(Foto: En brændt Koran, Wikimedia)
En meningsmåling viser, at over halvdelen af muslimerne i Danmark stemmer socialdemokratisk.
Pinligt for Socialdemokraterne, at de endte med at være de eneste forsvarere af en paragraf, der begrænser ytringsfriheden. Dette vil uden tvivl få fremtidige historikere til at hæve øjenbrynene: Hvor er det gamle arbejderpartis solidaritet med den lille mand og hans muligheder for at tale svære totalitære kræfter, som religion vitterligt kan udgøre, midt imod?
Skyldes Socialdemokratiets religiøse vækkelse, at over halvdelen, helt præcist 58,3 procent, af muslimerne i Danmark angiveligt stemmer på liste S? Det viser nemlig en undersøgelse udført af analyseinstituttet Capacent for Danmarks Radio tilbage i 2009.
Eller også er Socialdemokraterne bare bange for den fremmede magt, som i disse år formår at true sig til stadigt flere føjelighed blandt vestlige politikere.
En række af partiets ordførere argumenterede for deres støtte til den frihedskrænkende paragraf således:
“I Socialdemokratiet kan vi ikke se, hvordan det vil gøre vores demokrati og sammenhold stærkere, at kunne krænke hinanden gennem afbrænding af Bibler, Koraner og andre hellige skrifter. Derfor støtter vi ikke en afskaffelse.”
Argumentet holder ikke: Det gør heller ikke vore demokrati og sammenhold stærkere, at folk bøvser på bodegaer. Det er ikke nødvendigvis særligt charmerende, men skal det forbydes? Nej, selvfølgelig ikke. Kan man ikke lide lugten i bageriet, må man rejse.
For dem der påstår, at man efterhånden ikke kan se forskel på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, så er her et klart bevis for, at de er to meget forskellige partier på helt afgørende områder.
Her på NewSpeek-redaktionen råder vi i øvrigt ikke til at brænde Koranen, men til at læse den. Skulle man derefter få lyst til at brænde den, så er det forståeligt, men vigtigst er det at vide, hvad muslimer bliver pålæst fredag efter fredag som værende den højeste sandhed og et helligt eksempel til efterlevelse.