SKAL VI LÆRE AT LEVE MED TERROR?

Del artiklen her:

NewSpeek/24NYT mener:

Det mest skræmmende ved gårsdagens tragiske terrorangreb i London er i virkeligheden, at den islamiske udåd ikke kom som en overraskelse, men perverst nok var lige så forudsigelig som det daglige trafikuheld.

Islamisk terror er åbenbart kommet for at blive, ja simpelt hen blevet en del af vores alles hverdag. Vi skal lære at leve med den. Det må være konklusionen, for efter hvert overfald stiller Europas ledere sig op og lægger ansigtet i alvorlige folder, mens de fordømmer den seneste udåd, og forklarer, at vi skal slå ring om demokratiet og ikke lade os kue, at vi ikke skal give terroristerne den sejr at vise dem, at deres terror faktisk terroriserer os, og at vi derfor skal leve livet videre stort set som om intet var hændt.

Og efter vi har lagt de uskyldige i deres kolde, tavse grave, ja så samles vi selvgode i store demonstrationer på Europas gader med stearinlys i hænderne og udbryder: Je suis Charlie, je suis Bruxelles, je suis Nice, Je suis Berlin, Je suis London eller je suis Madrid, mens vi synger en sang (helst Lennons smukke, men absurde ”Imagine”) og kniber en frelst tåre.

Det mest kvalmende ved disse manifestationer er det hykleri og den magtesløshed de signalerer. For sandheden er jo den, at der ikke var en eneste avisredaktør eller politisk leder der ”var Charlie”, da det lille satiremagasin var truet før angrebet for et par år siden. Og heller ikke bagefter.

Og sandheden er også den, at ingen af Europas nuværende ledere, de tidligere østeuropæiske undtaget, har format til at adressere ondets rod. Næh de taler alle som én udenom: ”Islam er fredens religion” fortæller vores politiske ledere os . ”En lastbil slår 40 ihjel”, skriver vores redaktører.

De må jo anse os som savlende idioter. For selvfølgelig skal vi ikke lade hverdagen gå videre. Selvfølgelig er islam ikke fredens religion, og selvfølgelig slår lastbiler ikke ihjel, og selvfølgelig skal vi ikke se passivt til, mens Europas ledere fortsætter med at slå kontinentet ihjel ved at tillade indvandring fra afstumpede psykopater, der hader os og moderniteten.

Vi skal i stedet se til de kloge jøder i Israel, der har levet med det vanvittige muslimske barbari i årtier. Vi har uendeligt meget at lære af israelerne. De islamiske galninge forstår kun en eneste ting: Styrke.

Smid islam ud af Europa. Udvis enhver på europæisk grund, der aktivt støtter islamisterne. Lad dem sejle deres egen rådne sø i de barbariske lande, hvorfra de kom og lad dem forstå, at hvis ikke de lader os være i fred, så slår vi dem ihjel.

jj.

Del artiklen her: