SAMVITTIGHEDSSPØRGSMÅL TIL DEN PANDEMI-TRO

TruNews
Del artiklen her:

Af Erik Refner, senior. 

Denne video fra TruNews er meget seværdig. Bl.a. udtaler Catherine Austin Fitts, at det vi oplever i disse måneder/år ikke er en pandemi, men et meget snedigt udtænkt kontrol-system, der skal indgyde frygt. 

***

Her de 11 samvittigheds-spørgsmål [inspireret af videoen]:

1. Hvis der virkelig er tale om en pandemi, hvorfor hører vi så ikke ambulance-sirener både nat og dag?

2. Hvis der virkelig er tale om en pandemi, hvorfor har alle bedemændene bare normal eller lidt under normal beskæftigelse?

3. Hvis der virkelig er tale om en pandemi, hvorfor ser vi så ikke endeløse køer af mennesker i sanatorier og krematorier, som begraver deres elskede?

4. Hvis der virkelig er tale om en pandemi, hvorfor viser så alle statistikker at antallet af døde ligger inden for det normale?

5. Hvis der virkelig er tale om en corona-pandemi, hvorfor er så alle de normale influenza-tilfælde næsten forsvundet?

6. Hvis den første lockdown fungerede, hvorfor gør vi det så igen?

7. Hvis den første lockdown ikke fungerede, hvorfor gør vi det så igen? Definitionen på vanvid i flg. Einstein: Vanvid er at gøre det samme om og om igen og forvente anderledes resultater. 

8. Hvorfor lytter regeringer kun til deres eget lille ekspertpanel, mens de pure nægter at høre på et langt, langt støre antal læger, sygeplejersker og sundhedseksperter?

9. Hvorfor ser vi tumultagtige hospitals-scener på TV, når de i realiteten alle er tomme?

10. Hvis der virkelig er en pandemi, hvorfor er tusindvis af sygeplejersker arbejdsløse?

11. Hvis “pandemien” begyndte i 2019, hvordan kan det så være at regeringer overalt i verden bestilte og fik leveret covid-19 PCR-testudstyr året inden – i 2018?

***

Ifølge Den Danske Ordbog defineres ordet vanvid som “en (sinds)tilstand, handling eller tanke der skyldes at en person ikke er ved sin fornufts fulde brug pga. psykisk sygdom”. 

Hvis det politiske etablissement ses i lyset af Albert Einsteins definition, bliver det klart for enhver, at etablissementet må være grebet af vanvid. 

Something Is Rotten in the State of Denmark
Mennesker med en smule sund fornuft har længe haft en mistanke om at ”something is rotten in the state of Denmark”. Sidste lag på den tunge “bevisbyrd” er minister Heunickes “Corona-test bekendtgørelse”. 

Se dette rystende vanvids-produkt her: Heunicke – nye tiltag. 

Dr. Paul Craig Roberts
I et par artikler stiller Dr. Paul Craig Roberts spørgsmålene om amerikanerne er alt for ligeglade til at overleve som et folk: Are Americans Too Insouciant To Survive? &  Are Americans Insouciant? 

Sidstnævnte artikel afslutter han: “Vil en føjelig, ligeglad amerikansk befolkning som underdanige tjenere / trælle [serfs] acceptere den rolle, de bliver dikteret af staten, eller vil de gøre oprør? 

Indtil jeg ser dem gøre oprør, kalder jeg dem ligeglade”.

Er den danske befolkning ligeglad? Overlever vi som selvstændig nation?
Måske skal vi stille os selv det samme spørgsmål: Er vi – den danske befolkning – alt for ligeglade og følger alt for underdanigt statens idiotiske diktater?
Eller beslutter vi os til at gøre oprør? 

Inden 2021 er omme, vil besvarelsen af dette alvorlige spørgsmål fortælle os, om vi overlever som en selvstændig demokratisk nation, eller om vores mere end 1000 år gamle kongerige går til grunde? 

Til mine landsmænd og -kvinder: Husk på, at det er bare nogle regler, som et fåtal vanvittige i deres vanvid har hittet på, at vi skal følge. Deres ord betyder mindre end papiret de trykkes på. 

Tro ikke at de vanvittige har nogen som helst magt over dig. Fyr dem alle på gråt papir og lav det eneste “store reset” som har nogen betydning: Skru tiden tilbage til 2017 og lev herfra videre med din familie og dine venner, som du altid har gjort – dog forhåbentlig en smule klogere til næste gang andre vanvittige vil gøre vores land til et totalitært diktatur. 

Du – ikke de vanvittige – bestemmer over dit liv. 

Det er så enkelt. 

TÆNK SELV.

Del artiklen her: