Af Lone Nørgaard.
Mange af NewSpeeks følgere hjælper os med (egne) tekster, oplysninger, artikler og links, og de ønsker ofte at være anonyme. Af indlysende grunde: Man er færdig som popsanger alias sin karriere, hvis man går op imod den statsautoriserede fortælling om Covid-19. Og som læge kan man miste sin autorisation.
Heldigvis er der også nogen, der tør stå åbent frem. En af dem hedder Monika Jensen. Hun er doktor i biologi og immunologi og arbejder i Tyskland.
Her er et eksempel på en fremsendt mail-udveksling, hvor en følger har stillet nedenstående spørgsmål vedr. de såkaldte vacciner til forskeren med doktorgrad.
NewSpeek har fået lov til at offentliggøre korrespondancen.
Som vi plejer at sige: Læs og døm selv.
***
Jeg [følgeren] vil gerne vide, om der er nogen langtidsvirkninger på genom at spore?
Har man evidens for noget i dag?
Hvor lang testperiode på nye vacciner er nødvendig? Har hørt at 5 år+ er minimum.
Jeg har som frisk, sporty 65-årig hidtil takket nej, fordi jeg ikke kan lide, at jeg ikke ved, hvad jeg får. Jeg er ikke en lemming, men der presses jo hele tiden.
Hvad med mine døtre på 19 og snart 16 år? Skal de acceptere vaccinen?
***
Her kommer svarene på følgerens spørgsmål:
De såkaldte Covid vacciner er per definition ikke vacciner, men et genteknologisk eksperiment, som udløber i 2023 og kun har fået ’emergency approval’. De 2 typer “vacciner” virker forskelligt:
– Moderna og Pfizer er mRNA-vacciner: Meningen er, at messengerRNA går ind i kroppens celler og syntetiserer virus-spike-proteiner, som så skal inducere en immunreaktion.
Immunsystemet skal huske dette protein og angribe i tilfælde af en infektion. mRNA går ikke ind i cellekernen (kun i ganske sjældne tilfælde kan det komme til en saakaldt “reverse transcription”, hvor det går ind i cellekernen, bliver aflæst og omskrevet til DNA, og dermed har en chance til at gå ind i genomet, men, som sagt, det sker meget sjældent).
– AstraZeneca, Johns&Johns og Sputnik er vector-vacciner, dvs. at Corona(-spike) proteiner, som består af RNA, bliver i laboratoriet omskrevet til DNA og bliver inkorporeret i en inaktiveret DNA-virus.
Det bliver så bundet til en adjuvans (guldpartikler), som så bliver sprøjtet ind i musklen. I cellekernen bliver det så aflæst, ligesom kropsegene gene [?? – NewSpeeks spørgsmålstegn] omskrevet til mRNA og resten er +- som i mRNA-vaccinen.
Siden dette er DNA-baseret kan det blive inkorporeret i genomet. Pga. den korte tid vaccinen er brugt, findes der selvfølgelig ingen langtidsstudier.
– Bivirkninger: kort efter vacc.: bl.a. allergiske reaktioner, anaphylaktisk shock p.g.a. PEG og Polysorbate 80. Det hyppigste er/vil blive autoimmunreaktioner (som nogle typer af tromboserne er), som også kan opstå efter lang tid – ingen ved noget om det.
Sterilitet hos kvinder (at forklare det vil tage nogle længere forelæsninger i evolutionsbiologi og molekulargenetik).
Pfizer har flere bivirkninger efter 2. vaccination. AstraZ efter 1. vaccination. De bruger nemlig den samme vectorvirus til alle vaccinationer, derfor kender immunsystemet den allerede og angriber den så snart den er kommet i kroppen, hvilket betyder, at den 2. vacc er meget svækket el. uvirksom.
Russerne har været smartere med deres Sputnik og brugt 3 forskellige vektor-virer. Uheldigvis har de bare glemt at inaktivere nr.2 virus, så folk har fået infektioner af det.
Det tager mellem 6 og 10 (?) år at udvikle en ny vaccine. Testperioden er som regel betydelig længere end 5 år.
Baade Pfizer og AstraZeneca har arbejdet med RNA-medikamenterne (især mod cancer) i mere end 20 år, men de er aldrig blevet godkendt.
Denne Covid-madness er adgang til en gigantisk business.
Håber det har besvaret dine spørgsmål og hjælper med at tage beslutningen.
***