Af John Laursen.
I artiklen Hvordan kommer vi ondskaben til livs? reflekterer Karsten Pultz over, hvordan stadig flere bruger ordet ondskab om dét, der foregår – foranlediget af globalisternes planer og handlinger.
Mennesker er ikke født ens, heller ikke er alle mennesker opdraget til ordentlighed, sandfærdighed, moralske normer, hensyntagen, dannelse.
At ondskab ligesom godhed eksisterer blandt uens fødte mennesker er en kendsgerning. Årsagen til den ondskab, som nogle mennesker har udøvet og udøver, kan i nogle tilfælde måske forklares, men ikke undskyldes.
Ondskaben kan vel have flere årsager, f.eks. trangen til magt over og dominans af andre mennesker. Eller en sadistisk tilbøjelighed til at pine andre mennesker eller følelsesmæssigt afstumpet psykopati eller utilstrækkelig intelligens eller svaghed over for pres fra en dårlig omgangskreds.
Ondskab er ondskab, uanset hvad der måtte ligge bag det.
Et par eksempler på rendyrket ondskab med forsæt; De tyske Einsatzgruppen`-myrderier i de tysk besatte østområder, Irma Grese fra Bergen-Belsen, lægen Josef Mengele, MRNA-vaccinerne og World Economic Forums målsætning.
Det nytter ikke noget at stikke hovederne i busken
Det nytter ikke noget, at menneskene stikker hovederne i busken og beder guderne om at klare det hele for dem, uden at de selv gør noget. Menneskene må selv kæmpe for det godes sag mod ondskaben, og så kan de bede guderne om at hjælpe dem i denne kamp og føre dem til sejr.
Personligt mener jeg, at pacifisme aldrig har forhindret ondskab, men har opmuntret til mere ondskab, fordi pacifisme giver ondskaben frit spil.
Skjalden synger: Enighed og fælles vilje gør kampdagen skøn, men det er svært i den tid, vi lever i, at opnå enighed og fælles vilje om noget som helst, fordi mange menneskers hoveder og sind er fyldt med perverteret videnskabs produkter fra tech og medicinalindustriernes laboratorier – hvorved menneskene mister den tænke- og koncentrationsevne, de ellers måtte være i besiddelse af.
Læg dertil, at formynderstaten eller feudalstaten får mange mennesker til at affærdige virkelighedens realiteter og problemer, eller de bliver bagatelliseret. Mange flyder med strømmen, andre er vejrhaner, der flyver hid og did, uden mål og med, ud over at booste eget ego – mig, mig, mig.
Den eksistentielle kamp (krig) mellem det gode og det onde har eksisteret i al den tid, der har været mennesker til. Kampen har gennem tiderne bølget frem og tilbage.
Ender det med Akopalypsens fire ryttere, Ragnarok eller Armageddon?
Hvis vi lytter til de gamle vise, så er ingen af ovennævnte scenarier enden på det hele, men snarere en ny begyndelse. Det gode overlever.
”Yggdrasil ryster, men falder ikke ”
”Rodløst træ falder”
”Sovende mand vinder ikke sejr”
***
Kilder: