SØNDAGSREFLEKSIONER – OM COVID, UKRAINE OG #METOO

JoeRogan
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Det går ikke så godt for øjeblikket for dem, der mener, at vi bliver vildledt frem for vejledt & oplyst i såvel corona- som Ukraine-dækningen. De statskontrollerede medier sidder tungt på formidlingen (ofte ren propaganda), og det meste af parnasset bakker op omkring de officielle ’fortællinger’. 

Samtidig bliver vi bildt ind, at vi har en fri presse. 

Det frie Vesten er en saga blot
Efter min bedste overbevisning er det frie Vesten, som vi har kendt det, en saga blot, og den påstand kan finde belæg mange steder, fx her i Joe Rogans samtale med Maajid Nawaz. For de travle er der en opsummering af hovedpunkterne neden under videoen. 

Ukraine har pt afløst Covid som næsten-ene-tema på DR, og det er svært – meget svært – at komme igennem med andre synsvinkler end denne: Rusland er sort, kulsort, Vesten er hvid, kridhvid. For nu at sætte sagen på spidsen. 

Identitetspolitikken går sin sejrsgang
Alt imens går identitetspolitikken sin sejrsgang i Akademia, som engang var kendt som oplysningens højborg. Herfra siver ideologien langsomt ud og ned i vores institutioner: Vuggestuer, børnehaver, skolen, universitetet, embedsværket, større private virksomheder (under dække af mangfoldighed – hurra for de 117 køn), militæret osv. osv. 

Succesen er der selvfølgelig særdeles gode grunde til, bl.a. at big tech, big pharma og den globalistiske elite, hvad mediekontrol og ressourcer angår, har atomvåben til rådighed, mens frihedskæmperne skyder med bue og pil. Ingen offer-retorik her, blot en kendsgerning.  

Små vand- og åndehuller er der heldigvis, fx nettidsskriftet Replique, der lige har bragt denne artikel: Derfor er #MeToo en terrorbevægelse.  

Del artiklen her: