Af Alexandre Lemoin.
[NewSpeek bringer her en artikel oversat fra fransk. Der er indsat mellemrubrikker for at lette læsningen på skærmen]
I USA venter man med stigende uro, om Kina eventuelt skulle overveje at levere droner til Rusland såvel som ammunition til deres infanteri og artilleri. Derfor har Washington nu besluttet at indføre sanktioner mod Beijing.
Diskussionen om restriktionerne mod Kina begyndte efter, at den amerikanske hær skød en kinesisk ballon ned, som faktisk havde svævet over hele det amerikanske territorium. Men lige nu har USA stillet sig tilfreds med at vedtage sanktioner mod flere kinesiske virksomheder og forskningsinstitutter.
Men den 28. februar besluttede statssekretæren Antony Blinken, at Washington kunne udvide sanktionerne mod virksomheder og fysiske personer i Kina, som støtter Rusland. Dette er en advarsel til den kinesiske stats virksomheder med en opfordring til at tænke sig om, hvis de virkelig ønsker at samarbejde med Rusland. Desuden var denne meddelelse ligeledes adresseret til befolkningen for at vise Bidens evne til at reagere med forskellige tiltag mod Beijing.
Den amerikanske administrations aktioner har flere formål
Disse aktioner fra den amerikanske administration har flere formål på én gang. For det første at forhindre Kinas leverancer til Rusland. For det andet at lægge pres på deres hovedkonkurrent på den internationale scene, nemlig Kina, påføre dem økonomisk skade og helt forhindre Kina i at yde den mindste assistance til Rusland og ikke kun militært. For det tredje at skabe forhold, som skal forhindre kinesiske og russiske relationer i at udvikle sig.
Det samme initiativ blev fremsat af tidligere statssekretær Henry Kissinger. I sidste halvdel af 1960’erne havde hans røgslørsdiplomati givet amerikanerne tilladelse til at forbedre deres relationer med Kina og endda vende sig mod Moskva indtil slutningen af 1980’erne. Kissingers succes skyldtes ikke kun en langsom ændring i forholdet til Beijing, men også det faktum, at Rusland og Kina på det tidspunkt allerede havde divergerende ideologier og politik.
USSR’s præsident, Mikhaïl Gorbatchev havde succes med at forbedre relationerne mellem Sovjetunionen og Kina. Desuden havde Rusland i slutningen af 1990’erne på baggrund af begivenhederne i ex-Jugoslavien forstået, at de vestlige lande ikke var parate til at være så gode venner, som Moskva ønskede. Så skete der nogle ændringer i 2001. Moskva og Beijing indgik en aftale om godt naboskab, venskab og samarbejde, og de etablerede Shanghai Cooperation Organization (SCO).
En styrkelse af relationerne passede ikke Washington
En sådan styrkelse af relationerne mellem Moskva og Beijing passede ikke Washington. Først og fremmest fordi de forsøgte at forhindre etableringen af en magt, der var ligeså stærk som deres egen på den internationale scene. Derfor foreslog USA Rusland forskellige fordele, som tillod Rusland adgang til den vestlige zone. På den måde kunne USA lettere holde Beijings voksende magt i tømme.
Nødvendigheden af at så uenighed mellem Rusland og Kina blev også fremmet af den tidligere præsident Donald Trump. Derfor følger USA det samme spor og truer med sanktioner og slår en ring om Rusland og Kina som et fjendtligt område. For eksempel har alliancerne Aukus og Quad* forsøgt at byde Kina trods i Asien og i Oceanien. Imens forsøger Nato at tage sig af Rusland. Desuden er USA aktiv i det postsovjetiske område. Det er især derfor USA’s statssekretær Antony Blinken har turneret rundt i Centralasien siden 28. februar.
Vanskeligt at skille Moskva og Beijing ad
Ikke desto mindre vil det være vanskeligt at skille Moskva og Beijing ad. Samspilsniveauet på forskellige områder mellem de to lande er ekstremt højt. For det andet har de talrige fælles udenrigspolitiske interesser. Desuden ved Rusland og Kina, hvordan de skal omgå vanskelige problemer og klare dem. De betragter sig som partnere med et højt niveau af tillid og gensidig respekt, som de har oparbejdet gennem mange år.
Angående de seneste amerikanske sanktioner mod Kina er det svært at lave forudsigelser. Begivenhederne inden for den seneste måned indikerer, at USA er ved at være klar med endnu flere restriktioner mod Kina vel vidende, at de endda ville kunne benytte sig af coronavirus som et yderligere påskud. Den 1. marts meddelte FBI, at den mest plausible version af forklaringerne på covid-19 pandemien var et udslip fra laboratoriet i Wuhan.
Imidlertid vides det for tiden ikke, om Washington vil nøjes med at intimidere Kina, eller om USA reelt er klar til en økonomisk konfrontation med sin største konkurrent.
—————————-
*Aukus er en militær alliance mellem Australien, UK og USA. Skal styrke en militær agenda.
Quad er en dialog og ikke en traktat. Quad-landene er Indien, Japan, Australien og USA.
***
Kilde:
https://www.observateurcontinental.fr/?module=articles&action=view&id=4699