RUSLAND ER IKKE USSR, OG PUTIN ER IKKE STALIN

UkraineMap
Del artiklen her:

Af Peter Krogsten. 

Som kineserne sagde allerede for mange år siden, når verden væltede rundt: ”Vi lever i interessante tider”. Det gør vi også lige nu, hvor vanetænkning og faste forestillinger ikke længere kan forklare, hvad der sker. 

Intet varer evigt, heller ikke Biden, Det Demokratiske Parti, Putin eller Zelenskij, ikke engang vi selv. Alt har en tid. Alligevel er det trist, når debattører og mennesker, man så op til og stolede på, vælter ned fra piedestalen. Ligesom når man opdager, at Julemanden altså ikke fandtes.

Sådan har jeg det nu med Bent Jensen, som var og er en autoritet på USSR og verdenskommunismen. Jeg har mange af hans bøger. 

Men både USSR og verdenskommunismen forsvandt altså for over 30 år siden, og uanset hvor meget man prøver, kan man hverken sammenligne USSR med Rusland af i dag, eller sammenligne Putin med Stalin. Formår man ikke at skelne, kan man heller ikke forstå det, der sker i Ukraine nu. 

Til gengæld forstår jeg godt, at mennesker, der ikke kunne udpege Ukraine på et kort for 4 måneder siden, og som får deres oplysninger fra danske medier, bedømmer situationen så naivt. 

Har man fulgt lidt med, måske endda besøgt landet eller har andre tætte relationer til det, kunne man se, at det her ville ske allerede for 10 år siden. 

Man skal gøre sig klart, at Ukraine ikke er et homogent land befolket af ukrainere, der taler ukrainsk. 13-15% mener, at de er russere, og jo længere østpå man kommer, jo højere er procenten. Den seneste del af Ukraine, de vestlige områder indtil Lvov, havde været polsk i århundreder og Lvov hed Lemberg.  Indtil Stalin i 1945 syntes, at områderne skulle være en del af USSR, og lagde dem ind under SSR Ukraine. Det var lige meget, for alt blev detailstyret fra Moskva. 

Ukraines problemer har rødder meget langt tilbage, og moradset nu skyldes, at man undlod at løse problemerne, da Ukraine med overvældende flertal valgte selvstændighed sidst i 1991. 

Ukraine-Sprog

Krim

Krim var en vasalstat i Det Osmanniske Rige indtil 1773, hvor Kathrine Den Store befriede det fra Osmannerne, og der blev underskrevet en traktat om Krims selvstændighed. Året efter indlemmede hun det i Det Kejserlige Rusland, og dengang blev det regulært annekteret af Rusland. 

Rusland annekterede Krim – for 250 år siden. Dengang gik Danmark til Hamborg, og Altona var næststørste danske by. Det er længe siden. Fra dengang og til 1991 var Krim russisk – med forskellig status rangerende fra selvstændig autonom republik til sovjetisk oblast (amt). 

Da Krim ikke kunne holde Det Tredje Rige ude, straffede Stalin dem ved at fjerne det meste af befolkningen, erstatte dem med russere, og nedgradere Krim fra republik til oblast. I 1991 blev Krim uden videre en del af Ukraine – man glemte ’bare’ at spørge befolkningen. 

I 2014 – da den vestligt styrede Maidan-revolution med henblik på at vælte den lovformelige præsident Janukovitch sendte Ukraine ud i kaos – greb Krim chancen og løsrev sig fra Ukraine. Vel at mærke ikke ved en uautoriseret fupafstemning, for der var flere FN kontrollerede undersøgelser op gennem 1990’erne, der viste klart flertal for selvstændighed. 

Donbass

Donbass er heller ikke bare sort/hvidt. Der har været vekslende befolkningsflertal i Donbass, da området skiftede fra landbrug til industri. Stalin gennemførte en hårdhændet udsultningspolitik, Holodomor (Den Store Sult), der dræbte 8 mio. ukrainske bønder, primært etniske ukrainere, på to vintre. 

Mens det skete, skrev danske venstreorienterede intellektuelle rørstrømsk om de pittoreske børn i pjalter og med synlige ribben, der tiggede om mad, når toget holdt. Bent Jensen skyldes stor tak for at have dokumentere katastrofen.
Efter 1950 gennemførte USSR en skole- og sprogpolitik i Donbass, der de facto forbød ukrainsk sprog. Man glemte også at løse Donbass-problemet i 1992. 

Fra 2010 har Ukraine ført en hårdhændet ukranisering i hele Ukraine, men i særdeleshed i Donbass. Byer omdøbes, gadenavne udskiftes, og personer med russiskklingende navne får dem ukraniseret, uden de bliver spurgt. 

Ifølge FN har ukrainsk terror i Donbass kostet mere end 14.000 civile ukrainere livet  og sendt hundredtusinder på flugt. Ikke ind i Ukraine, men ind i Rusland. Veldokumenterede fakta om baggrunden i Ukraine, som danske medier ikke fortæller, og som Bent Jensen og andre kalder agitprop.  

Ukraine har indgået flere traktater, blandt andet Minsk-1 og -2, om at løse problemerne, men har ikke gennemført et eneste af punkterne. Ukraines regeringer, i særdeleshed den nuværende, er dybt utroværdige, og det er svært at forstå, at veluddannede mennesker falder for Zelenskijs påstande, der om noget er ægte agitprop. 

Det er også påfaldende at ”krigen i Ukraine” føres langs grænsen mellem det russisktalende Donbass og resten af Ukraine. Det centrale og vestlige Ukraine er ikke krigszone – det er et område på 500.000 kvadratkilometer, på størrelse med Spanien.

 

Putins plan?

Putin begyndte – formentligt, for vi ved det jo ikke – med en plan om at udskifte en plumrådden, korrupt, vestligt styret præsident, med en plumrådden korrupt russisk styret præsident. Den plan blev hurtigt opgivet. 

USA, som vi skal holde op med at beundre, har været militært til stede i Ukraine mindst siden 2014 og har vidnefast i USA’s kongres haft mindst 30 hemmelige biologiske laboratorier i Ukraine og missiler opstillet ganske tæt på den russiske grænse. Missiler, der med nyeste modeller kan nå Moskva på 5-6 minutter.

Ser man på USSR’s sammenbrud og frem til i dag, gav det nye Rusland uden sværdslag hele Østeuropa sin frihed. Til gengæld rykkede NATO ind. 

Har man adgang til et landkort, kan man godt forstå, at Putin på et tidspunkt måtte sige: ”Nu stopper festen, nok er nok.”

Restriktionerne er direkte tåbelige 

Restriktionerne er direkte tåbelige og har nu skabt om ikke hyperinflation, så noget der ligner. Rusland er selvforsynende med alt og kan sælge alt det gas, de ønsker, til Kina. 

Da det her begyndte, indgik Rusland en gigantaftale om russiske kul til Kina.

Den eneste holdbare løsning er en folkeafstemning 

Den eneste holdbare løsning nu er en folkeafstemning om nationalt tilhørsforhold, og her må Ukraine indstille sig på, at områder vil vælge Ukraine fra. 

Ukrainerne burde også vælge Zelenskij fra.

Del artiklen her: