Af Karsten Pultz.
Blandt kritikerne af corona-massetiltagene og de eksperimentelle mRNA-indsprøjtninger er der flere og flere, der konkluderer, at ikke blot var overgrebene forkerte, de var direkte onde. Selv ikke-religiøse mennesker betegner nogle af de ting, vi har set, som onde.
Evolutionsbiolog og erklæret ateist Bret Weinstein bruger fx flittigt ordet diabolsk i forbindelse med det medicinske mRNA-eksperiment, der uden gyldig grund og imod internationale menneskerettighedskonventioner er blevet påført verdens befolkning.
I mine øjne er Weinstein en hædersmand og sandhedssøger med et fast fokus på at udbrede kendskabet til den virkelige videnskabelige evidens omkring massetiltagene og de eksperimentelle indsprøjtninger.
At jeg ikke deler Weinsteins tillid til den neodarwinistiske forklaringsmodel, er i denne meget mere alvorlige sammenhæng aldeles underordnet. Hvad Weinstein identificerer som diabolsk i hændelserne omkring COVID-19 og “vaccinerne”, reflekterer 100 % mine egne oplevelser.
I krig mod en åndsmagt
Uanset verdenssyn er de fleste enige om, hvad der kan betegnes som ondskab. Hvis man imidlertid tror på den Gud, der hævdes at have manifesteret sig som mennesket Jesus, er der et dybere lag, når det kommer til at forstå de seneste 3 års ondskab og den ondskab, som umiddelbart truer os i form af net-zero-dagsordenen, digital valuta, knægtelse af ytringsfriheden, trans-agendaen etc.
Paulus
Min oplevelse de seneste 3 år bekræfter det, som Paulus skriver i brevet til Efeserne: Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.
At vi ikke er i krig mod mennesker, men i krig mod en åndsmagt, er tydeligt for mig af flere grunde. Primært er det menneskers reaktion på de diktatoriske massetiltag, der for mig vidner om, at noget overnaturligt, der overtrumfer sund fornuft, er på spil.
Jeg vil med denne artikel minde om, at det ikke er en Schwab, en Gates eller en Fauci, vi kæmper mod, men den åndsmagt, der er bag dem.
En fremherskende åndstilstand
At de seneste 3 års ondskab uhindret fik lov at udfolde sig, skyldes efter min mening ikke enkeltpersoner, men en hos et stort flertal fremherskende åndstilstand – en åndstilstand, der medførte:
- Det fuldkomne fravær af rationel refleksion og kritisk stillingtagen hos de fleste mennesker.
- En paralyserende tilstedeværelse af frygt også hos et stort flertal.
- Mulighed for en hypnotisk magt udøvet af massemedierne over det store flertal.
- En ubegribelig modvilje mod at anerkende evidens, der modsiger mainstream-narrativet.
- En udbredt accept af overgreb på medmennesker – overgreb, der skulle generere en indbildt tryghed (psykologisk pres til at tage den eksperimentelle mRNA-indsprøjtning).
De 5 punkter har alle med den menneskelige ånd at gøre, og derfor er det min overbevisning, at en ånd står bag. Denne ånd er naturligvis Satan, hvilket en god mand som Weinstein intuitivt anerkender, når han anvender ordet “diabolsk” om fx det medicinske masseeksperiment.
Nytteløst at søge redning via politiske frelsere eller frihedsorganisationer
Hvordan kæmper vi så imod denne åndsmagt, som nok udøver sin gerning via mennesker, men som altså er en dybereliggende realitet end en Schwab, en Gates og en Fauci.
Nuvel, for det første tror jeg ikke på, at vi skal sætte mennesker til at bekæmpe mennesker, når den bagvedliggende kraft er en åndsmagt. Det er i mine øjne nytteløst at søge redning via politiske frelsere eller frihedsorganisationer.
Hvis man har været tilstrækkelig langt nede i kaninhullet, vil man nemlig være klar over, hvor gennemkorrupt og vanvittig verden reelt er, og man vil erkende, at enkeltpersoner selv med megen indflydelse, fx en Trump, en RFK eller lignende, aldrig vil være i stand til at trække menneskeheden op af dette giftige dynd. Derfor tror jeg, at kun Gud kan redde os ud af denne suppedas.
Kampen må foregå på det individuelle plan
Kampen mod ondskaben må, som jeg ser det, foregå på det individuelle plan, hvor vi hver især må søge at lytte til Gud (eller til ens intuition, hvis man ikke tror på en personlig Gud). Vi må hver især finde den gerning, Gud (skaberkraften, universet – kald det, hvad du vil) påbyder os at gøre, og så vil Gud bruge os hver især til, på sin måde, at rydde op i ondskaben.
At jeg sætter min lid alene til Gud, kan lyde dumt og naivt, men baseret på videnskabelig evidens ved jeg, at verden og livet er intelligent designet.
At designeren er Biblens Gud er noget jeg derefter vælger at tro og håbe.
Hvis jeg ser på de ekstremt komplekse funktionelle systemer, bare en enkelt celle består af, er jeg klar over, at den intelligente designer bag er ubegribelig magtfuld. Denne designer kan til enhver tid hive menneskeheden ud af suppedasen. Det er min faste overbevisning, at det enkelte menneske kun kan hjælpe til ved at søge denne intelligente designers nærvær – en opgave, vi hver især må finde vores egen løsning på.
Hvis du nu tænker, at dette lyder naivt og latterligt, vil jeg gøre opmærksom på, at der eksisterer forskningsresultater, som uomtvisteligt dokumenterer, at et beskedent antal mennesker, der mediterer samtidigt, målbart kan sænke kriminalitet, vold eller krigshandlinger i et område.
Med ånd skal ånd fordrives
Jeg har venner (nogle af dem kristne), der mener, at vejen frem er, at vi skal have Schwab, Gates og Fauci klynget op i nærmeste lygtepæl, altså, at “med ondt skal ondt fordrives”.
Jeg tror, de tager fejl.
Pga. opgavens gigantiske omfang anser jeg det for naivt at tro, at politiske ledere, organisationer og frihedsbevægelser skulle kunne løse den. Pga. ondskabens natur, som jo er ånd, mener jeg, at “med ånd skal ånd fordrives”. At tragte efter henrettelser af de skyldige er at gå fandens ærinde, hvilket netop er det, vi ønsker at undgå.
Der er en grund til, at Jesus opfordrede os til at bede for vores fjender. Grunden er, at fjenden netop ikke er personen, du ser udføre ondskaben, fx en Schwab, en Gates eller en Fauci, men den åndsmagt, der er bag.
Åndsmagten (Satan) kan kun knægtes af Gud – med Gud – med Guds medvirken.
I Romerbrevet opfordrer Paulus: “… brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer” – hvilket i høj grad understøttes af den videnskabelige evidens, som fysiker John Hagelin beskriver i ovennævnte video.