Af Paul Lyngbye, cand.mag. i psykologi og kommunikation.
Eva Selsing skrev i Berlingske 24/-8-20: “Jeg vil vide, hvem der misbruger deres magt til at jage islamkritikere” (´læs her – desværre bag betalingsmur). På baggrund af at politiet for et år og tre måneder siden møder op med fem mand (!) for at arrestere en fredelig 68-årig borger, konfiskere alt hans computerudstyr og sætte ham i arresten – blot fordi han har henvist til et link, hvor man kan se henrettelsen af en dansk og en norsk pige i Marokko begået af en gruppe muslimske mænd.
Det er en oplagt graverjournalistisk opgave at få sat navn og ansigt på de personer, der giver ordre til at bruge politiets sparsomme ressourcer på denne måde. Hvad venter Berlingske på?
***
Imidlertid har Berlingske ikke bragt dette læserbrev. Derfor rykkede jeg [Paul Lyngbye] for svar: “Tillad mig at spørge hvorfor det ikke er blevet bragt? Det er kort, det er lige i forlængelse af en af Berlingskes egne medarbejderes synspunkter, og det er et journalistisk indlysende rigtigt forslag det stiller.”
Jeg fik blot en standard-afvisningsmail som svar.
Jeg synes, at sagen, Eva Selsings indignerede kommentar og den forbløffende uvilje hos Berlingske til at bringe læserbrevet fortjener omtale i NEWSPEEK.
***
[Det synes Newspeek også, og læserbrevet er hermed bragt].