SKOTSK REGERINGSRAPPORT OM COVID-19

COVID19Report
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz.

En skotsk regeringsrapport om COVID-19 er blevet offentliggjort. Rapporten omhandler, hvad der videnskabeligt kan fastslås om COVID-19-virusset og de tiltag, som, i dette tilfælde den skotske regering, indførte – tiltag, som naturligvis ligner dem, resten af den “udviklede” verden excellerede i. Rapporten er udarbejdet af dr. Ashley Croft, som er læge og epidemiolog.

Børn og unge voksne

I dr. Crofts rapport slås det fast, at børn og unge voksne aldrig på noget tidspunkt var i risiko for et alvorligt sygdomsforløb, “… children, healthy young adults were not ever at risk of severe disease”.

Tænker jeg på det store flertal af mine børns venner i tyverne, der alle accepterede den eksperimentelle mRNA-indsprøjtning, kan jeg konstatere, at nogen i sundhedssystemet har svigtet alvorligt. Alle børn og unge burde af fagkundskaben på det stærkeste have været frarådet at løbe denne unødige risiko med en eksperimentel vaccine, hvor absolut ingen kender langtidskonsekvenserne.

Ingen evidens

Angående nedlukninger, social afstand, masker, testning og isolationstiltag konkluderer rapporten, at “der var enten utilstrækkelig evidens i 2020 til at understøtte disse tiltag – eller alternativt ingen evidens. Evidensen har ikke ændret sig i de mellemliggende 3 år.”

Så der har vi det altså sort på hvidt i en officiel regeringsrapport: Det hele var 100% bullshit. Vi kunne have være sparet for hele COVID-cirkusset, fordi fagkundskaben allerede inden 2020 godt vidste, at implementering af sådanne tiltag ikke ville være baseret i videnskabelig evidens. Når det alligevel skete, må vi af de ansvarlige politikere og embedsmænd nu forlange en forklaring på hvorfor.

Umuligt at måle vaccinationseffekten

Yderligere slår rapporten fast, at “det er uklart, om COVID-19-vaccination har resulteret i færre COVID-19-dødsfald”. Det er vel nok flot! Man giver størstedelen af jordens befolkning en indsprøjtning med en eksperimentel teknologi og kan efterfølgende ikke konstatere, om det gjorde nogen forskel. Også her må vi forlange en forklaring fra de ansvarlige på, hvordan dette overhovedet har kunnet finde sted.

Professor Sucharit Bhakdi advarede allerede før udrulningen af disse indsprøjtninger om, at det, med COVID-19’s lave dødsrate (på niveau med influenza), ville være umuligt at måle, om en stor vaccinationskampagne overhovedet havde nogen effekt. Og ja, han fik ret, den gode dr. Bhakdi.

Dødsfald og alvorlige bivirkninger

Rapporten nævner videre, at fordi kun ganske beskeden testning af denne nye mRNA-teknologi har været foretaget, er der siden ibrugtagningen forekommet dødsfald og alvorlige bivirkninger forårsaget af vaccinen.

Positivt at officiel rapport fastslår kendsgerninger

Jeg finder det yderst positivt, at vi nu ser en officiel regeringsrapport, der kommer til de konklusioner, man nødvendigvis må komme til, hvis man har lavet en grundig research og ikke er betalt af big pharma. Facts er naturligvis facts, men det betyder noget, at en officiel rapport, bestilt af en regering, fastslår de kendsgerninger, som indtil videre er blevet stemplet som konspirationsteorier eller russisk misinformation.

Del artiklen her: