Reserve Bank of Minneapolis (MacLaury), en var formand for Federal Reserve Board (Miller) og en var fagforeningschef (Abel) (Sutton & Wood 1979, 47-48).

²⁸ Sutton & Wood har en liste af tænketanke, fonde og universitets-organisationer, der er forbundet til Trilateral Commission, f.eks. Brookings Institution, Columbia University, Harvard University, MIT, Rockefeller Foundation, Ford Foundation, Carnegie Endowment For International Peace, CBS, Time Inc, mv.

²⁹ Ifølge Trilateral Commissions website (Trilateral 2020a).

* indikerer medlem af Executive Committee of Trilateral Commission.

JPMorgan Chase & Co og Goldman Sachs er repræsenteret med henholdsvis 4 og 3 medlemmer:

Vittorio Grilli, Chairman of Italy and Chairman of the Corporate & Investment Bank, EMEA at J.P. Morgan, London; former Minister of Finance of Italy;

Jacob A. Frenkel, Chairman, JPMorgan Chase International, JPMorgan Chase & Co., New York; Chairman of the Board of Trustees, The Group of Thirty (G30); former Governor, Bank of Israel;

Jacobo Roa-Vicens, Vice President of Systematic Macro Trading Quantitative Research, JP Morgan Chase & Co. Centre for Computational Statistics and Machine Learning, University College London;

Diana Farrell, Chief Executive Officer and President, JPMorgan Chase Institute, Washington; former Deputy Director, National Economic Council, and Deputy Assistant to the President for Economic Policy;

Kim Kihwan, International Advisor, Goldman Sachs, Seoul; Honorary Asia Pacific group member;

*Shigemitsu Sugisaki, Vice Chairman, Goldman Sachs Japan Co., Ltd., Tokyo; former Deputy Managing Director, International Monetary Fund (IMF);

Vladimír Dlouhý, President of the Czech Chamber of Commerce; International Advisor, Goldman Sachs; former Czechoslovak Minister of Economy; former Czech Minister of Industry & Trade, Prague

Der er 18 medlemmer som er relateret til forskellige landes centralbanker:

*Paul A. Volcker, former Chairman, Board of Governors, U.S. Federal Reserve System;

Lael Brainard, Member, U.S. Federal Reserve’s Board of Governors, Washington;

Jacob A. Frenkel, Chairman, JPMorgan Chase International, JPMorgan Chase & Co., New York; Chairman of the Board of Trustees, The Group of Thirty (G30); former Governor, Bank of Israel;

Cesar Consing, President of the Bank of the Philippines Islands (BPI), Manila;

*Tarisa Watanagase, Former Governor of the Bank of Thailand;

Marek Belka, Member of the European Parliament, ECON Committee (S&D Group), Brussels; former President, National Bank of Poland; former Prime Minister and Minister of Finance of Poland, Warsaw;

*Mugur Isarescu, Governor, National Bank of Romania, Bucharest; former Prime Minister;

Klaas Knot, President, Dutch Central Bank, Amsterdam;

Ewald Nowotny, Governor of the Austrian National Bank; former Chief Executive Officer, BAWAG P.S.K., Vienna;

Lucas Papademos, Member and former President of the Academy of Athens and holder of the Chair in Economic Sciences; Honorary Governor of the Bank of Greece; Senior Fellow at the Center for Financial Studies, Goethe University, Frankfurt; former Prime Minister of Greece; former Vice-President of the European Central Bank, Athens;

Olli Rehn, Chairman of the Board, Bank of Finland, Helsinki; former European Commissioner;

Jean-Pierre Roth, Member of the Board of Directors of MKS (Switzerland); former Chairman of the Swiss National Bank, Geneva;

Lars Rohde, Governor by Royal Appointment, Chairman of the Board of Governors, National Bank of Denmark, Copenhagen;

Miroslav Singer, former Governor, Czech National Bank, Prague;

*Ivan Šramko, Chairman of Council for Budget Responsibility; former Governor of the National Bank of Slovakia, Bratislava;

*György Surányi, Professor of Finance, Corvinus University, Budapest; former Chairman, Central European International Bank (CIB); former President of the National Bank of Hungary;

*Jean-Claude Trichet, Chairman, Group of Thirty; Chairman, Bruegel, Brussels; Honorary Governor, Banque de France; former President of the European Central Bank; European Chairman, Trilateral Commission, Paris;

Jacob A. Frenkel, Chairman, JPMorgan Chase International, JPMorgan Chase & Co., New York; Chairman of the Board of Trustees, former Governor, Bank of Israel;

³⁰ Eksempler på medlemsrelationer mellem Bilderberg Group og Trilateral Commission (Trilateral 2020a, Bilderberg Meetings 2020a, Bilderberg Meetings 2020b, Internet Archive 2014, Internet Archive 2020).
* indikerer medlem af Executive Committee of Trilateral Commission.

Nuværende medlem af Steering Committee i Bilderberg Group og nuværende medlem af Trilateral Commission:

Eric Schmidt, Technical Advisor and Board Member, Alphabet Inc., Mountain View

Tidligere medlemmer af Steering Committee i Bilderberg Group og nuværende medlemmer af Trilateral Commission:

*Mario Monti, Member of the Italian Senate; former Member of the European Commission, Honorary European Chairman, Trilateral Commission;

*Paolo Magri European Director of Trilateral Commission;

*Jean-Claude Trichet, Chairman, Group of Thirty; Honorary Governor, Banque de France; former President of the European Central Bank; European Chairman, Trilateral Commission, Paris;

Henry A. Kissinger, Chairman, Kissinger Associates, Inc., New York; former U.S. Secretary of State; Lifetime Trustee, Trilateral Commission;

Jacob Wallenberg, Chairman, Investor AB; Vice Chairman, ABB Ltd, Ericsson AB;

Robert Zoellick, Chairman, AllianceBernstein, New York; former President, The World Bank;

Eksempler på nuværende medlemmer af Trilateral Commission der har deltaget i et eller flere Bilderberg Group møder i perioden 2014-2019:

*Carl Bildt, Co-Chair, European Council on Foreign Relations; former Minister of Foreign Affairs of Sweden; European Deputy Chairman, Trilateral Commission;

Trine Eilertsen, Political Editor, Aftenposten, Oslo;

Louise Fresco, President of the Executive Board, Wageningen University & Research; former Member of the Board of Non-executive Directors, Unilever;

Klaas Knot, President, Dutch Central Bank, Amsterdam;

Henry A. Kissinger, Lifetime Trustee, Trilateral Commission;

David Petraeus, Chairman of the KKR Global Institute, Washington; former Director of the CIA

Forhenværende medlem af Trilateral Commission, der har deltaget i et eller flere Bilderberg Group-møder i perioden 2010-2019:

Margrethe Vestager, Member of the European Commission (Competition), Brussels, i 2014

³¹ Lykke Friis har været medlem i mange år. Hun står nævnt som medlem i 2004 på sit CV i Folketinget, og hun optræder på lister for årene 2016-2018 (Folketinget/Friis; Trilateral 2016/2017/2018). Margrethe Vestager står nævnt som tidligere medlem.

³² Sutton om den hegelianske dialektik:

Absurditeter som at staten betragtes som ’Guds march gennem historien’, at staten også er Gud, at en borgers eneste pligt er at tjene Gud ved at tjene staten, at staten er absolut fornuft, at en borger kun kan finde frihed ved sin tilbedelse og fuldstændig lydighed over for staten, de stammer fra det hegelianske politiske tankesystem, fremmed for de fleste af os i Vesten. Men… de hegelianske absurditeter har grundigt gennemtrængt det amerikanske uddannelsessystem under pres fra organisationer som the National Education Association og store fonde. Fra dette system af hegeliansk filosofi kommer den historiske dialektik, dvs. at alle historiske begivenheder bliver til gennem en konflikt mellem modsatte kræfter…

Gennem de sidste 200 år, siden Kants fremkomst i den tyske filosofi, kan vi identificere to modstridende filosofisystemer og således modsigende ideer om staten, samfundet og kulturen.

I USA, det Britiske Commonwealth og Frankrig er filosofi funderet i individet og individets rettigheder. I Tyskland, derimod, fra Kants tid over Fichte og Hegel op til 1945, har filosofiens rødder været det universelle broderskab, afvisningen af individualisme og en generel modstand mod vestlig klassisk liberal tankegang i næsten enhver afskygning… Den tyske idealisme var det filosofiske grundlag for både Karl Marx og venstre-hegelianerne samt Bismarck, Hitler og højre-hegelianerne. Det er paradokset: Hegel skabte et teoretisk grundlag for ikke kun de mest konservative tyske bevægelser, men også for de fleste af de revolutionære bevægelser i det 19. århundrede. Både Marx og Hitler har deres filosofiske rødder i Hegel.

   Disse tilblivende begivenheder står over og er forskellige fra konfliktuelle begivenheder. Enhver idé eller implementering af en idé kan ses som TESE. Denne tese vil tilskynde tilblivelsen af modstridende kræfter, kendt som ANTITESEN. Det endelige resultat vil hverken være tese eller antitese, men en SYNTESE af de to konflikter, der er i spil. 

I Das Kapital frembragte Karl Marx kapitalisme som tese og kommunisme som antitese. Hvad der fuldstændigt er blevet ignoreret af historikere, herunder marxister, er, at ethvert sammenstød mellem disse kræfter ikke kan føre til et samfund, der enten er kapitalistisk eller kommunistisk, men det fører til et samfund, der er kendetegnet ved en syntese af de to konflikter. Modsætningernes sammenstød må i det hegelianske system skabe et samfund der hverken er kapitalistisk eller kommunistisk. I den hegelianske tankegang vil den nye syntese afspejle begrebet ’staten som Gud’ og individet som fuldstændig underordnet en overmagtfuld stat (Sutton, 1985, 4-5, egen oversættelse).

³³ Quigley var klart bevidst om, at Netværket anvendte den politiske højre-venstre opdeling til at manipulere samfundet. Wall Street spillede på begge sider.

For Morgan var alle politiske partier blot organisationer, der kunne bruges, og firmaet var altid omhyggelige med at holde en fod i alle lejre. Morgan selv, Dwight Morrow og andre partnere var allierede med Republikanere, Russell C. Leffingwell var allieret med Demokraterne, Grayson Murphy var allieret med det ekstreme Højre, og Thomas W. Lamont var allieret med Venstrefløjen (Quigley 1966, 945, egen oversættelse).

³⁴ Milliardæren George Soros, hvis fond Open Society er kendt for at støtte regimeskift rundt omkring i verdens brændpunkter, har deltaget i adskillige Bilderberg Group-møder og er medlem af CFR (Independent.ie 1998, CFR 2020a). George Soros har i mange år i været en yndet skydeskive for forskellige konspiratoriske forestillinger. I bøger og tekster på internettet kan man hurtigt finde påstande om, at Soros reelt er en frontfigur for Rothschild-familiens bankinteresser. Det er ikke helt let at finde pålidelig information, der peger på disse forbindelser, men det er heller ikke umuligt.

   Det ligger uden for denne artikels ærinde at gå dybt ind i den slags verificeringer. Generelt er informationen, der ligger til grund for artiklen her, baseret på bøger og artikler udfærdiget af velestimerede akademikere. Hertil kommer mange artikler fra mainstreammedierne samt kilder forfattet af Netværkets egne personer eller organisationer.
   En let verificerbar påstand er dog, at Soros’ oprindelige investeringsfond Quantum stod i tydelig forbindelse med Rothschild imperiet, f.eks. gennem bestyrelsesmedlemmet Richard Katz, der også var bestyrelsesmedlem i N.M. Rothschild & Sons. Richard Katz’ forbindelse til Rothschild bliver f.eks. dokumenteret i Juergen Braunsteins bog om kapitalfirmaer og i The Investment Trust Year Book 1987-88, henholdsvis en akademisk bog om kapitalfirmaer og en fagoversigt over fonde (Herzfeld 1987, 78; Braunstein 2019, 95).

   Sammenholdes det med et læserbrev af Richard Katz i The Independent i 1994 på vegne af Soros’ Quantum Fund, hvor Katz definerer sig selv som tilhørende ’Executive Committee of the Board of Supervisory Directors of Quantum Fund’, så står det i alt fald klart, at Soros stod i direkte forbindelse til Katz i 1994, og Katz stod i direkte forbindelse til Rothschild.

³⁵ Eksempler: Joschka Fischer, tidligere tysk finansminister, oprindelig i formandsskabet af ECFR, nu Emeritus Chair i ECFR, har været medlem af CFR (New York Times 2006).

Mabel van Oranje, medgrundlægger af ECFR, i dag ECFR Emeritus Chair, var Executive Director i Soros’ Open Society Institute i Bruxelles fra 1997.

De nuværende bestyrelsesformænd tæller blandt andet den tidligere svenske udenrigsminister Carl Bildt, som er nuværende vicebestyrelsesformand i Trilateral Commission, og som har deltaget i flere Bilderberg Group-møder; den finske tidligere statsminister Alexander Stubb og den danske tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt – de to sidstnævnte har begge deltaget i mindst et Bilderberg Group-møde; Javier Solana, tidligere NATO generalsekretær, medlem af global Board of Directors i CFR, har også deltaget i Bilderberg Group møder (Trilateral 2020a, Bilderberg Meetings 2020c, The Independent.ie 1998, ECFR 2020).

³⁶ Det er svært at finde information om forbindelsen mellem Club of Rome og Netværket på nettet via de officielle søgesteder, f.eks. Wikipedia. Hvis man anvender den historiske søgemaskine Internet Archive på f.eks. de franske og engelske versioner af Wikipedia, så vil man opdage, at teksten til Club of Rome ofte skifter, og at der er kilder som forsvinder.

Ifølge organisationens eget website, så blev Club of Rome grundlagt i 1968 af Aurelio Peccei og Alexander King (Club of Rome 2020). En avisartikel fra 1972 bekræfter historien, men tilføjer, at organisationens tidlige arbejde blev støttet af Giovanni Agnelli Foundation (New York Times 1972). Som det er blevet vist ovenfor, så var Giovanni Agnelli en hovedaktør i Bilderberg Group og var også direkte forbundet til David Rockefeller.

Ifølge Golub og Townsend var der tydelige forbindelser mellem Pecceis karriere hos Fiat og Olivetti, hans engagement i netværk som the Committee for Atlantic Economic Cooperation (en forløber for Trilateral Commission) og dannelsen af Club of Rome som en organisation, hvor man kunne udvikle global regulering med hjælp fra multinationale selskaber (Golub & Joe Townsend 1977, 208, 212, 217-18).  Peccei blev også inviteret med på World Economic Forums første konference i 1971 (Graz 2003, 339-340).

Slår man op på den såkaldte internet mapper NNDB.com, en oversigt over kendte personer og organisationer, så kan man under ’Club of Rome’ se nogle af de associerede personer, der også står opført på Wikipedias såvel som organisationens eget website, f.eks. Dronning Beatrix af Holland, Kong Carlos af Spanien og Mikhail Gorbachev (NNDB 2020a). Men der er også opført to navne, som ikke eksisterer på Club of Romes eget website og heller ikke på Wikipedias opslag om Club of Rome: Henholdsvis David Rockefeller og Averell Harriman.

De to personers opslag på NNDB viser deres respektive biografiske data, f.eks. hvornår Rockefeller var CEO for Bank Manhatten, hans medlemsskab af Council on Foreign Relation og Skull & Bones og igen, at han er relateret til Club of Rome (NNDB 2020b).

Det samme gælder for Averell Harrimann (NNDB 2020c). Men disse to personer er ganske svære at finde via Google i forbindelse med Club of Rome ud over sider, der kan forekomme at høre til kategorien konspirationssider.

I en bog om USA’s handelsministre gennem tiden står der under Averell Harrimanns opslag, at han var medlem af Club of Rome og CFR (Navarro 2019, 36).

På Wikipedias opslag over Averell Harrimann kan man også læse, at han var medlem af Club of Rome såvel som CFR. Men den information eksisterer ikke på Club of Rome’s eget website eller på Wikipedias opslag om Club of Rome.

   På Wikipedias opslag om Club of Rome er Erich Jantsch nævnt på listen over prominente medlemmer gennem tiden, og på Wikipedias opslag om Erich Jantsch, en østrigsk astrofysiker og futurist, står der, at han var medlem af Club of Rome’s styrekommite (Wikipedia/ErichJantsch 2020, Wikipedia/ClubOfRome 2020).

   Via en amerikansk statslig uddannelsesdatabase kan man få adgang til et mødereferat, som Jantsch skrev i 1968. Det vedrørte et officielt OECD arbejdssymposium afholdt i Bellagio i Italien 1968 (Jantsch 1968). Ud af referatet kan man læse, at dette symposium drejede sig om at udvikle procedurer for planlægning af menneskelige ressourcesystemer, herunder at lave miljømæssig ’forecasting’ og redesign af sociale systemer.

Deltagerlisten inkluderede 23 personer, herunder Aurelio Peccei, Alexander King, Jay Forrester, Dennis Gabor og Jantsch selv – de nævnte personer blev hver især centrale i i de tidlige faser af Club of Rome. Der står i mødereferatet, at Villa Serbelloni, hvor mødet blev afholdt, var stillet til rådighed af Rockefeller Foundation (Jantsch 1968, 4).

Dette møde er omtalt som en forløber for Club of Rome i Nordangårds universitetsprojekt fra 2009 (Nordangård 2009, 24). Moll (1991) har også omtalt mødet.

I Club of Rome-udgivelsen Limits to Growth fra 1972 fremgår det, at Carroll L. Wilson var en af de 6 personer, der var med i den første Executive Committee of Club of Rome (Meadows et al 1972, 197). I perioden 1964–79, altså på samme tidspunkt, var Carroll L. Wilson også medlem af bestyrelsen i CFR (CFR 2020a); i 1978, muligvis også før, var Wilson medlem af Trilateral Commission (Sutton 1995, 133). Wilson er ikke inkluderet som eksempel på tidligere medlemmer hverken i Wikipedias opslag eller på Club of Rome’s eget website.

³⁷Som Kasun bemærker, så afhænger enhver eugenetisk bevægelses indhold nødvendigvis af dens lederes baggrund. Hvis de fattige udarbejdede programmet, hvem ville så blive målgruppen? Eugenetik kræver, ’at mennesker – den sociale og politiske ledelse – træffer afgørelser om andre menneskers værdi’; og videre, at de ’nægter at investere menneskerettigheder i andre mennesker, hvis ikke de besidder visse menneskeskabte kvalifikationer’ (Kasun 1999, 284-285). Eugenetik kræver, ’at menneskeheden skal bestå en prøve’, og de ’regerende ledere, udvalgt eller selvudnævnt, opstiller testen, administrerer den og beslutter, hvem der skal bestå’ (ibid).

³⁸ Connie Hedegaard har en fortid som Klimakommissær i EU og er nu bestyrelsesformand for både den grønne tænketank Concito og for KR Foundation. Sidstnævnte uddeler fondsmidler til forskellige klimaorienterede projekter.

I Concitos bestyrelse sidder også Anders Eldrup som næstformand, han er tidligere medlem af Bilderberg Group’s styringskomité. I KR Foundation’s bestyrelse sidder blandt andet Johan Rockström, svensk professor, der også er bestyrelsesmedlem af Rockefeller Foundation/NERC ’Towards a Sustainable Earth’ (KR Fondation 2020a/2020b).

   KR Foundation donerede i 2018 og 2017 samlet 2.098.148 kr. til nogle klimapolitiske projekter for Chatham House, altså det Institute of International Affairs, der blev grundlagt i England i 1919 af Millner Gruppen. I 2017 donerede fonden kr. 650.000 til Club of Rome (KR Fondation 2019a/2019b/2019c).

   11. juni 2019 efter Folketingsvalget i DK holdt Mette Frederiksen møder med forskellige politikere under forhandlingerne om regeringsgrundlaget. Pressen rapporterede, at Connie Hedegaard havde et 45 minutters møde med Mette Frederiksen. En tidligere politiker fra et oppositionsparti skal pludselig rådgive den kommende Statsminister (TV2.dk 2019). Det er tænkeligt, at Mette Frederiksen er klar over, at Connie Hedegaard repræsenterer stærke globalistiske kræfter, man ikke siger nej til, men det kan selvfølgelig også være, at de to fik en hyggesnak om klimapolitik.

³⁹ Det er ikke alle Netværkets organisationer der er blevet gennemgået, f.eks. kunne man også tilføje Brookings Institute, Tavistock Insitute, Skull & Bones, men også i de tilfælde vil man kunne finde forbindelser til de samme fonde og personer. Der eksisterer også mere ukendte organisationer, som kommer ind i Netværkets periferi, organisationer som er meget sparsomt analyseret.

   Et eksempel er tænketanken Le Cercle, som består af Konservative internationalister med relationer til CIA men som også er forbundet til Netværket (Grossmann 2014; Rockefeller 2002, 412-413; The Independent 1997).

⁴⁰ For information om Carroll L. Wilsons position på MIT se Washington Post 1983M; som eksempler på at MIT var direkte involveret i starten af Club of Rome se (Jantsch 1969, 10) og note 36.

⁴¹ Caroll Quigley nævner, at den tidlige Milner Gruppen havde udøvet stor indflydelse på The Economist (Quigley, 1981, 138). Man kan let verificere, at Rothschild-familien i mange år har været helt central i forhold The Economist, både som medejer af virksomheden (herunder A-aktier) og i den direkte drift. Evelyn de Rothschild var Bestyrelsesformand for The Economist i perioden 1972-1989. Hans nuværende hustru, Lynn Forester de Rothschild, som han blev introduceret til af Henry Kissinger ved Bilderber Group’s konference i 1998, er medlem af CFR (USA) og Chatham House (UK) og var bestyrelsesmedlem (non-executive director) på The Economist i perioden 2002 – 2017 (Economist Group 2017, 16; Economist Group 2020; Politico 2015, Worldbank 2020; E. L. Rothschild 2020).

   Zanny Minton Beddoes, der har været chefredaktør på The Economist siden 2015, er også trustee for Carnegie Endowment for International Peace, og deltog i Bilderberg Group’s møde i juni 2015 (BBC News 2015, Internet Archive 2020). I bestyrelsen af The Economist sidder f.eks. Eli Goldstein, Direktør i Bronfman Rothschild mv.; Lord Deighton, tidligere partner i Goldman Sachs mv.; Philip Mallinckrodt medlem af International Advisory Council of the Brookings Institution, og John Elkann, CEO i Exor, Bestyrelsesformand for Fiat Chrysler Automobiles, medlem af Bilderberg Group’s Steering Comittee og grandsøn til Giovanni Agnelli; sidstnævnte var med i International Advisory Committee hos Rockefellers Chase Manhattan Bank i mere end 30 år, var personlig ven af Henry Kissinger og en af Bilderberg Group’s øverste medlemmer i mange år (Economist Group 2020b; Rockefeller 2003, 208; Bilderberg Meetings 2020a, Bilderberg Meetings 2020b, Daily Mail 2018).

   Fra 1957-2016 besad Pearson Group aktiemajoriteten i The Economist. Pearson Group har været i finansielt partnerskab med Lazard Brothers siden 1919 (Independent 1999, Politico 2015, Economist Group 2016). Lazard var en af de store investeringsbanker der direkte var associeret med Milner Gruppen. 

   Quigley skriver, at pengene til Milner Gruppen i begyndelsen især kom fra All Souls Fonden, Rhodes Trust, Beit Trust, Abe Bailys formue, Astors formue og nogle af de magtfulde britiske banker, af sidstnævnte var Lazard den primære sponsor (Quigley 1981, 7). Han placerer Lazard i gruppen af de 6 mest magtfulde britiske ’merchant banks’, der sammen med f.eks. Rothschild og Baring Brothers havde en dominant position i forhold til centralbanken Bank of England – ’mystisk nok’ selv efter at Labour-regeringen i 1946 nationaliserede centralbanken. Så sent som i 1961 blev Baring Brothers’ Lord Cromer udnævnt til centralbankschef og hans bestyrelse af direktører inkluderede repræsentanter fra Lazard (Quigley 1966, 500).

   Den historiske søgemaskine Internet Archive, viser at under Bilderberg Gruppe-møderne fra 2008 til og med 2012 var der inviteret 2 officielle pressefolk, henholdsvis en udenrigskorrespondent og en business-korrespondent, i alle tilfælde fra The Economist (Internet Archive 2014). The Economist er åbenbart anset som et medie, der står så tæt på Netværket, at det i (mindst) 5 år kunne få lov til at dække Bilderberg Group-møder, der normalt ellers er hemmeliggholdt for pressen.