
Af Flemming Møller.
[Klummer på NewSpeek er udelukkende udtryk for skribentens mening]
Med afsæt i den politiske forfølgelse af advokat Dr. Reiner Fuellmich er man nødt til at se ’konspirationsteori’ i en historisk kontekst.
I mange år var det forbundet med lige dele skyld, skam og latterliggørelse at beskæftige sig med noget så kontroversielt som begrebet UFO’er bredt defineret. Sådanne personer – uanset om det var almindelige borgere, videnskabsfolk eller graverjournalister – blev bl.a. kaldt konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte.
Den menige ret beset uvidende majoritetsbefolkning så derfor ned på sådanne personer, der beskæftigede sig med dette emne. Endskønt de blot utrætteligt forsøgte at finde ud af vores tids formodentlig største mysterium, nemlig om der findes UFO’er, og hvis ja, hvad vil det have af betydning for menneskeheden politisk, religiøst, sociologisk og videnskabeligt.
Af helt givet mange årsager og formodentlig flere end de fleste har fantasi til, stod der derfor i årtierne efter afslutningen af 2. verdenskrig en ulige kamp mellem de få hårdtarbejdende, sandhedssøgende, modige – trods løbende latterliggørelse – og så systemet, som i den sammenhæng dækkede over alt, lige fra CIA, FBI, NSA, og muligvis en hemmelig organisation kaldet Majestic (MJ-12).
Den første dominobrik væltede
Så den 18. december 2017 skete der pludselige noget, der i den grad væltede den første dominobrik i afdækningen af – ja ret beset UFO-konspirationen – da den amerikanske avis New York Times gjorde UFO fænomenet mainstream.
Det skete, da journalisterne Ralph Blumenthal og Leslie Kean sammen skrev artiklen On the Trail of a Secret Pentagon U.F.O. Program, der medførte, at sandheden – uanset hvor umiddelbart gruopvækkende den kan være for mange og kræfterne for at forhindre ditto i at komme ud – ikke mere kunne holdes tilbage.
Sidenhen er snebolden trillet “ned af bjerget” med stadig større kraft, hvilket har medført, at selv de tunge, uvillige, inkompetente eller styrede (vælg selv) brede medier har været nødt til at tage fat i emnet.
Gode eksempler på dette er, blot for at nævne nogle få, DR med dets podcast-serie Flyvende Tallerken, Ross Coulthart og Bryce Zabel i podcast serien Need To Know with Coulthart and Zabel på dels YouTube ,dels som podcast alene.
I forhold til corona-narrativet står vi i dag samme sted som med det mindretal af vedholdende folk, der gennem årtier utrætteligt arbejdede for at finde frem til sandheden bag føromtalte UFO-konspiration.
Som frem til 2017 er der ingen brede medier og såkaldte journalister. der tør, magter, evner eller må (vælg selv) tage den ekstremt vigtige samtale med offentligheden om årsag og virkning af corona-krisen. Trods det absolut helt urimelige i dette er det i stedet smalle medier med få eller ingen penge, der må kæmpe kampen for at få sandheden frem i lyset. Uden støtte fra dem med de mange penge og de såkaldte frie public service-kanaler med milliarder af skattekroner i ryggen.
Historien vil dømme dette eklatante svigt
Historien vil dømme dette eklatante svigt, når det bliver den brede befolkning og medierne bevidst, hvad det er, der er i gang med at ske med den verden, som blot for få år siden virkede demokratisk og relativt velreguleret. Corona-krisen har med dens brutale konsekvenser vist, at dette var en smertelig illusion.
En af de største og ikke mindst mest talentfulde i Europa i kampen med at få dette ret beset satanistiske narrativ stoppet, er den verdenskendte tyske advokat Dr. Reiner Fuellmich (jf. https://icic.law/en/about-icic/), der har en historisk flot juridisk track record med at vinde tidligere retssager mod Deutsche Bank i forbindelse med finanskrisen, verdens største speditionsfirmaer Kuehne Nagel i forbindelse med korruption og bestikkelse samt Volkswagen/VW i forbindelse med dieselskandalen.
Netop derfor gør Mr. Global, som Fuellmich ynder at kalde dem, alt for at skade ham på alle mulige og umulige måder – trods de på samme tid vedvarende anklager mod ham om blot at være en konspirationsteoretiker.
Nedenstående interview dokumenterer, at de utallige anklager i forhold til årsag og virkning af corona-narrativet er korrekte, for hvorfor skulle den amerikanske regering ellers gå så hårdt til en enkelt tysk advokat som Dr. Reiner Fuellmich?
Det korte af det lange er, at Mr. Global eller ”eliten” er rystende bange for, at sandheden kommer frem, som tilfældet eksempelvis har været med UFO-erne
Dr. Reiner Fuellmich Fights Back Against Political Persecution
Karmaloven
Indenfor bl.a. buddhisternes filosofi og hinduisternes tro arbejder man indgående med principperne om den frie vilje samt årsag og virkning – også kaldet karmaloven.
Der er absolut, intet der tyder på, at de, der har orkesteret corona-bedraget, er bevidste om, at det ikke er en gratis omgang i forhold til loven om årsag og virkning.
Det er ikke en gratis omgang at snyde og bedrage de store masser, der i tillid til det, de troede, var demokratisk velregulerede politiske systemer og derfor ville dem godt, rent faktisk gjorde det stik modsatte – med understregning af stik.