Af Mike Yeadon.
[NewSpeek har oversat et opslag af Mike Yeadon, der i en maggiterning gør rede for kriminokratiets endemål: Total kontrol via en centralbank-digital valuta. NewSpeek har indsat mellemrubrikker]
***
Vi ved nu, hvem fjenden er, og hvad de ønsker at gøre som det næste.
Helt oplagt er programmerbare centralbank-digitale valutaer [Central Bank Digital Currencies – CBDC] knyttet til vores unikke digitale ID – håndtaget til at censurere vores forbrug.
Kasser [i supermarkeder], [kort]terminaler, bilparkering, hvor som helst man ’kører’ sin telefon igennem, vil kreditkort til at betale digitalt være aktiveret med centralbank-software, og kontanter vil ikke være til rådighed.
Rent faktisk er kontanter i mange tilfælde allerede forbudt.
INGEN ANDRE MULIGHEDER
Så med et udelukkende digitalt betalingssystem har vi ingen andre muligheder, hvis vores transaktion bliver afvist.
Hvis en betalingsmaskine ikke accepterer vores digitale betaling, har vi ingen midler til at udfordre det.
At de nye CBDC-systemer bliver iværksat og udrullet af alle centralbanker i alle lande på samme tid, er ingen tilfældighed.
EU siger: ’Ja, CBDC er programmerbar, men vi vil ikke bruge den funktion’ – hvem tror på deres ord?
Selvfølgelig er CBDC et samtaleemne i det amerikanske valg, hvor begge sider af enhedspartiet erklærer deres holdning for og imod CBDC. Men dette handler ikke om USA – dette er verdensregering, verdensøkonomi, der ultimativt skal give centralbankerne kontrol over vores forbrugsvaner via adgang til den teknologi, der gør dem i stand til at censurere vores forbrug på hundredvis af parametre.
Ja, i hundredvis.
Censureret forbrug baseret på CO2-forbrug, beskatning, bøder, kredit og i sidste instans et socialt-kredit-regnskab. CBDC tilbyder centralbanken et umiddelbart social-kredit-system, som kan stække vores forbrugsmuligheder.
HVAD VIL DET GØRE VED SAMFUNDET?
Hvad vil det gøre ved samfundet?
Det vil øjeblikkeligt gøre folk mere føjelige, mere robotagtige af frygt for, at deres ’pung’ [wallet] risikerer at blive ’ shadow banned’, censureret eller lukket. Dette er ideelt for globalisternes ønske om total kontrol.
Tilbage i 2020 ville FN/WHO have elsket denne type bank-teknologi. At indhegne folk inden for deres ’5 mile’ radius fra hjemmet er enkelt, hvis deres penge ikke vil kunne bruges uden for det lokale myndighedsområde.
Vi har brug for politikere på magtpositioner, der kan sikre, at dette niveau af penge-censur ikke bliver udøvet over for skattebetalende civile. Jeg har stadig håb om, at nogle lande har kontrol over deres regeringer og ikke fuldstændigt bliver drevet af det militær-industrielle kompleks, de korporative fascist-riger bestående af big tech, pharma, Blackrock mv. – der manipulerer regeringsbeslutninger og gør fremskridt i alle regioner i forhold til at muliggøre dette kontrolniveau.
Vi lever i en teknologisk tidsalder.
Vi kan ikke stoppe det, selv med penge.
Den laveste fællesnævner for flokmentaliteten styrer teknologi-afhængigheden, lovene og i sidste instans vores fremtid.
FORANDRINGERNE KRÆVER STÆRKE LOVE PÅ PLADS
De oplagte forandringer i forhold til digitale penge, som er voldsomt over os nu, kræver stærke love på plads for at afværge kommunisme og tillade frimarkedskapitalisme at blomstre. Hvis der ikke er skudsikre love i demokratiske forfatninger tilsvarende ’the first amendment’, så bliver offentligheden ofre for dette seismiske skift i pengepolitikken.
Hvis centralbanker og regeringer kan indføre CBDC, med censur-kontrol som håndtag via programmerbarhed, så vil vi live under et kommunistisk regime.
Hvordan stopper vi, at det sker?
Vil der være demokratiske modstandslommer rundt omkring i verden? CBDC-frie lande, hvor kontanter stadig er i cirkulation?
Hvad med Bitcoin?
VIL DER VÆRE TO DIGITALE BETALINGSPORTE?
Vil der være to digitale betalingsporte, en for centraliserede digitale valutaer ejet og kontrolleret af regeringer, og en anden for de-centraliserede digitale betalingsporte, der tilbyder ’peer-to-peer’-transaktioner, uden at en tredje, fjerde eller femte part tager sin del af hver eneste transaktion?
Det er relevante spørgsmål.
Vi kan se, hvor regeringerne og centrale planlæggere vil hen med det her.
FOLK ER ALLEREDE FRYGTSOMME NOK
Givet at vi kender deres endemål er det helt sikkert på tide at indføre lovgivning, der forhindrer dette i at blive et digitalt fængsel, hvor folk frygter for at sige, hvad de tænker (og føler) på grund af bekymring for, at deres ’pung’ holder op med at fungere.
Folk er allerede frygtsomme nok, skræmt fra at postere deres sande overbevisninger på nettet eller give dem stemme i den offentlige debat af frygt for at blive ’de-platformed’ eller udgrænset af det evigt giftige landskab på de sociale medier.
Denne frygt er drevet af ytringsfrihed, men hvad vi har diskuteret ovenfor er forbrugsfriheden og regeringers evne til at censurere vores forbrugsvaner.