Af Marianne Wagner.
Muligvis er mit indlæg om Nye Borgerliges rodebunke af en politik ifølge Torben Hansen »en inferiør rodebunke«, men han føler sig dog nødsaget til at fare i blækhuset på NBs sårede følelsers vegne. Jeg skal forsøge at gøre min kritik forståelig for Torben Hansen.
Nedlukningen af Danmark er ikke en bagatel. Folketinget vedtog hastelove med drakoniske begrænsninger af borgernes frihed, hvoraf i hvert fald én, nemlig forsamlingsfriheden, er på kant med grundloven. Havde vi fået svenske tilstande, hvis folketinget havde krævet at vende skråen én gang mere, før de hovedkulds overdrog ubehagelig megen magt til en regering, der elsker at bruge den? Næppe. I den tænkepause kunne NB f.eks. have overvejet, hvad Island havde gjort. De har klaret sig ret godt uden total nedlukning.
Min pointe var imidlertid, at når Vermund og NB så fuldtonet støttede og fortsat støtter regeringen, så bliver det vanskeligt at opponere mod den senere. Det vil gøre det vanskeligt at føre den politik, NB har lovet sine vælgere at føre.
Ja, jeg nævner Støjberg-kampagnen i samme indlæg, og når man går fra ét emne til et andet, så kan Torben Hansen åbenbart ikke længere følge med. Mit spørgsmål lyder, hvorfor NB støtter Støjbergs politik, når den ifølge Støjbergs egen forklaring handler om at dølge for offentligheden, at de internationale konventioner overtrumfer dansk ret?
Hvis man endelig skulle bruge penge på noget, så kunne man jo gøre det på en kampagne til oplysning om de mange milliarder, der går til EU i en tid, hvor Danmark selv – bl.a. p.g.a. den kostbare nedlukning – godt kunne bruge sine penge selv. Så ville NB have gjort en god gerning.