
Af Tabita Wulff.
Corona bremser en del af samfundet. Og det har vi forståelse for. Men at Skattestyrelsen hele marts ikke har været til at kontakte er en skandale.
Deres medarbejdere kan alle arbejde hjemme ved computer og telefon. Hvad laver de? Læser lektier med børnene? Nyder solen? Sover?
Jeg har siden offentliggørelsen af Opgørelse 2019 forsøgt at komme i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen. Umuligt! Og skrive en mail er lige så umuligt. Skats algoritmer og skatteudregninger er i mit tilfælde helt fejlagtige, så kære venner, gennemgå jeres opgørelse grundigt.
Nu er jeg træt af Skats uduelighed – svært ved at stoppe skattesvindel for milliarder osv osv. og i dag har jeg besluttet at blive ved med at ringe, og her klokken 13 igen- igen “alle linjer optaget, prøv igen senere”.
Så se da for pokker at få ansat flere folk, det her er for dårligt. Eller find ud af at servicere i stedet for at irritere.