TO KORREKTIONER TIL INDLÆG PÅ NEWSPEEK OM USA

american
Del artiklen her:

Af John Laursen. 

Hermed en korrektion til Lars Hedegaards i øvrigt gode artikel om præsidentvalget i Amerika.

Nej, Lars Hedegaard. Præsident Trump tabte ikke valget. Han vandt valget stort, men hans modstandere stjal hans valgsejr fra ham med valgsvindel og korruption.

***

Og en korrektion til Bent Jensens i øvrigt gode artikel om stormangrebet på kongressen.

Hvordan kunne stormangrebet på kongressen ske?

Torsdag kunne Tucker Carlson [studievært på Fox News] fortælle, at der havde været chat på nettet i lang tid om, at noget ville ske. Det havde ikke været vanskeligt for professionelle at forstå, at politiet måtte være forberedt. I stedet for så vi, at politiet slap Antifa-fascister ind.

Antifa-fascisterne havde et motiv til at storme kongressen, nemlig det at få ødelagt kongressens arbejde, så Præsident Trump ikke kunne blive genvalgt – og fordi de vidste, at løgneorganerne ville sige, at det var Trump-tilhængere, der gjorde det.

Trump-tilhængerne havde intet motiv til at storme kongressen
Trump-tilhængerne havde intet motiv til at storme kongressen. De indtrængende stormtropper, som ikke havde noget som helst med de fredelige Trump-tilhængere at gøre, dukkede pludseligt op i udkanten af folkemængden.

Rudy Giuliani, som var til stede, så det med egne øjne. Der dukkede Antifa-fascister op klædt som Trump-tilhængere, medbringende hammere, glas-skæreudstyr, klatretov. De var ikke Trump-tilhængere.

På Rudy Giulianis hjemmeside ”Common Sense” lagde han en video ud, hvori han fortæller og viser, hvad der skete d. 6. januar. Denne video er blevet fascistisk bortcensureret af YouTube/Google.

Giuliani viser et klip, hvor en mand står og hamrer på et vindue, hvor en kvinde tydeligt skriger ”Antifa, Antifa ”, fordi hun mener, at manden tilhører Antifa. En Trump-tilhænger trækker ham væk fra vinduet.

Et andet klip er endda mere foruroligende. En mand har taget en video, hvor han står og fortæller, at der er dukket fire busser op, fulde af Antifa-fascister. Disse blev eskorteret af to sorte Chevrolet Suburban, dem politiet bruger. Var det politiet, som eskorterede Antifa-fascisterne til området?? 

Motivet for YouTube/Google til at bortcensurere Giulianis video er, at de ikke vil have deres løgnefremstillinger af hændelsen modsagt af sandheden.

Del artiklen her: