Af Ulrik Høy
Vor hustru er allerede træt af valgkampen og er taget til byen for at passe børn og male vægge, der skal være hvide. Om spændingen ved at se maling tørre så overtrumfer valgkampens spænding, det må hun selv berette om.
Klaus Riskjær Petersen keder sig også bravt over valgkampen, fordi den er så forudsigelig. Alle partiledere skal have ordet, alle ved, hvad der bliver sagt, så alle keder sig på forhånd. Og forhåndskedsomhed, det er en gaber.
Det er kort sagt ikke let, heller ikke for tv-værterne, der står for det intenst udramatiske drama. Selv følger jeg ikke med i valgkampen og nøjes med at skrive om den.
Det er dog mit indtryk, at emnekredsen indtil videre er ret smal og indskrænket, og så må man jo selv hanke op i perspektiverne.
Taknemmelighed! Over hvad dog?
Jo, jeg tilhører årgang -45, de såkaldt store årgange med 100.000 børn pr. år, hvor det er halvdelen i dag.
Jeg vil pege på fire taknemmeligheder: vi slap for 1. verdenskrig, vi slap nådigt gennem 2. verdenskrig, vi slap for at blive en sovjetisk vasalstat, og vi slap for de store epidemier. Næsten da.
Den spanske syge var en frygtelig syge, en eksplosiv influenza, der ramte mange danske familier og strejfede de fleste. Mine forældre var 6 og 9 år i 1918, da sygdommen hærgede, men de slap med skrækken ligesom deres bekymrede forældre.
Der er skrevet en bog om emnet, “Den spanske syge”, som jeg lå og lyttede til i nattemørket forleden. Læs bogen – den er hjerteskærende – og bliv taknemmelig over lægevidenskabens fremskridt siden da. Antallet af ofre for den spanske syge ligger et usikkert sted mellem 100 og 200 millioner på verdensplan. I Danmark døde omkring 15.000, de fleste børn og unge.
Taknemmelighed to: vi opretholdt neutraliteten under 1. verdenskrig, slap for skyttegravenes rædsler og tjente så ustyrligt mange penge på eksport af landbrugsvarer til de krigsførende parter, at det financierede det jernbanenet, vi kender i dag.
Taknemmelighed tre: vi slap nådigt igennem den tyske besættelse og 2. verdenskrig, skønt ingen kunne vide, om den jyske vestkyst ville blive invasionskysten med tusinder af dræbte civile og Jylland som krigsskueplads. Ligesom i Frankrig.
Jo, vi var heldige, mirakuløst heldige, og jeg skal ikke dølge, at min forståelse for samarbejdspolitikken under den tyske besættelse er tiltaget med årene. Sagt på en anden måde: hvad vi dog er gået glip af af katastrofer, inklusive den sovjetiske besættelse af Danmark fra 1948 til 1991.
Taknemmelighed fire!
Og NU tilbage til dagens duel. Hvad er mest ophidsende: at se maling tørre eller se dansk valgkamp på TV? Vi venter i spænding på vor hustrus dom.