Af Klaus Ewald.
I nærværende klumme vil jeg juridisk behandle formål med og det juridiske afsæt i et bandeforbud. I mine følgende klummer vil jeg tilsvarende behandle formål og praktisk juridisk behandling af en repatrieringspolitik, der vil virke og navnlig være synlig i gadebilledet for antallet af migranter i Danmark.
Bandekonflikter og bandekriminalitet
Bandekonflikter og banderelateret kriminalitet har nået et omfang, hvor Folketinget ikke kan forholde sig afventende i forhold til at få en juridisk afklaring fra Rigsadvokaten. Det handler om en afklaring af, hvorvidt et forbud vil stride mod retten til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed efter grundlovens § 78 stk. 1. Rigsadvokaten kunne nemlig tænkes at stille sig tvivlende eller afvisende over for et forbud.
Forbuddet mod indvandrergrupperingen Loyal To Familia, LTF, kan og må ikke stå alene. Politi- og anklagemyndighed skal udstyres med en langt bredere vifte af værktøjer i bandebekæmpelse. Det var takket være DF, at forbuddet mod LTF så sin tilblivelse.
Forslag til folketingsbeslutning
Forslaget til en Folketingsbeslutning om et generelt bandeforbud indebærer et pålæg om foreløbig at forbyde en række nærmere angivne foreninger og at anlægge sag imod dem til deres opløsning efter grundlovens § 78 stk. 3.
Forslaget skal sikre, at foreninger, der virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende, kan oplæses ved dom i medfør af grundlovens § 78 stk. 2.
Dagligliv i Danmark
Antallet af skyderier i København N og NV, på Vestegnen og i ghettokvarterene omkring Århus, antallet af tilfældigt sårede og dræbte og forstyrrelsen af den offentlige lov og orden tilsiger, at de konventionelle metoder ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne bringe lovovertrædelser og frygten til ophør. Vi skal sikre, at vi ikke får svenske tilstande dels gennem generelle bandeforbud og dels gennem en langt mere restriktiv indvandrings- og navnlig hjem- og udsendelsespolitik. Forholdene skal reguleres fra bunden af.
Bandemiljøet omkring indvandrergrupperingerne, primært LTF og Brothas, fremstår kun med det ene formål at udøve vold. Volden og den derved relaterede intimidering af hele bydele må derfor anses for den helt centrale del af foreningernes formål i kampen om narkomarkedet.
Med tanke på, hvor lidt der efter retspraksis skal til for, at der dømmes for trusler om vold, så forekommer det uforståeligt, at Rigsadvokaten ikke anser den blotte tilstedeværelse af et bandemedlem med forenings/grupperings symboler for en trussel om vold i både straffelovens og grundlovens § 78’s forstand. Så meget desto mere må det gælde, når foreningerne besidder klubhuse og når medlemmer fremstår i fællesskab med de symboler, der kendetegner foreningerne. Ordene foreninger, grupperinger, klubber og bander skal i nærværende beslutningsforslag fremstå som synonymer.
Der bør lægges til grund, at kombinationen af symbolet på den enkelte gruppering og foreningens virke i sig selv må anses for intimidering og et ulovligt voldsformål i grundlovens § 78 stk. 2’s forstand.
Hvorledes skal befolkningen opretholde en respekt for det politiske system, når skatteborgerne kontinuerligt skal finde sig i nye knopskydninger af klubber og foreninger, hvis eneste formål er at opnå andele i et lukrativt narkotikamarked? Uden en egentlig forbudslovgivning vil politiet være hensat til konventionel og stærkt ressourcekrævende efterforskning.
Et forbud vil ikke fjerne kriminalitet begået af de medlemmer, der er registreret eller relateret til grupperingerne, men forbuddet vil give politiet og anklagemyndigheden helt nye arbejdsredskaber i det daglige virke. Samtidig vil et forbud sende et ønsket signal fra politisk hold om, at man ønsker at gøre en forskel i forhold til at sikre lov og orden og gøre en ende på de straffelovsovertrædelser, der begås som et led i at opretholde grupperingernes navne og voldelige formål for at kunne sikre strømmen af penge fra narkomarkedet.
Grundlovens fædre havde næppe en beskyttelse af hverken Black Army eller LTF i tankerne, hverken da § 78 blev udarbejdet eller da den endelige tekst blev forfattet eller vedtaget. Et forbud skal således søges opnået ved en vurdering af øjemedet med foreningen.
De konkrete overvejelser til et forslag
Politiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, PET og Rigsadvokaten bør i tæt samarbejde få tilvejebragt de nødvendige oplysninger om omfanget af lovovertrædelser begået af bandemedlemmer omfattet at nærværende beslutningsforslag. Det er i sin kerne det formål, der er en af de helt centrale opgaver for de tre myndigheder set i lyset af det omfang, bandekriminaliteten har fået. De økonomiske omkostninger såvel i relation til politi- og domstolsbehandling, men også fængselsvæsenets og kriminalforsorgens omkostninger, bør spille en rolle set i forholdet til formålet med forslaget.
Set i lyset af, at der i Forbundsrepublikken Tyskland af Forfatningsdomstolen har været godkendt et forbud mod rockergrupperinger siden 1983, så må det betragtes som topmålet af politisk impotens for folketinget at undlade at skride til et forbud mod den selvsamme type bandegrupperinger, som nu på 38. år er forbudt i nabolandet. Legalitetskontrollen og den tyske forfatning adskiller sig ikke væsentligt fra danske forhold.
Forslagets indhold
Indholdet af et forbud bør tage afsæt i et forbud mod alle symboler, der tegner de enkelte bander og omfatte forbud mod tegn og symboler, beslaglæggelse af formuer samt beslaglæggelse af ejendomme, biler og motorcykler tilhørende de enkelte medlemmer af grupperingen med henblik på en udredning af, hvor fra midlerne hidrører. Herudover bør forbuddet ligeledes omfatte en hindring mod at etablere foreninger under andre navne med de involverede og hos NEC registrerede bandemedlemmer. Herved undgås omgåelse af forbuddet.
Forbuddet bør ligeledes omfatte retten til, at de enkelte medlemmer forsamles eller mødes privat eller offentligt, således at man på den måde afskærer medlemmerne fra på ny at danne paraplyforeninger/ grupperinger med samme formål, nemlig at intimidere og fremstå voldeligt og med evnen til at begå den ønskede kriminalitet under den frygt, omverden har for foreningen.
Såfremt et forbud blev isoleret til alene at omfatte en enkelt indvandrergruppering, ville risikoen for, at medlemmerne blev optaget i en søster- eller broderorganisation, være for stor. Hermed ville selve formålet med et forbud være forspildt. Heraf ønsket om et generelt forbud mod enhver gruppering, bande og organisation, der efter sit virke har til formål at fremstå intimiderende og voldelig i grundlovens § 78 stk. 2’s forstand. Risikoen for nye aktører på bandekonfliktområdet tilsiger, at forbuddet bør være så omfattende som muligt.
Med fremsættelse af et forslag om et generelt bandeforbud burde der ligeledes blive fremsat lovforslag om skærpelse af reglerne for udvisning. Reglerne bør skærpes således, at medlemskab af en ulovlig gruppering bør kunne medføre udvisning, hvis bedømmelsen af opholdsgrundlaget sker i kombination med en dom for en straffelovsovertrædelse.
Der burde ligeledes fremsætte lovforslag om fratagelse af dansk statsborgerskab for straffelovsovertrædere, der samtidigt er registrerede medlemmer af en ulovlig bandegruppering. Dette for at tage højde for situationer, hvor lovovertræderen er født af udenlandske forældre og er siden hen blevet naturaliseret. Jura må aldrig stå i vejen for fornuft.
Hvis viljen til stramning af lovgivningen er der, hvorfor så tøve? Hvem er det, politikerne vil tage hensyn til? De lovlydige vælgere eller de kriminelle, der er uden for pædagogisk rækkevidde, og som alligevel lever uden for samfundets normer? Svar udbedes.
(Artiklen har været bragt i 24nyt d. 8. juli 2021)