TRE PARTIER VIL ØDELÆGGE DANSK LANDBRUG

Cows
Del artiklen her:

Af Tabita Wulff. 

Tre partier vil ødelægge dansk landbrug og tvinge danskerne til at spise plantepostejer og havremælk. 

Enhedslisten, SF og de radikale vil reducere kødproduktionen for at opnå nogle vanvittige klimamål sat af røde politikere, der intet ved om klima, men stiler mod at bruge klimaet i deres utopiske revolution mod rendyrket kommunisme.

Smadres dansk landbrug, flyttes erhvervet til andre lande 

Smadres dansk landbrug, flyttes erhvervet til andre lande, og der vil opstå stor arbejdsløshed i Danmark. Klimaet vil ikke blive bedre, for en grønnere klode skabes kun ved at tvinge u-lande til børnebegrænsning samt konsekvent indførsel af A-kraft.

Ifølge IndustriAll, en sammenslutning af europæiske industrielle handelsforeninger, 

er der en stor risiko for at de europæiske grønne aftaler vil bringe hele industrisektoren i knæ, ødelægge millioner af arbejdspladser i energiintensive industrier uden garanti for CO2-reduktion på verdensplan. 

For hvor er det, CO2 skal reduceres? I u-landene såmænd.

Det blæser statsministerens støttepartier på. De er besatte af tanken om at kunne styre ikke alene Danmark, men hele universet med skatter og afgifter.

Nu begynder forhandlingerne om klimamålene, og Mette Frederiksen er under voldsomt pres fra politikere, der intet aner om klima.

Klimapolitikken vil smadre vores velfærd 

Man har aldrig gidet lytte blot to minutter til alle de mange klimaforskere, der er skeptiske over for FN’s klimapolitik, der har en helt anden agenda end nedskæring af CO2.

Klimapolitikken vil smadre vores velfærd, så pas på de grønne tiltag, de kan ødelægge vores fremtid.

Ja, jeg er bekymret, og udsigten til en grøn kanslerkandidat i Tyskland er nærmest angstfremkaldende.

Del artiklen her: