Af Lone Nørgaard.
Nytter samfundsdebat overhovedet? Eller er det først, når problemerne har vokset sig så store, at de ikke mere kan løses, at de bliver taget alvorligt?
Sådan tænkte jeg her til morgen, hvor P1-morgen stillede skarpt på, hvor dårligt nybagte mødre bliver behandlet i vores system.
Tilbage i 2012 skrev jeg en kronik om den katastrofale udvikling, der selvfølgelig ikke rykkede et komma. Men tiden er måske kommet nu? Fuldstændigt parallelt med udlændingedebatten, hvis problemer heller ikke mere kan tales væk, nu hvor de er eksploderet og også rammer middelklassen og borgerskabet.
Her følger et udsnit af min næsten 10 år gamle kronik:
Respekt for moderskabet, tak
Jeg er til stadighed forundret over idiotierne i kønsdebatten: Køn er konstrueret og ikke først og fremmest genetisk-biologisk. Under denne kønsforvirrede utopi-fane er det lykkedes 1. At gennemføre og holde fast ved en lov, der ved skilsmisser straffer børn i ligestillingens hellige navn, 2. At få kulet moderskabet så langt ned under gulvbrædderne, at fødsler er tæt på at blive sidestillet med en tur til tandlægen. Det til trods for at båndet mellem mor og barn i de(t) første leveår er afgørende for barnets sundhed. Beklager de herrer. I bliver først uundværlige lidt senere. Her kommer tre kommenterede klip, som opridser rammen for mit anliggende:
- ”Ambulant fødsel for førstegangsfødende – et nyt tilbud
Er du som kvinde sund og rask, forløber din fødsel ukompliceret, og har jeres barn ikke særlige behov efter fødslen, så har vi fra den 4.6.2012 og tre måneder frem et godt barseltilbud til jer. Vi har fået økonomisk opbakning til i en projektperiode at lave et rigtig godt tilbud til jer, der ønsker at føde ambulant. Tilbuddet kombinerer det bedste fra to verdener: Jeres egen trygge rammer og vores faglige ekspertise før, under og efter fødslen.”(fra Rigshospitalets folder i fabelagtigt forførende Nysprog – LN) - ”Fødende kvinder skal hurtigt hjem
Ambulante fødsler breder sig på hospitalerne. Mens regionerne skærer ned på barselsplejen, skærer kommunerne ned på sundhedsplejen. Forældrene står uden hjælp. Fødende kvinder skal hurtigt ud af vagten. Flergangsfødende sendes hjem 2-6 timer efter, at de har født, mens førstegangsfødende typisk får lov til at hvile ud i to dage efter en fødsel.” (http://www.tv2fyn.dk/article/253209:Foedende-kvinder-skal-hurtigt-hjem
Den er grueligt gal. Og det siger jeg med afsæt i egne – og mange andre kvinders – erfaringer. Jeg har født to sønner på Rigshospitalet i 1986 og 1989. I begge tilfælde havde jeg store problemer med at få gang i amningen. Kun fordi jeg igennem fem fulde dage fik hjælp af kompetente jordemødre og sygeplejersker 5-7 gange i døgnet, lykkedes det. Jeg ammede begge drenge i over et år – og ja, modermælk er NATURligvis det bedste. Endnu vigtigere: Jeg forlod hospitalet med selvtillid og parathed til at drage omsorg for mit spædbarn, fordi jeg fik den nødvendige støtte.
3. I en leder Giv jordemoderbesøg i hjemmene (Tidsskrift for Jordemødre 2011, nr.6) skriver formand for Jordemoderforening Lillian Bondo: ”40 procent af alle fødende sendes tidligt hjem fra de offentlige fødesteder. Vi kan forvente, at det tal vil stige (…) Det korte af det lange er, at det er hundedyrt at fejle i den tidlige indsats. Helt enkelt. Når vi ikke yder det rette jordemodertilbud i tide, følger der indlæggelser på neonatalafdeling, ammenederlag, vanskeligere start på forældrelivet og nedtrykthed.
Det er simpelthen så torskedumt at spare pengene til en god fødselsforberedelse, en god fødselshjælp og ikke mindst, gode professionelle støtter til dagene efter fødslen, der, hvor kvinden vælger at hvile.”
At Bondo rammer plet med sin kritik dokumenteres af bl.a. Institut fra Folkesundhed: Antallet af spædbørn der bliver behandlet ambulant for gulsot, ammeproblemer og dehydrering er steget med 60 procent siden 2008. Samtidig er antallet af genindlæggelser af spædbørn steget med 16 procent fra 2005 til 2010.
Så hvor svært kan det lige være? Fødslen af især det første barn er en REVOLUTION i moderne, kvinders liv. Hormonerne raser rundt i kroppen, det samme gør usikkerheden: Kan jeg finde ud af at passe mit barn? – og udmattelsen ved ”at være på” 24 timer i døgnet. Med andre ord: Kvinder, der ønsker det, skal støttes på fødeafdelingerne 3-7 dage. At sende mødrene hjem hurtigst muligt er ganske enkelt mangel på respekt for moderskabet og kvinders reproduktive arbejde (9 måneders svangerskab, selve fødslen og barselsperioden). Til skade for børnene, Danmarks kostbareste råstof, som først og fremmest har brug for, at den primære omsorgsperson er rustet til sin overvældende opgave.
(…)