Af Rodolfo Sanchez Mena.
Vil vil her ud fra et geopolitisk synspunkt analysere oprettelsen af G10+2, som omfatter Mexico, Brasilien, Indonesien, Tyrkiet, Indien og Iran, Argentina, Venezuela, Sydafrika, Nigeria – og Kina-Rusland.
Ændringen af den geopolitik, som verden kender den, vil tage en ny form med oprettelsen af G10+2 med lande, som er uden for alliancer, plus det globale Syd, som er allieret med Kina og Rusland med det formål at udvide potentialet med de mellemliggende lande og med denne konstellation virkeliggøre en ny verden, hvor freden, fremgang og velstand hersker.
G10+2 vil samle lande fra Latinamerika, Asien og Afrika
G10+2 vil samle lande fra Latinamerika, Asien og Afrika. De har størstedelen af verdens strategiske ressourcer. Grundlæggende har medlemmerne af G10+2 udviklet en meget rig kultur med tradition for humanisme og solidaritet. De har energi, miner, fødevareressourcer og vand, som kan hjælpe dem til velstand og frigøre mennesker fra lønarbejdets slaveri. Oprettelsen af G10+2 med Kina og Rusland vil bekræfte den multipolære verden, og det vil være enden på den unipolære verden og dens strategi for neoliberal dominans.
For at opretholde den hegemoniske dominans og plyndring af disse ressourcer og grundlæggende for at sætte en stopper for den nye geopolitik, som tegner sig i horisonten med oprettelsen af denne G10+2, blev der holdt to topmøder nemlig G7 og Nato topmødet i Spanien.
G7 samler syv lande
Geopolitisk samler G7 syv lande, som allerede har mistet deres globale hegemoni anført af USA og deres nordamerikanske allierede, Canada, plus Europa med Frankrig, UK, Italien, Tyskland og det eneste asiatiske land, Japan.
Fem strategiske lande, nemlig Argentina, Indien, Indonesien, Senegal og Sydafrika, deltog i anden del af G7 mødet, som inviterede med det formål at blokere for oprettelsen af G10+2.
Argentinas præsident, Alberto Fernández, var den eneste repræsentant for Latinamerika, Caribien og Antillerne og den eneste, hvis regering støtter sanktionerne mod Rusland. Indien, Indonesien, Senegal og Sydafrika afstod fra at pålægge disse sanktioner. Over for energikrigen mod Rusland, foreslog præsident Fernández Europa de strategiske ressourcer, som hans land ejer som et alternativ med forsyninger til lave priser: “Vi har de næststørste skiffergas reserver og de fjerde største reserver af skifferolie i verden”, sagde han.
Betydningen af den indonesiske præsident Joko Widodos tilstedeværelse var meget stor for G7, da han sikrer det roterende formandskab i G201, som samler stormagterne og de nye magter, hvor Rusland endnu tæller med.
Det er vigtigt at bemærke, at Indien og Sydafrika begge er medlemmer af BRICS2. Argentina og Iran har anmodet om optagelse i BRICS.
Den franske præsident Macron opfordrer Venezuela og Iran til at genindtræde på oliemarkedet som modvægt til de russiske priser og manglen. Venezuela og Iran er begge allieret med Rusland og Kina. Præsidenten for Venezuela, Nicolás Maduro, har besøgt Iran for at styrke de geostrategiske aftaler. Han var fulgt af en delegation af højtstående politikere fra Venezuela.
Den iranske præsident, Seyed Ebrahim Raïssi, modtog den russiske udenrigsminister Sergueï Lavrov. “Raïssi har erklæret, at styrkelsen af samarbejdet er en effektiv måde at bekæmpe de amerikanske sanktioner på og den økonomiske unilateralisme mod uafhængige lande. Lavrov erklærede ligeledes, at Rusland støtter Irans rolle i internationale og regionale organer inklusive Shanghai Corporation Organisation. Det var et vigtigt punkt, at SCO sluttede sig til BRICS.
Biden kom til topmødet i G7 på det værste tidspunkt, siger Bloomberg. Hans europæiske partnere frygter Bidens valgnederlag i november. “Den tyske kansler Olaf Scholz ser i Biden en drivkraft for at opretholde presset på Moskva og mener, at enheden mellem de allierede ville kunne risikere at blive løsere igen, hvis republikanerne igen overtager Det Hvide Hus i 2024.
Frankrig ser konsekvenserne på kort sigt ved Bidens fald. “Flere ledere af G7 frygter, at et midtvejsnederlag vil begrænse det, som Biden kan love og opnå i de kommende måneder, ifølge en højtstående fransk embedsmand …”
En ubehagelig debat om støtte til Ukraine
En ubehagelig debat om støtte til Ukraine opstår hurtigt. “Den engelske premierminister Boris Johnson, som har været den mest engagerede allierede til Biden i Ukraine spørgsmålet, har stillet et spørgsmål i en kommentar i den italienske avis Corriere della Sera ..”
“Under overfladen dukker forskellige tilgange til krisen i Ukraine op i de vestlige lande, og det frygtes, at europæerne vil presse på for at få en hurtig forhandlingsløsning”, skriver Johnson. “Der er en risiko for træthed i verden over Ukraine-spørgsmålet, og det er klart”.
Som svar på denne træthed, som Johnson nævner, har Biden i denne uge nægtet, at denne træthed er opstået, men har dog erkendt, at man må se på, hvad russerne vil støtte, og hvad europæerne vil være parate til at støtte.
På Nato topmødet i Spanien forventede man at ville åbne en ny krigsfront i de lande, som udgør Sahel regionen: Senegal, Gambia, Mauretanien, Guinea, Mali, Burkina Faso, Niger, Tchad, Cameroun og Nigeria
En forlænget konflikt i Ukraine, som selveste USA ikke har til hensigt at få afsluttet, sideløbende med Natos hybrid krigsscenario, som breder sig til Sahel med fundamentalistiske Jihad islamister, er forbundet med den spekulative teori at kunne nedslide Putin og fremprovokere hans fald. Fejlen med sanktionerne mod Rusland og Vestens boomerang tilskynder til at fremskynde en geopolitisk forandring.
For de latinamerikanske lande er oprettelsen af G10+2 vejen ud af konsekvenserne af krigen i Ukraine, understreger Carlos Fernández-Vega i sin kronik “Diero”, hvor han analyserer ECLAC’s3 diagnostik. “Den aktuelle konflikt har forstærket tendensen til en større regionalisering af handel og produktionen, end man har set i mange år. Latinamerika og Caribien er ingen undtagelse fra denne tendens, hvor landene søger en større strategisk autonomi med hensyn til forsyning af nøgleprodukter”.
Det er det, som den nye geopolitik i Latinamerika, i Asien og i Afrika skal tjene til med oprettelsen af G10+2 med en ny strategi for fred, velstand og forsvar for de strategiske ressourcer for at forhindre plyndring og fremme af en ny kolonisering, der skal redde Biden og den gamle verden fra globale politiske forandringer.
source: Geopolitika
1) G20: USA – også EU, Kina, Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Indien, Indonesien, Japan, Sydkorea, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika og Tyrkiet.
2) BRICS: Rusland, Brasilien, Kina, Indien, Sydafrika.
3) Den økonomiske kommission for Latinamerika og Caribien.
***
Kilde:
https://reseauinternational.net/nouvelle-geopolitique-creer-le-g10-2/